Udadvendt og struktureret studieadministrativ partner søges til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Vil du være med til at levere fremragende uddannelser og kurser på efter- og videreuddannelsesområdet i VIA? Så er du måske vores nye kollega. Med start 1. oktober 2021 søger Studieservice EVU på Campus Holstebro en studieadministrativ partner, der kan arbejde selvstændigt og struktureret.

Studieservice EVU håndterer den daglige kontakt til VIAs mange studerende og kursister på efter- og videreuddannelsesområdet. Derudover har Studieservice EVU en stor opgave med at understøtte de mange undervisere og uddannelsesledere, der varetager undervisningen af vores studerende og kursister.

Primære arbejdsopgaver
Dine opgaver vil centrere sig omkring den daglige administration af efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Det vil bl.a. indebære:

  • Oprettelse af aktiviteter i vores studieadministrative systemer
  • Håndtere tilmelding af studerende
  • Personlig og telefonisk kontakt med kommende og nuværende studerende & kursister
  • Booking af lokaler og forplejning
  • Planlægning af aktiviteter
  • Koordinering med undervisere, uddannelsesledere og eksterne samarbejdspartnere.

Du får en hverdag med mange forskelligartede opgaver og en stor kontaktflade til både kolleger, studerende/kursister og virksomheder. Vi forventer ikke, at du kender vores systemer eller hverdag, derfor sørger vi for at give dig en grundig oplæring i både vores forskellige procedurer, administrative it-systemer, introduktion til centrale samarbejdspartnere og ikke mindst en intro til organisationen VIA. Din arbejdsplads bliver Campus Holstebro, hvor du vil sidde sammen med 4 kolleger, der i hverdagen vil fungere som dine tætte sparringspartnere.

Kvalifikationer
Vi søger en ny kollega, som kan være med til at sikre vores studerende/kursister og samarbejdspartnere den hjælp og vejledning, de har brug og samtidig understøtte vores undervisere i at levere fremragende kursus- og uddannelsestilbud. Din baggrund kan være mange ting, men erfaring med administrative opgaver er et must. Vi forventer, at vores nye kollega:

  • Kan arbejde struktureret og tage ansvar for egne opgaver
  • Har flair for it og ikke er bange for at lære nye systemer
  • Formår at etablere gode samarbejdsrelationer
  • Er serviceminded, udadvendt og er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Kan navigere og bevare overblikket i en travl og til tider hektisk hverdag
  • Kan bidrage til den gode stemning rundt om frokostbordet.

Kort om afdelingen - Hvem er vi?
Studieservice er en del af VIAs fællesområde (inkl. økonomi, HR/løn, kommunikation m.fl.), der understøtter VIAs uddannelser og den samlede ambition om, at vi i fællesskab ”leverer fremragende uddannelser til vores studerende, så de med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på samfundet”. For Studieservice betyder det, at vi har ansvaret for alle de studieadministrative processer, der knytter sig til de studerendes samlede studieforløb fra optagelse til dimission. Vi er ca. 175 medarbejdere i Studieservice, hvoraf ca. 30 arbejder i Studieservice EVU. Disse 30 kolleger er fordelt på 3 campusser - henholdsvis Aarhus N, Horsens & Holstebro.

Studieservice EVU står for alle de studieadministrative processer i forbindelse med VIAs efter- og videreuddannelsesaktiviteter til personer og organisationer i det offentlige og private. Det betyder, at vi bl.a. arbejder med administration af uddannelses- og kursusaktiviteter, studievejledning, hjemmesidehåndtering, konferencer m.m.

Vi kan tilbyde et inspirerende arbejdsmiljø i en uddannelsesinstitution med gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer. Vi vægter partnerskab, kvalitet og professionalitet i den administrative opgaveløsning højt.

Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved et åbent og uformelt kollegialt miljø med brede kontaktflader - både internt og eksternt. Arbejdsformen er professionel, udfordrende og selvstændig.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til studieadministrativ leder Søren Friang Klougart på tlf. 87551966 eller [email protected].

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK) .
Hovedarbejdssted er Campus Holstebro, men der må forventes aktiviteter på VIAs adresser i hele Region Midtjylland. Ansættelsessamtaler afholdes/forventes afholdt tirsdag den 24. august.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. Fordi det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt.I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Holstebro

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 25
23. december 2024 25
22. december 2024 24
21. december 2024 24
20. december 2024 24
19. december 2024 23
18. december 2024 22
17. december 2024 22
16. december 2024 23
15. december 2024 23
14. december 2024 23
13. december 2024 24
12. december 2024 26
11. december 2024 29
10. december 2024 30
9. december 2024 30
8. december 2024 30
7. december 2024 31
6. december 2024 31
5. december 2024 32
4. december 2024 32
3. december 2024 34
2. december 2024 35
1. december 2024 32
30. november 2024 34
29. november 2024 34
28. november 2024 38
27. november 2024 40
26. november 2024 37
25. november 2024 40
24. november 2024 41