To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du arbejde i et spændende fagligt miljø og være med til at udvikle socialrådgiveruddannelsen? Har du ledelseserfaring og kendskab til det sociale område? Så er du måske en af de kommende ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP).

Om jobbet
Instituttet er opnormeret på ledelsessiden samtidig med, at en af vores uddannelsesledere har valgt at søge over i en ny stilling. Vi slår derfor to stillinger op, hvilket giver mulighed for at sammensætte en ny institutledelse med afsæt i kommende ansøgeres profiler. Vi opfordrer derfor ansøgere med erfaring inden for det sociale område til at søge, hvad enten den kommer fra beskæftigelses-, udsatte voksne eller børne- og familieområdet.

Faglig ledelse og et godt arbejdsmiljø
Vi ønsker to uddannelsesledere, der kan engagere og understøtte et stærkt arbejdsfællesskab omkring uddannelsen, hvor der er tydelige mål for opgaverne og samarbejdet, og hvor den enkelte medarbejder har gode muligheder for at udvikle sig. Du kan stå fast på ledelsesmæssige beslutninger og prioriteringer, og du formår at skabe følgeskab blandt underviserne.

Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelsen
Som uddannelsesleder har du ansvar for at sikre kvaliteten og den daglige drift af uddannelsen, herunder at skabe sammenhæng mellem undervisning, forskning og professionens praksis. Det kræver godt kendskab til socialt arbejde som praksisfelt og en stor interesse for uddannelsen. For at løse den opgave er samarbejde og dialog både internt i instituttet og på tværs i Københavns Professionshøjskole og med vores studerende og samarbejdspartnere afgørende.

Udvikling af uddannelsen
Som uddannelsesleder skal du medvirke til udviklingen af uddannelsen i tæt samarbejde med dine uddannelseslederkollegaer, uddannelsens undervisere, docenter, forskningslederen og institutchefen og med inddragelse af de studerende og relevante samarbejdspartnere. Dit specifikke faglige ledelsesansvar vil afhænge af din profil og erfaring.

Din profil
Der kan være flere indgange til jobbet som leder. Vi ønsker en uddannelsesleder, der kan stille sig i spidsen for strategiske udviklingsprojekter, der sikrer socialrådgiveruddannelsens fortsatte relevans og kvalitet. Samtidig skal du have flair for planlægning, logistik og løbende opfølgning, så hverdagen kommer til at hænge godt sammen for undervisere og studerende. Det betyder, at du har:

  • relevant ledelseserfaring
  • godt kendskab til socialt arbejdes praksis
  • interesse for uddannelsesdrift og udvikling
  • en relevant akademisk uddannelse på master eller kandidatniveau.

Om Instituttet
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave – at uddanne dygtige socialrådgivere – er stort. Instituttet har 75 undervisere/forskere, 5 docenter, et sekretariat med 6 medarbejdere og en ledergruppe bestående af en institutchef og tre uddannelsesledere samt en forskningsleder. Du vil referere til institutchefen. Ud fra din profil og ønsker vil du få ansvar for en selvstændig del af socialrådgiveruddannelsen. Hver af de tre uddannelsesledere har personaleansvar for ca. 25 medarbejdere, der samlet set er fordelt i 7 underviserteams.

Om KP
På KP har vi en vision om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. Vi mener, at myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste opgaver. Vi arbejder bl.a. på at styrke studiekulturen, så vores studerende bliver dygtige medarbejdere, der med de rette kompetencer kan bidrage til velfærdssamfundet.

Du bliver en del af KP’s samlede ledelsesfællesskab. Sammen varetager vi én af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver, hvor vi ikke blot uddanner myndige fagprofessionelle, men også er med til at præge dagsordenerne for professionerne.

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som som uddannelsesleder med start den 1. februar 2023 eller snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingerne er faste stillinger uden højeste arbejdstid.

Dit primære arbejdssted er på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg. Der vil forekomme aktiviteter på vores øvrige lokationer i København.

Den ene af stillingerne er et genopslag.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutchef Helle Rode Johansen på tlf.: +45 51632690.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 15-12-2022.

Vi forventer at afholde samtaler mellem den 16. og 21. december 2022.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksberg

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. februar 2025 34
3. februar 2025 35
2. februar 2025 37
1. februar 2025 39
31. januar 2025 42
30. januar 2025 44
29. januar 2025 43
28. januar 2025 45
27. januar 2025 46
26. januar 2025 47
25. januar 2025 47
24. januar 2025 47
23. januar 2025 45
22. januar 2025 46
21. januar 2025 43
20. januar 2025 43
19. januar 2025 36
18. januar 2025 35
17. januar 2025 34
16. januar 2025 31
15. januar 2025 31
14. januar 2025 30
13. januar 2025 30
12. januar 2025 32
11. januar 2025 32
10. januar 2025 33
9. januar 2025 34
8. januar 2025 31
7. januar 2025 31
6. januar 2025 30
5. januar 2025 43