Erfaren generalist til ledelsesbetjening i Danmarks største offentlige it-driftsorganisation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at sætte retning og betjene ledelsen i en stor it-organisation, der understøtter afgørende, samfundsmæssige opgaver? Kan du sikre, at leverancer skubbes sikkert i havn i en travl og udfordrende hverdag? Så er du måske den, vi søger.

Ledelsesbetjening på højt niveau
Du bliver en del af et dynamisk sekretariat, der betjener fagdirektør og tre underdirektører i fagområdet Virksomhed, Opkrævning og Økonomi. I en nyoprettet stilling skal du supportere en af underdirektørerne, som har ansvar for drift og udvikling af nogle af skatteforvaltningens vigtigste it-løsninger.

Du indgår i et tæt samarbejdende team, der leverer ledelsesbetjening af høj kvalitet. Du bidrager til at skabe sammenhæng mellem en it-organisation med samfundskritiske opgaver, vores centrale samarbejdspartnere i Skattestyrelsen og det politiske ledelsesniveau i Skatteministeriet.

Opgaverne er forskelligartede – alle med et fokus på bedst muligt at understøtte ledelsens samfundsmæssigt vigtige arbejde. Dine primære opgaver bliver at:

  • være tovholder på sager og bestillinger med selvstændigt ansvar for, at sagerne leveres som ønsket til modtagere til og med topledelsesniveau i koncernen
  • koordinere tæt med samarbejdspartnere på tværs af organisatoriske skel og niveauer om formulering af beslutningsoplæg, rapporteringer og andre produkter, der understøtter ledelsens strategiske og operationelle behov
  • sparre med underdirektør om organisatoriske processer og udviklingstiltag i området – og sikre fremdrift, når en organisatorisk aktivitet skal gennemføres
  • stå for mødeforberedelse, dagsordener, mødereferat og være tovholder på interne mødefora
  • bidrage til og drive andre planlægnings-, styrings- og udviklingsopgaver i fagområdets Økonomi-og ledelsessekretariat

”Som kommende ledelsesstøtte og sparringspartner kommer du til at bidrage til udviklingen af min organisation i tæt samarbejde med mig, min ledergruppe og kolleger i fagområdet. Du sikrer, at boldene gribes, at vi har gode relationer til vores mange samarbejdspartnere og sikrer gode sags- og arbejdsgange på et område, hvor det nogle gange går stærkt”, siger underdirektør for Selskab, Opkrævning og Økonomi, Helene O´Sullivan, og fortsætter:

”Det vigtigste i stillingen er, at du er løsningsorienteret, har flair for topledelsesbetjening og formår at følge sagerne helt i mål med blik for detaljen og forståelse for helheden”.

Du kommer med erfaring og får mulighed for at præge stillingen

Du har en relevant videregående uddannelse af enten samfundsvidenskabelig eller it-mæssig karakter, fx cand.scient.pol., cand.it, cand.merc, cand.scient.adm., cand.polit. el.lign.

Det er en fordel, hvis du har 4-5 års relevant erfaring fra et departement eller en styrelse - eller fra lignende stillinger i en offentlig eller privat it-organisation.

Du formulerer dig præcist og modtagerorienteret både mundtligt og skriftligt - også i situationer hvor komplekse it-mæssige problemstillinger skal formidles til politikere og embedsmænd uden it-baggrund. Afslutningsvis er du robust og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Vi lægger stor vægt på, at du er proaktiv og en udpræget teamplayer, der er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre. Vi er et forholdsvist nyetableret fagområde på ca. 250 medarbejdere, og derfor har du god mulighed for at byde ind med dine erfaringer og dit input. Vi har mulighed for at forme stillingen afhængig af dine ønsker og de kompetencer du kommer med.

Hvad tilbyder vi
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager drift og udvikling af it- og dataløsninger i tæt samarbejde med fagstyrelser og departement i Skatteministeriets koncern.

Du bliver en del af et nyetableret Økonomi- og ledelsessekretariat for fagområdet, som skal sikre den samlede styring af områdets komplekse opgaveportefølje. Du kan se frem til at blive en del af et team, hvor opgaverne centrerer sig om behovet for løbende at sikre den nødvendige ledelsesbetjening, sagshåndtering og koordinering. Vi sætter kollegial sparring og trivsel højt, og vi går langt for at hjælpe hinanden. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel.

Derudover får du som ledelsesstøtte få et tæt samarbejde med en topleder, der i det daglige har et stort behov for din hjælp, og som giver dig ansvar fra dag ét. Du får indblik i opgaver med stor politisk og offentlig bevågenhed og du bistår underdirektøren med at få enderne til at mødes.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 7. februar 2022. Spørgsmål besvares gerne af teamkoordinator Henrik Bjørgo på 72 37 40 60. Samtaler afholdes løbende.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg
  • Mandag den 07. februar 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 44
25. december 2024 45
24. december 2024 46
23. december 2024 45
22. december 2024 46
21. december 2024 47
20. december 2024 49
19. december 2024 48
18. december 2024 45
17. december 2024 44
16. december 2024 51
15. december 2024 49
14. december 2024 51
13. december 2024 52
12. december 2024 45
11. december 2024 46
10. december 2024 43
9. december 2024 44
8. december 2024 36
7. december 2024 36
6. december 2024 36
5. december 2024 35
4. december 2024 38
3. december 2024 39
2. december 2024 35
1. december 2024 34
30. november 2024 36
29. november 2024 36
28. november 2024 39
27. november 2024 41
26. november 2024 40