Lærer til skolevægringsgruppe på Limfjordsskolen Struer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Struer

Om jobbet:
Grundet elevtilgang søger vi en dygtig lærer til et særligt specialtilbud (Studie 8) for elever udfordret af skolevægring i en grad, der har udløst behov for et særligt tilrettelagt skoletilbud.
Undervisningen vil fortrinsvist rette sig mod udskolingsniveau. Vi mangler en lærer, der har erfaring med at undervise og føre til eksamen i dansk. Det bliver også nødvendigt at undervise i andre fag afhængigt af dine kompetencer.
Målet er principielt for alle eleverne, at de efter en periode i Studie 8, hvor der er god udvikling og genetableret et positivt og stabilt mønster med deltagelse i og tillid til skolelivet, sluses ud af Studie 8 og ind i andet relevant skoletilbud. Dette sker naturligvis efter helt individuelle graduerede handleplaner. Der kan også være elever, der afslutter deres folkeskoleforløb, mens de er i Studie 8 og derfor sluses ud til en ungdomsuddannelse eller efterskole. Elevtallet kan variere, pt. har vi 15 elever med skolegang i tilbuddet. Aldersmæssigt spænder vi fra ældste mellemtrin til udskoling. Vi har flest udskolingselever.
Pædagogik, didaktik og de fysiske rammer præges af det helt særlige ved at arbejde med elever udfordret af skolevægring. Tilbuddet er f.eks. placeret i egne lokaler på en ekstern matrikel.

Når eleverne starter i Studie 8, er det vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og særlige behov i forhold til det faglige, sociale og det personlige, og at undervisningen starter dér, hvor eleverne finder tryghed og motivation. Gradvist kan der bygges mere undervisning på, når troen på egne evner og motivationen findes, og når relationen mellem eleven og de voksne i Studie 8 bærer præg af tryghed og tillid. Den faglige undervisning vil foregå sammen med andre elever, hvis dette er muligt og giver mening, ellers arbejder man og undervises individuelt.
Det er afgørende, at du har lyst og tålmodighed til at arbejde med denne elevgruppe. Du skal være fleksibel og omstillingsparat i din tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, som kontinuerligt tilpasses den enkelte elevs dagsform. Du bliver en del af et team bestående af to lærere og to pædagoger, som i tæt samarbejde tilrettelægger undervisning og hverdag.
Du vil, i samarbejde med det øvrige team, varetage undervisningen af gruppens elever og deltage i relevante møder omkring elever, gruppen, specialklasserne og skolen generelt.
Medarbejderne i Studie 8 har på skolen en konsultativ rolle i andre skolevægrings- eller fraværssager. Det er derfor afgørende, at du har flair for og på sigt kan se dig selv i en funktion, hvor du f.eks. vejleder kolleger og forældre eller tager aktivt del i en forebyggende proces omkring en elev.
Skolevægring og -fravær er et højaktuelt emne, og vi anser det for en del af opgaven at være fagligt opdateret på området og klar til at byde os til, når vores ekspertise er relevant og efterspørges i forskellige fora.
Vi leder efter én, der:
Brænder for at finde de bedste løsninger for børn med særlige behov.
Er i besiddelse af en velfunderet specialpædagogisk værktøjskasse og har erfaring fra området.
Kan indgå i tæt teamsamarbejde omkring undervisning og tilrettelæggelse af dagligdagen for eleverne samt i et udvidet samarbejde med forældrene.
Er tålmodig og indfølende ift. de stærke følelser, der ligger bag skolevægring.
Er idérig, selvstændig og innovativ i arbejdet med at skabe et inspirerende lærings- og udviklingsmiljø for eleverne og har kreative kompetencer, der kan bringes i spil med eleverne.
I en travl hverdag er omstillingsparat og bevarer overblikket.
Tydeligt og professionelt kan være med til at sætte rammerne for undervisning og samvær.
Er relationskompetent og mestrer en anerkendende tilgang – også overfor elever der har udviklet alternative og/eller uhensigtsmæssige strategier.

Vi tilbyder:
En spændende nyrenoveret skole, der fremtræder som et moderne og inspirerende lære- og værested for både børn og voksne.
En velfungerende skole med ca. 640 skønne elever, hvoraf de ca. 140 er fordelt i vores forskellige specialklasser og autismecenteret.
Et tværfagligt team, hvor professionalisme, samarbejde, engagement og humor er omdrejningspunktet.
Et tæt teamsamarbejde omkring specialklasserne, hvor lærere og pædagoger samarbejder og supplerer hinanden. Vi er gode til at tage os af børnene og hinanden.
Et spændende job, hvor du får mulighed for både at være med i udviklingen af specialklasserne og den fælles skole. Der sker altid noget hos os.
Faglig sparring med relevante faggrupper eksternt og internt i huset.
Engagerede forældre og et godt og tæt forældresamarbejde.

Fastansættelse, 37 timer, start 1. august 2022.
Vil du vide mere om skolen, så klik ind på www.limfjordsskolen-struer.dk
Hør gerne mere hos viceskoleleder Helle Noer Jepsen ved henvendelse på tlf.: 20 81 01 05 eller mail: [email protected].
Ansøgningsfrist d. 23. juni 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 27. juni. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94.

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Struer.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Struer
  • Torsdag den 23. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Struer

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Struer over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Struer over tid

Dato Alle jobs som lærere
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0