Leder med personaleansvar

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Vil du gøre en forskel og være med til at bidrage til en velfungerende energisektor? Er du fagligt stærk, og har du lyst til at videreudvikle center for nettilslutning, tariffer og kommunale indberetninger (NET)? Så har du nu muligheden for at blive en del af ledelsen af en dynamisk organisation med alsidige opgaver og gode kollegaer.

Spændende ledelsesopgave i reguleringen af energisektoren

Som leder for NETarbejder du inden for et område med stigende betydning. Du får en central rolle i udviklingen af det nye center. Du leder centrets 8 medarbejdere og har ansvaret for at sikre høj arbejdsglæde og bidrage til at understøtte en velfungerende energisektor.

NET skal medvirke til at udmønte krav i forordninger om f.eks. retningslinjer for de anlæg, der skal tilsluttes elnettet - bl.a. vindmøller, solceller og varmepumper. Udmøntningen sker i tæt samarbejde med markedsaktørerne og andre europæiske regulatormyndigheder. Centeret har desuden til opgave at vurdere de metoder til tariffastsættelse, som anmeldes fra elnet- og gasnet-virksomhederne. Centerets opgaver omfatter også tilsyn med og godkendelse af, at netvirksomhedernes betingelser for tilslutning til infrastrukturen rent juridisk opfylder betingelser i el- og naturgasforsyningsloven. Endelig føres der tilsyn med vederlag m.v. fra de kommunale salg af energivirksomheder.

Dine opgaver på infrastrukturområdet løses i spændingsfeltet mellem teknik, jura og økonomi.

Som leder for centeret er dine opgaver bl.a.:

  • At sikre arbejdsglæde hos dine medarbejdere
  • At sikre godt samarbejde og faglig udvikling sammen med dine medarbejdere
  • Sparring og kvalitetssikring for medarbejderne i centeret
  • Planlægning og styring af afgørelsessager
  • Dialog med branchen
  • Projektejer på tværgående projekter
  • Samarbejde med andre europæiske regulatormyndigheder omkring godkendelse af branchens metoder

Du refererer til direktøren for Forsyningstilsynet og indgår i chefgruppen. Du bliver en del af en ledelse, der tager fælles ansvar for at skabe en sammenhængende opgaveløsning på tværs af Forsyningstilsynet.

Du er fagligt stærk og har indsigt i energiområdet

Du har indsigt i energiområdet og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation. Erfaring med personaleledelse er en fordel – alternativt skal talentet for ledelse være tydeligt. Du har en akademisk, samfundsfaglig uddannelse med juridisk indhold.

Du skal kunne forstærke et godt arbejdsmiljø, sikre fremdrift og besidde solide faglige kvalifikationer. Derudover skal du være en stærk formidler og have gode relationelle kompetencer, da du skal kunne indgå i frugtbar dialog og samspil med de relevante aktører på området.

Endvidere skal du have betydelig personlig gennemslagskraft og brænde for området.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være i henhold til gældende aftaler mellem Staten og relevant faglig organisation. Indplacering vil være som chefkonsulent med personaleansvar. Herudover kan der forhandles tillæg efter aftale om Ny Løn.

Et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling

Du bliver en del af en organisation hvor der er kort til beslutningerne Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og medarbejderindflydelse. Du vil i det daglige opleve frihed og fleksibilitet, som skaber en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

I Forsyningstilsynet har vi et mål om konstant at styrke arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for medarbejderne. Vi bor i en flot renoveret bygning i Frederiksværk med tilhørende have, der er indrettet til både faglige møder og en hyggelig frokost. Vi tilbyder også en daglig medarbejderbus fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads. Vi har en god kantineordning og fri adgang til kaffe, te og frugt.

Vi er en familievenlig arbejdsplads og tilbyder fleksibilitet bl.a. med mulighed for at arbejde op til en time under transport samt mulighed for hjemmearbejde en dag om ugen, hvis det i øvrigt passer med opgaverne.

Interesseret?

Ansøgningsfrist: 7. april 2022 kl. 12.00. Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå test i rekrutteringsforløbet.

Tiltrædelse snarest muligt.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Frederiksværk

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Frederiksværk over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 3
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3