IPS konsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Har du lyst til at hjælpe psykisk sårbare mennesker i arbejde eller uddannelse? Så er du måske vores nye IPS-konsulent i Brøndby Kommune

I Brøndby Kommune arbejder vi efter IPS-metoden, og da vores nuværende IPS-konsulent har søgt nye udfordringer inden for psykiatrien, søger vi hendes afløser.

Personen vi søger har erfaring med det virksomhedsrettede arbejde og kommer gerne fra et job som job/virksomhedskonsulent, med særlig interesse inden for psykiatriområdet, og meget gerne med erfaring indenfor IPS-metoden. Personen, vi søger etablerer ikke praktikker men sikrer, at IPS-kandidaterne kommer direkte i lønnede timer evt. småjobs eller ordinær uddannelse. Du oser af positiv energi og motivation for jobbet, og har en grundlæggende tro på, at alle mennesker uanset problemer kan blive en del af et arbejdsfællesskab eller få en uddannelse.

IPS-metoden

Individuel Planlagt job med Støtte(IPS) – er en håndholdt indsats, der har vist sig at have god effekt i forhold til at få mennesker med psykiske lidelser i job eller uddannelse. IPS-metoden er evidensbaseret, og den hjælper mennesker med psykiske diagnoser og psykisk sårbarhed til at opnå og fastholde beskæftigelse. Indsatsen tilrettelægges sammen med den enkelte kandidat, og der tages udgangspunkt i kandidatens håb, drømme, ønsker og forudsætninger for arbejdsliv eller uddannelse. Den overordnede filosofi i IPS er, at personer med en svær sindslidelse og/eller rusmiddelproblematikker kan arbejde eller tage uddannelse på det ordinære arbejdsmarked.

Organisering

Du bliver en del af Aktivteamet i Brøndby Kommune, som er en del af Jobcenter Brøndby. Aktivteamet arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Målgruppen er karakteriseret ved at have komplekse problemer ud over ledighed, som kan være af fysisk, psykisk og/eller social karakter, og har ofte langvarig ledighed bag sig. Der er tale om mennesker, der har brug for en særlig håndholdt indsats for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Teamet er tværfagligt organiseret og består af 30 medarbejdere henholdsvis socialrådgivere, job/virksomhedskonsulenter og vejledere/mentorer. Du vil som IPS-konsulent primært være tilknyttet teamet af job/ og virksomhedskonsulenter, men vil også have tæt tilknytning og samarbejde med det øvrige Aktivteam, som er sammensat af 3 små tværfaglige teams.

Du vil som IPS konsulent primært være tilknyttet borgere med diverse psykiatriske diagnoser, som er i behandling i psykiatrien, men vil også i perioder skulle varetage kandidater med andre problemer, alt afhængig af antal af IPS-kandidater.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • arbejde efter IPS-manualen, som - hvis du ikke kender den - du vil blive undervist i
  • etablere kontakt og relation til kandidaten og kontaktpersoner i psykiatrien
  • hjælpe kandidaten med at identificere egne færdigheder, job- og uddannelsesønsker, samt støtte kandidaten til aktiv søgning efter job eller uddannelse
  • støtte kandidaten i at udarbejde CV, ABC plan mm
  • opsøge virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at opbygge professionelle relationer og facilitere job-/uddannelsesmuligheder for den enkelte kandidat
  • give individualiseret støtte til kandidaten med henblik på at fastholde det opnåede job/uddannelse
  • støtte kandidaten efter vedkommende er kommet i job (efterværn)
  • samarbejde med psykiatriske centre, rusmiddelcentre, botilbud, kollegaer i jobcenter, herunder myndighedssagsbehandlere og arbejdsgivere med henblik på, at koordinere og samstemme beskæftigelsesindsatsen med behandlings- og/ eller sociale indsatser.
  • følge op på igangværende virksomhedsrettede forløb og dokumentere dit arbejde bl.a. via progressionsrapporter og FOKUS som er et progressionsværktøj.
  • gennemføre og registrere jobsamtaler, bevillige evt. hjælpemidler, løntilskud mm.

Du skal være indstillet på, at dit arbejde ofte vil foregå ude af huset, hvor du bl.a. vil være i psykiatrien, ude på virksomhederne og sammen med IPS-kandidaterne, som du hjælper i job.

Om dig

Måske er du uddannet socialrådgiver, men din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring fra det virksomhedsrettede arbejde, og har en grundlæggende tro på, at borgere med psykiatriske diagnoser også har en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med IPS-metoden.

Vi leder efter dig, som:

  • er engageret og ser det som din vigtigste opgave, at støtte IPS-kandidaterne i at komme i arbejde eller uddannelse
  • kan arbejde metodetro efter IPS-manualen
  • er god til at danne positive relationer til udsatte mennesker og kan få øje på ressourcerne i det enkelte menneske
  • har let ved at indgå i samarbejde med andre fagpersoner og virksomheder
  • har fokus på resultater og effekter af dit arbejde
  • kan motivere og inspirere kandidaten til at være aktiv ift. egen jobrettede plan
  • kan åbne døre til virksomhederne til IPS-kandidaterne.
  • har talent for at netværke med virksomhederne og andre aktører
  • er en selvstændig, målrettet og handlekraftig person og god til at motivere
  • er tålmodig og har humoristisk sans
  • har gerne kendskab til momentum og KMD Nova
  • har kørekort B.
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt jf. at kunne dokumentere dit arbejde
  • er en god kollega, med et positivt menneskesyn

Vi tilbyder

  • En afdeling fyldt med engagerede, omsorgsfulde og humoristiske kolleger, hvor vi sætter stor pris på smil og godt humør, og hvor vi har det godt sammen.
  • En god og grundig introduktion til arbejdet, afdelingen og samarbejdspartnere bl.a. i psykiatrien og på socialområdet.
  • Stor variation i arbejdsopgaverne og indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, hvor der er frihed under ansvar.
  • Faglig sparring og en refleksiv arbejdsform, hvor der er fokus på at udveksle erfaringer og synliggøre resultater.
  • Supervision og flekstidsordning.

Praktisk information:

Der er tale om fuldtidsstilling (37 t.). Dit arbejdssted vil være Aktivteamet, som er en del af Jobcenter Brøndby, og som er beliggende i Brøndby Strand.

Tiltrædelse snarest muligt.

For yderligere information om stillingen: Kontakt afdelingsleder Gitte Suarez Christensen på 43 28 22 10.

Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny Løn.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest.

Ansøgningsfrist:

Fredag den 12. november 2023.

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler hhv. den 15. og 16. november.

Ansøgningsfrist:

12-11-2023

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Brøndby
  • Søndag den 12. november 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Arbejdspladsen du ikke kan undvære

    Fri kontakt
    Arbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 29
24. december 2024 29
23. december 2024 29
22. december 2024 29
21. december 2024 29
20. december 2024 29
19. december 2024 26
18. december 2024 22
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 23
14. december 2024 23
13. december 2024 23
12. december 2024 23
11. december 2024 20
10. december 2024 21
9. december 2024 20
8. december 2024 23
7. december 2024 23
6. december 2024 26
5. december 2024 25
4. december 2024 24
3. december 2024 23
2. december 2024 22
1. december 2024 21
30. november 2024 21
29. november 2024 22
28. november 2024 24
27. november 2024 23
26. november 2024 24
25. november 2024 25