Vedligeholdsplanlægger til verdens største insulinfabrik
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
- Manufacturing
- Kalundborg
Er du måske det mest strukturede menneske, du kender? Har du et stærkt overblik og et indgående kendskab til vedligeholdsprocesser i et reguleret produktionsmiljø? Så er du muligvis det menneske, vi kan give ansvaret for planlægning og vedligehold på verdens største insulinfabrik i Kalundborg, med alle de personlige og professionelle muligheder, det indebærer.
Om afdelingen
IM1 er den fabrik i verden, hvor der bliver produceret mest af de Aktive Farmaceutiske Ingredienser (API’er), som benyttes i mange af Novo Nordisks kvalitetsprodukter. Vi arbejder i et multiline-setup, hvor flere forskellige produkter kan leveres samtidig – og det stiller store krav til vedligehold af vores udstyr, og ikke mindst planlægningen af det.
Fordi vi arbejder med en kapacitet, der nærmer sig den maksimale, er der ofte meget snævre marginer for hvornår og hvordan vedligeholdprocesser kan udføres – og det er kun med dygtig planlægning, at vi forhindrer nede-tid, når vores håndværkere og teknikere skal udføre de opgaver, som kræves.
Fordi så mange led i produktionskæden er afhængige af vores arbejde, er vi stolte af at kunne levere varen til tiden hver gang. Tonen i afdelingen er humørfyldt, og vi er gode til at passe godt på hinanden – arbejdsmiljø er én af de ting, vi går højt op i. Det samme gælder for kvaliteten af vores arbejde – og planlægningen er vigtig for at et så komplekst system som vores kan arbejde gnidningsløst.
Jobbet
Du får ansvaret for at planlægge og koordinere alle vedligeholdsopgaver i en af vores produktionsafdelinger. Når vi lukker en linje for at udføre vedligehold, er det en dyr og omstændig proces, da vi jo ikke kan producere imens. Der vil ofte være meget at holde styr på – og mange opgaver ligner ikke tilsvarende opgaver fra andre brancher. Når vi skal stille et stillads op, skal det f.eks. vaskes og decinficeres først. Det gælder for alt – også vores værktøj – at det skal være så rent at det på ingen måde kan forurene vores processer. Vores reservedele undergår en endnu strengere kontrol – vi skal kunne være helt sikre på at de materialer, vi benytter i vores udstyr ikke på nogen måde kan indvirke på vores produkter – og det bliver også langt hen ad vejen dit ansvar at sikre at alle dele er klar inden nedluk af produktionslinjen.
Som en Formel 1 racer, der kører i pit, skal vi kunne være helt sikre på at der er taget højde for alt, når vi lukker ned. Reservedele skal være checkede, ordnede og til stede, værktøj og udstyr skal være indstillet korrekt og planer skal være så udførlige, at der ikke er nogen tvivl, ”når dækkene skal skiftes”. Med andre ord kan du se din funktion som en pit-managers, hvor du skaber holdets tillid til hurtige omgangstider gennem rettidig omhu, et tæt samarbejde med stakeholders og din grundige tilgang til de processer, vi arbejder med. Oven i det kommer så det sæt af regler og kvalitetskrav, som vi arbejder under, og som blandt andet betyder, at alt hvad vi laver skal kunne spores gennem grundig og præcis dokumentation.
Du kommer også til at skulle tage forbehold for alle de afvigelser der kan ske undervejs i vedligeholdsprocesserne, så vi altid kan reagere hurtigt, hvis tingene ikke arter sig som forventet. For at få det hele til at gå op, må du engagere mange stakeholders, og forstå deres behov og prioriteringer, både når de er tekniske, menneskelige og regulatoriske. Dine transparente og gennemarbejdede planer gør det muligt for alle at kunne gennemskue et komplekst forløb, hvor rigtig mange ting skal ske på én gang, og så hurtigt som det er forsvarligt.
Jobbet indebærer spændende muligheder for personlig og faglig udvikling, og for at skabe en stor personlig viden om både vores specifikke produktionssetup, og alle de krav, der stilles til reguleret produktion. Vi forventer at du også er god til at dele den viden, du skaber, henover både sproglige og faglige afstande.
Kvalifikationer
Du har sandsynligvis en teknisk baggrund, muligvis som tekniker, håndværker eller måske ingeniør. Det vigtigste er at du har omfattende erfaring med planlægning af vedligholdsopgaver i et regulatorisk komplekst setup – muligvis fra fødevareindustrien, pharma eller måske olie- og gasudvinding. Pumper, tanke, rør, ventiler og pakninger har været dit hovedfokus i flere år, og du har allerede opbygget en vis viden om materialer, metoder og processer. SAP er din ven, og du ved hvordan du bruger de forskellige systemer til at lette både din og andres arbejdsgang.
Opgaven som vedligeholdsplanlægger afviger betydeligt fra planlægning af almindelige håndværkerentrepriser, og erfaring alene herfra vil ikke være nok til at få succes i jobbet. Samtidig er IM1 et stort sted, og du skal kunne overskue meget mere end en enkelt enhed eller linje. Derfor forventer vi at du kan vise gode resultater fra dit arbejde med større anlæg, hele facilities eller måske endda et helt site ad gangen.
Du er naturligvis et meget struktureret menneske, og du sætter en ære i at holde dine aftaler – måske endda mere end de fleste. Det betyder at du er god til at hjælpe dine stakeholders med at overholde deres deadlines, at du har et godt overblik, og at du formår at skabe det for andre. Du er serviceminded og forstår hvad dit arbejde betyder i en større sammenhæng – og dine kommunikationsevner rækker til både at skabe forståelse og dermed handlerum for dine stakeholders hos både operatører og ledelse.
Du taler både engelsk og dansk på et niveau, der gør det muligt for dig at føre detaljerede samtaler om det udstyr og de processer, vi arbejder med.
Om Novo Nordisk
I Novo Nordisk bruger vi vores talent og vores flid på at gøre en forskel for mennesker med kroniske sygdomme over hele verden. Vi er stolte af at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, og af at være en del af en succes. Det er vigtigt for os at kunne gå på arbejde hver dag til en tryg og meningsfuld arbejdsplads, hvor vi kan regne med hinanden. Samtidig tilbyder Novo Nordisk et muligheder for personlig og faglig udvikling, som det kan være svært at finde andre steder.
Kontakt
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claes Tinglev Åside på tlf. +45 3075 0416.
Hvis du er blevet nysgerrig på hvordan det er at arbejde i Novo Nordisk, kan du lære mere her: https://www.novonordisk.com/careers/working-at-novo-nordisk.html
Ansøgningsfrist
9. marts 2020
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Kalundborg
Lignende jobs
-
Implementerings konsulent
- Øvrige
- Korsør
-
Automation Engineer
Do you have experience within PLC programming, Batch Management programs, recipe management or AVEVA SCADA solutions? Would you thrive in a multinational environment being part of our Operational T..- Øvrige
- Køge
-
Quality Coordinator
Do you want to be part of [xxxxx] and help expand our position as one of the most innovative and successful pharma companies? Would you like to help support production in ensuring right leve..- Øvrige
- Kalundborg
-
Material Scientist
Would you like to apply your technical expertise to risk-manage raw materials and finished products? Are you ready to dive into an unknown area in the field of pharma and learn new functions? The..- Øvrige
- Køge
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
27. november 2024 | 47 |
26. november 2024 | 47 |
25. november 2024 | 46 |
24. november 2024 | 50 |
23. november 2024 | 50 |
22. november 2024 | 50 |
21. november 2024 | 52 |
20. november 2024 | 54 |
19. november 2024 | 50 |
18. november 2024 | 52 |
17. november 2024 | 58 |
16. november 2024 | 59 |
15. november 2024 | 58 |
14. november 2024 | 60 |
13. november 2024 | 56 |
12. november 2024 | 52 |
11. november 2024 | 54 |
10. november 2024 | 59 |
9. november 2024 | 59 |
8. november 2024 | 60 |
7. november 2024 | 57 |
6. november 2024 | 57 |
5. november 2024 | 57 |
4. november 2024 | 50 |
3. november 2024 | 52 |
2. november 2024 | 53 |
1. november 2024 | 53 |
31. oktober 2024 | 55 |
30. oktober 2024 | 52 |
29. oktober 2024 | 53 |
28. oktober 2024 | 51 |