Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en studentermedhjælper til internationalt skolesamarbejde i Center for U...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Holbæk

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger en studentermedhjælper til internationalt skolesamarbejde i Center for Udgående Kvalitetsarbejde

Interesserer du dig for internationalt, pædagogisk samarbejde? Og kunne du tænke dig at få indblik i centraladministrationen og styrelsens arbejde med at fremme kvalitetsudvikling på Børne- og Undervisningsministeriets område? Så er stillingen som studentermedhjælper i Center for Udgående Kvalitetsarbejde i Holbæk måske noget for dig.

Om os
I Center for Udgående Kvalitetsarbejde understøtter vi dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i arbejdet med at skabe høj faglighed og trivsel for alle elever. Vi er ca. 125 medarbejdere i centeret, som er organiseret i teams. Medarbejderne er primært lærings-/praksiskonsulenter, der rådgiver og understøtter dagtilbud og skoler i deres arbejde med at løfte faglighed og trivsel og mindske negativ social arv.

eTwinning – fællesskab for skoler i Europa

Vi søger en studentermedarbejder, som primært skal støtte den medarbejder i kontoret, der er nationalt ansvarlig for drift og videreudvikling af eTwinning-netværk under EU’s uddannelsesprogram Erasmus+. eTwinning tæller mere end 1.000.000 lærere, pædagoger og ledere på tværs af p.t. 43 europæiske lande, heraf mere end 10.000 fra Danmark.

Om arbejdsopgaverne
Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet et studenterkorps i centerets sekretariat. Sekretariatet løfter en bred vifte af opgaver, der understøtter både de udgående konsulenter og centerets øvrige medarbejdere. I studenterkorpset er der et godt miljø med vidensdeling og samarbejde studenterne imellem. Du vil primært få opgaver, der knytter sig til eTwinning, men kan også få opgaver for andre teams i centeret, og derfor vil dine arbejdsopgaver spænde bredt.

Som studentermedhjælper vil du blive involveret i en bred vifte af kommunikative og administrative opgaver i relation til det internationale pædagogiske samarbejde i eTwinning, herunder at:

  • Evaluere og godkende nye brugere og projekter samt kvalitetssikre data
  • samarbejde med eTwinnings danske lærerambassadører
  • deltage i planlægning og gennemførelse af events i både Danmark og udlandet
  • arbejde med løbende dokumentation, økonomiopsamling og journalisering
  • bidrage til redaktionelt indhold på hjemmesiden, herunder casebeskrivelser og videoer
  • diverse ad hoc-opgaver og bestillinger.

Om dig
Vi forestiller os, at du læser en videregående uddannelse, fx pædagogik, sociologi, digital innovation og ledelse, eller en professionsbachelor som lærer eller anden relevant uddannelse, og at du har interesse for dagtilbuds- og undervisningsområdet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er ambitiøs, grundig og griber opgaver an med stor selvstændighed og engagement
  • er opsøgende, nysgerrig og har gode samarbejdsevner
  • er analytisk og har flair for indsamling og digital bearbejdning af data og viden samt er nysgerrig på virtuelt understøttet, internationalt samarbejde
  • er dygtig til fremmedsprog, som minimum engelsk
  • er god til skriftlig kommunikation og kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forbindelse med eksamensperioder mv. Vi tilbyder desuden mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som fx at kunne anvende transporttiden som arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tilsiger det. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten.

Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Ansættelsessted: Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til de konkrete arbejdsopgaver eller andre faglige spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Claus Berg, tlf. nr. 4053 1431.Du kan også læse mere om eTwinning på etwinning.dk og om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest onsdag d. 15. juni 2022. Stillingen ønskes besat snarest og senest pr. 1. august 2022. Du søger stillingen via knappen Søg stillingen.

Til samtalen vil der indgå en kort caseopgave.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Holbæk
  • Onsdag den 15. juni 2022

Lignende jobs

  • Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk...

    Teknisk assistent til HSE-området hos Novo Nordisk EngineeringEr du passioneret omkring organisering, systematisering og har en teknisk interesse? Så har vi en spændende mulighed til dig!Hv..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Vil du hjælpe [xxxxx]s kunder hurtigt videre fra b...

    Job-ID: 27388 Er du dygtig til at fornemme en kundes behov? Brænder du for at jagte leads? Og kan du sikre en effektiv og tryg proces fra spirende købelyst til gennemført boliglån? Så er du..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info
  • Støtte -og kontaktperson

    Genopslag: [xxxxx] søger støtte- og kontaktperson til Team Bostøtte med base i Hvalsø. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse hurtigst muligt, senest 1.3.2025 Kan du: .
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Personbilsteknikere – Renault

    Er du klar til at tage del i opstarten af nyt Renault eftermarked hos [xxxxx] i Roskilde? I 2025 åbner vi dørene til vores autoriserede Renault værksted, og vi søger derfor to dygtige kolleg..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 23
23. december 2024 24
22. december 2024 24
21. december 2024 24
20. december 2024 21
19. december 2024 18
18. december 2024 18
17. december 2024 17
16. december 2024 14
15. december 2024 14
14. december 2024 14
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 13
10. december 2024 13
9. december 2024 13
8. december 2024 13
7. december 2024 13
6. december 2024 13
5. december 2024 12
4. december 2024 10
3. december 2024 12
2. december 2024 10
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 10
27. november 2024 8
26. november 2024 8
25. november 2024 9
24. november 2024 9