Økonom med flair for administration af ejendomme - genopslag

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Brænder du for økonomistyring, har du en analytiker gemt i maven, og kan du lide selv at fastlægge din arbejdsdag? Så er du måske vores nye kollega.


Om stillingen


Ejendomscenteret i Gladsaxe Kommune har ansvaret for vedligehold, ombygning og nybyggeri af kommunens ejendomme. Derudover bidrager vi til sikre den rigtige udnyttelse af kommunens ejendomme, og vi holder styr på kommunens lejemål. Vi arbejder fortsat på at udvikle de strategier, der er lagt for ejendomsforvaltningen, og du vil indgå som en aktiv del i dette arbejde.

Du skal som vores nye kollega arbejde med generelle økonomifunktioner, strategisk budgetarbejde, analyse og optimering af ejendomsområdet, samt opgaver inden for ejendomsadministration, herunder udlejning, og køb og salg mv.

Du vil blandt andet få ansvaret for at


  • afdække økonomiske risici og muligheder, så vi fortsat udvikler vores ejendomsportefølje strategisk
  • bistå ledelsen med sparring og beslutningsoplæg og opfølgning
  • udvikle dokumentation og forretningsgange
  • videreudvikle de strategier, vi arbejder med, så bygningerne også på lang sigt vil understøtte de funktioner, brugerne ønsker
  • udarbejde business cases i forbindelse med køb og salg af ejendomme
  • have kontakt med brugere og sparre med kollegaer i egen og øvrig forvaltning
  • udarbejde årlige driftsregnskaber for fælles lejemål.


Som det fremgår, har vi opstillet en række opgaver, der ligger og venter, men vi glæder os også til at se de udfordringer og muligheder, du vil afdække, når du dykker ned i arbejdet: du kan være med til at forme den vej, vi skal gå.

Du har


  • en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, for eksempel Cand.Merc., HD, cand.polit, cand.oecon eller tilsvarende kompetencer fra tidligere ansættelser
  • god erfaring med budget- og økonomiopgaver
  • analytisk tilgang med gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • erfaring med ejendomsadministration eller lignende
  • evne til at tage beslutninger selvstændigt og til at udføre dem.

Det vil være et plus, hvis du herudover


  • har godt kendskab til arbejdet i en kommunal forvaltning eller en anden stor, politisk organisation
  • Kendskab til ØS eller et lignede økonomisystem
  • Kendskab til ejendomsområdet generelt.

Det kan du forvente


Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en uformel organisation, hvor vi lægger vægt på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Du vil få en række dygtige og rare kolleger, med en forskelligartet faglig baggrund, som kan give god faglig sparring, og som gerne deler viden og erfaring med dig.

Du vil indgå i en stabsfunktion med 5 medarbejdere, der refererer til Ejendomschefen. Du vil løse dine opgaver i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer, men får også egne ansvars-områder. Du kan forvente en coachende leder, der lægger vægt på løbende dialog og sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår


Der er tale om en stilling på fuld tid. Du vil blive indplaceret efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere


om stillingen og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Ejendomschef, Lene Riis, på telefon 21 39 83 36.

Du kan læse mere om kommunen og Ejendomscenteret nedenfor. Derudover kan du finde informationer om kommunens visioner indenfor bæredygtigt byggeri samt Gladsaxestrategien på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist


Vi skal have din ansøgning senest torsdag, 30. juni 2022.

Vi forventer at afholde 1. samtale tirsdag, 5. juli og eventuel 2. samtale tirsdag, 12. juli 2022.

Ønsket tiltrædelsesdato: 1. september 2022.

Om kommunen
Gladsaxe Kommune er en ambitiøs kommune, også med sine ejendomme og friarealer. Vi ønsker gode rammer for de velfærds- og serviceydelser, som kommunen leverer – såvel inde som ude.

Byrådet har afsat betydelige midler til en række nye børnehuse, til Fremtidens Skole, nye skøjtefaciliteter, et sundheds- og beskæftigelseshus ved Buddinge Station, til nye anvendelser af de bygninger, som husede Blågård Seminarium og meget andet.
I Gladsaxe Kommune i øvrigt er der en massiv udvikling i gang, som også får betydning for Ejendomscenterets arbejde, bl.a. arbejdet med Letbanen, Grøn strategi, Bagsværd bymidte, samarbejdet om Gladsaxe erhvervsområde og Søborg Hovedgade. Samtidig skal driften af kommunens eksisterende 386.000 m2 kommunale ejendomme optimeres, bl.a. for at skabe sammenhæng til den daglige drift, klima- og energioptimering, indeklimaforhold for de daglige brugere mv.

Om Ejendomscenteret
Ejendomscenteret har ca. 40 medarbejdere bestående af bl.a. arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og tekniske designere. Foruden de rent byggetekniske opgaver varetager Ejendomscenteret også andre funktioner såsom juridisk assistance, koordinering af sikringsområdet, opretholdelse af digitalt tegningsarkiv og data-management, IT-fagsystemer og administration af afdelingens økonomi og personale samt ledelsesrapporteringer og øvrige sekretariatsfunktioner.

Ejendomscenteret er organiseret i en teamstruktur, med 3 byggeteams samt en stab. Ejendomscenterets ledelse består ejendomschefen samt lederne af de tre byggeteams.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Økonom", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 10.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Økonom
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som økonomer i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte økonom i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal økonomer i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte økonomer i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som økonomer
23. december 2024 145
22. december 2024 145
21. december 2024 146
20. december 2024 145
19. december 2024 136
18. december 2024 117
17. december 2024 118
16. december 2024 110
15. december 2024 112
14. december 2024 110
13. december 2024 104
12. december 2024 99
11. december 2024 107
10. december 2024 107
9. december 2024 103
8. december 2024 108
7. december 2024 109
6. december 2024 109
5. december 2024 117
4. december 2024 117
3. december 2024 115
2. december 2024 119
1. december 2024 120
30. november 2024 118
29. november 2024 114
28. november 2024 108
27. november 2024 107
26. november 2024 106
25. november 2024 109
24. november 2024 124
23. november 2024 123