Teknisk bindeled mellem turnkey-projekter og leverandører
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
Teknisk bindeled mellem turnkey-projekter og leverandører
Du spiller en central rolle i at få samspillet mellem vores projekter og leverandører til at forløbe uproblematisk. Du bliver en del af Automationsafdelingen i selskabet Eltransmission. Vi er en udviklingsorienteret afdeling med fokus på og ansvar for etablering af styrings- og overvågningsløsninger til vores højspændingsstationer. Vi tilbyder dig en unik jobmulighed, i et spændende fagligt miljø, hvor du får rig mulighed for at byde ind med din viden og sætte et aftryk på udviklingen. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
Alsidige opgaver i en uforudsigelig hverdag
Automationsafdelingens overordnede ansvar er primært at levere tekniske løsninger der sikrer at transmissionsnettet kan overvåges, styres og beskyttes mod fejl. Vores 30 højt specialiserede medarbejdere arbejder med tekniske løsninger, der sikrer vores brugere en af de højeste forsyningssikkerheder i verden og som samtidig understøtter en kompleks omstilling til grøn energi. Der er en udpræget kultur af samarbejde og vidensdeling både i afdelingen og på tværs af Energinet, hvor vi alle arbejder med stort engagement.
Du bliver teknisk og forretningsmæssig tovholder for Automation ind imod turnkey-projekter, internt i Energinet såvel som mod eksterne leverandører. Du er bindeleddet mellem vores automationsspecialister og vores leverandører. Du står for opfølgning hos leverandører og kvalificerer leverancer ind imod interne snitflader. Herudover vil dine konkrete opgaver blandt andet dække over:
- Afklare spørgsmål fra leverandører
- Håndtere afvigelser sammen med projektet
- Tekniske forhandlinger og afklaringer med leverandører og projekterne internt
- Sikre at standarder og processer bliver fulgt
- Optimering af standarder og processer
Glæd dig til et selvstændigt og alsidigt job, hvor to dage ikke er ens, og hvor du i høj grad har frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.
El-teknisk viden og et godt overblik
Du er formentlig uddannet stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester kombineret med et par års erfaring med opbygning af el-forsyningsanlæg. Du er mere generalist end specialist og har du ikke allerede kendskab indenfor fagområderne i Automation, har du interesse for at oparbejde disse. Din faglighed kombinerer du med forretningsmæssig flair i dit samarbejde med leverandører og interne snitflader.
Du besidder et godt overblik og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Din ansvarsbevidste og strukturerede tilgang gør dig til en dygtig kollega, som forstår vigtigheden af godt samarbejde. Du har evnen til selvstændigt at drive og eksekvere på varierende opgaver, og du bidrager gerne med ideer til udvikling og optimering af processer.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 27. maj 2021. Vi forventer at holde samtaler 3./4. juni 2021 (1. samtale online) og 9. juni 2021 (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Egetoft Pedersen på telefon 61 24 44 33, gruppeleder Lasse Lind på telefon 30 67 46 91 eller gruppeleder Johnny Rusbjerg på telefon 24 91 81 22. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Fredericia
- Torsdag den 27. maj 2021
Lignende jobs
-
Tilbudschef - NCC Byggeri Vest
Motiveres du af at styre og lede tilbudsprocesser? Brænder du for at skabe vinderprojekter? Har du styr på hvordan man rammer plet på bygherrernes visioner og krav? Så er her en ansvarsfuld..- Øvrige
- Kolding
-
Øvrige i Kolding
Er du - eller ønsker du at blive – en talentfuld Talent Advisor, som er parat til at tage dit første eller næste skridt i din karriere inden for rekruttering? Og er du klar på en spændende udviklin..- Øvrige
- Kolding
-
Drømmer du om et spændende salgsjob, udvikling og ...
Er du træt af, at skrive lange motiverede ansøgninger? Vi skal kun bruge dit CV - men skriv gerne et par sætninger om, hvorfor du søger stillingen.Vi tilbyder dig et spændende salgsjob med gode..- Øvrige
- Kolding
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
27. december 2024 | 30 |
26. december 2024 | 30 |
25. december 2024 | 30 |
24. december 2024 | 30 |
23. december 2024 | 32 |
22. december 2024 | 32 |
21. december 2024 | 32 |
20. december 2024 | 33 |
19. december 2024 | 30 |
18. december 2024 | 30 |
17. december 2024 | 31 |
16. december 2024 | 29 |
15. december 2024 | 27 |
14. december 2024 | 27 |
13. december 2024 | 27 |
12. december 2024 | 29 |
11. december 2024 | 28 |
10. december 2024 | 29 |
9. december 2024 | 29 |
8. december 2024 | 28 |
7. december 2024 | 28 |
6. december 2024 | 28 |
5. december 2024 | 29 |
4. december 2024 | 29 |
3. december 2024 | 27 |
2. december 2024 | 27 |
1. december 2024 | 27 |
30. november 2024 | 28 |
29. november 2024 | 28 |
28. november 2024 | 30 |
27. november 2024 | 28 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Alsidig kontorfunktionær til
i Tønder
Anklagemyndigheden for almene sager,
, søger retsmødeplanlægger (genopslag)
Se alle populære søgninger