Pladesmed/strukturspecialist til strukturværkstedet ved Vedligeholdelsesområde Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du interesseret i specialisere dig inden for strukturarbejde, har du blik for detaljerne og kan se det spændende i at servicere Helikoptertyperne MH60R Seahawk, EH101 Merlin, T17 og AS550 Fennec, så er du måske vores nye kollega.

Om os

Vedligeholdelsesområde Karup varetager Base og Line Maintenance af Forsvarets helikoptere.
Enheden består af støtteelementer, Ledelses- og planlægningskontorer, specialværksteder og dokke til eftersyn af alle helikoptere. Da vores kunder har en klar international profil, varetager vi også vedligeholdelse i internationale miljøer og i forbindelse med øvelser.

Vedligeholdelsesområde Karup træner og udsender teknikere via helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter og støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Vedligeholdelsesområde Karup er endvidere et godkendt praktikværksted for Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrilles EASA godkendte flymekanikeruddannelse.

Om stillingen

Du indgår i et team af specialister, der varetager den daglige vedligeholdelse af strukturopgaver, herunder gennemførsel af modifikationer, struktureftersyn, reparation af plade- og strukturdele, reparation af glasfiber og andre kompositmaterialer samt bidrager fremstilling af specialværktøj.

Du arbejder tæt sammen med ingeniører fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ingeniørafdeling og er med til at udarbejde beskrivelser af procedurer til fremtidige modifikationer.

Du udfører dokumentation og logbøger på værkstedsniveau for at kunne opretholde luftdygtigheden på de enkelte flytyper.

Din opgave bliver ligeledes, at støtte og vejlede flymekanikerelever, der gennemfører praktikforløb på værkstedet, og du bidrager løbende til at evaluere arbejdsprocedurer for værkstedets ansvarsområde.

Derudover skal du deltage i rejsevirksomhed, hvor det måtte være nødvendigt.

Om dig

Vi forventer, at du har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på kvalitet i din opgaveløsning, arbejdsmiljø og uddannelse af elever. Du skal kunne overskue og gennemføre pålagte opgaver i et til tider travlt miljø med flere samtidige opgaver. Du skal kunne indgå i og arbejde med et team af kvalificerede mekanikere ifm. flyvedligeholdelsen, så denne gennemføres i et godt og sikkert miljø.

Vi forventer, at du har et sort svendebrev (smed eller tilsvarende metalfag) og som minimum har flere års erfaring inden for et af metalfagene - herunder pladesmed, klejnsmed, mekaniker eller tilsvarende og kan arbejde med tyndplade.

Derudover skal du:
• Kunne begå dig på en computer.
• Være i stand til at læse skriftlige manualer og udlede korrekte procedurer.
• Være i stand til at kommunikere i skrift og tale på engelsk.

Det er ønskeligt, at du:
• Har kendskab til drejning, fræsning, bukning og diverse svejsemetoder.
• Har erfaring inden for arbejde med komposit materialer.
• Har kendskab til sprøjtemaling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er også slået op militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende daglig leder Flemming Julskjær Adamsson telefon 72 84 27 02 eller på mobil 51 54 84 03.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 95 21 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfrist er 30. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Karup J
  • Søndag den 30. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Karup J over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1