Distriktsleder til rehabiliteringsindsatsen til Tårnby Kommune
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kastrup
Visionær distriktsleder til rehabiliteringsindsatsen i Tårnby Kommune
Du skal hverken være vild med frasen “jamen sådan har vi altid gjort – og det bliver vi ved med” eller lange forældede processer for at være en af Team Tårnby Kommune. I stedet leder vi efter dig, der motiveres af at sætte kursen og videreudvikle ældreplejen – alt sammen med borgeren i centrum.
Har du lyst til, sammen med Ældrechefen og tre øvrige distriktsledere, at blive en del af et nyetableret team, hvor I sammen løfter kvaliteten og sikrer det gode tværgående samarbejdede inden for ældreplejen? Har du erfaring med rehabilitering og lyst til at stå i spidsen for en ny ledelsesstruktur? Og ved du, hvordan du samler dit team af både ledere, koordinatorer og øvrige medarbejdere, så I arbejder i samme retning? Så er det måske dig, der kan udfylde rollen som distriktsleder i denne nyoprettede stilling.
En ny æra begynder – med dig i spidsen
Du er nok bekendt med ”Det Nære Sundhedsvæsen” og at vi, i kommunen, skal være en kompetent og ligeværdig samarbejdspartner til hospitalerne og almen praksis, når borgere udskrives til rehabilitering. Det stiller os overfor en vigtig opgave og stiller krav til både kompetencer og koordinering, så vi sikrer det bedst mulige forløb for borgeren. Derfor har vi skabt en helt ny vision for sundhed- og omsorgsområdet i Tårnby Kommune med en ny ledelsesstruktur, som understøtter tværgående og sammenhængende indsatser.
Vi leder efter dig, der gennem dit tidligere arbejde inden for rehabilitering og genoptræning ved, at dette vigtige arbejde kræver en særlig tilgang til patienterne, og du formår, at kommunikere det klart og tydeligt til medarbejderne. Din viden bruger du i din rolle som distriktsleder, hvor du er ansvarlig for at sikre, at samarbejdet og koordinering mellem de forskellige faggrupper i et rehabiliteringsforløb koordineres optimalt. Med andre ord er det din opgave at koordinere og optimere indsatser – på tværs af kommunen, internt i Ældrecentret, og med samarbejdspartnere – primært hospital og almen praksis, selvfølgelig i samarbejde med de øvrige distriktsledere.
Skitsen er lavet, men du lægger farverne
Vi er netop gået i gang med at nedbryde siloer og sikre koordinering og samarbejde på tværs af kommunen og nu mangler vi dig, der har lysten og evnerne til at få os i mål. Din første opgave bliver, sammen med ledelsesteamet, at omsætte Tårnby Kommunes vision for rehabilitering og genoptræning. Du vil således få stor indflydelse på, hvordan den endelige løsning skal se ud, og hvordan opgaverne skal løses fremadrettet, inden for de besluttede rammer. Dette har alt sammen til formål at skabe langt bedre udnyttelse af ressourcer, højere faglighed og større medarbejdertilfredshed med borgeren i centrum.
Helt kort og konkret får du primært ansvar for at:
- Skabe og opretholde en ensartet kultur, hvor borgeren er vores udgangspunkt
- Sikre en helhedsorienteret ledelse
- Fastlægge faglig prioritering i samarbejde med de øvrige distriktsledere/Ældrechefen
- Implementere politiske beslutninger og prioriteringer
- Sikre decentral implementering af centralt fastsatte standarder
- Sætte kvalitetsmål for indsatser samt opfølgning på disse
Derudover får du ledelsesansvar for en række dygtige og professionelle medarbejdere, der arbejder for rehabilitering og genoptræning. Du kommer til at stå i spidsen for distriktet, der omfatter:
- Rehabiliteringscenter Tårnby: 38 MTO-pladser og 10 dagspladser (Placeret sammen med plejehjemmet Irlandsvej)
- Træningsenheden (er tilknyttet Rehabiliteringscentret)
- Akutteamet
- Daghjemmet Blåklokkevej
- Hverdagsrehabilitering til hjemmeboende borgere §83a (flyttes fra hjemmeplejen til distriktet)
Din ledelsesstil er anerkendende og din tankegang løsningsorienteret
Som distriktsleder for rehabiliteringsindsatsen er du ansvarlig for, at alle medarbejdere er klædt på til opgaverne og derfor er det vigtigt, at du har erfaring med ledelse af ledere. Du er vant til at sparre og lytte til input fra dine medarbejdere, så I sammen når frem til holdbare løsninger for både borgere og medarbejdere.
Med din sundhedsfaglige baggrund har du viden om aktuelle arbejdsgange og kan handle løsningsorienteret, når procedurer skal gennemses. Har du en overbygning i form en f.eks. en kandidatgrad på din sundhedsfaglige baggrund, er det et plus, ligesom en lederuddannelse på diplomniveau også er en fordel i rollen som distriktsleder.
Du drives af udvikling og optimering
Du bliver en del af et dynamisk center i rivende udvikling med faglige udfordringer, hvor dagene aldrig er ens og hvor du får stort fagligt ledelsesrum og plads til at optimere og koordinere indsatser. I lederteamet har du, sammen med Ældrechefen, mulighed for at komme helt tæt på det politiske niveau og gøre en forskel for kommunens borgere.
I Tårnby Kommune vægter vi desuden udvikling og uddannelse højt, så du har god mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Og så har vi række personalegoder, som du kan læse mere om her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du tidligere været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest.
Har du allerede taget farveblyanterne frem?
Så send os endeligt dit motiverede CV. Konsulenthuset ballisager håndterer rekrutteringen på vegne af vores kunde, og vi kalder løbende til samtale. Så tøv ikke med at sende os dit motiverede CV. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Balder Vendt-Striim på tlf. 30 63 19 60
Vi modtager ikke ansøgninger men derimod et motiveret CV fra dig – du kan læse mere om, hvad det indebærer her, inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".
Arbejdsstedet er beliggende i Kastrup.
Jobbet er oprettet på vores service den 3.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Øvrige
- Kastrup
Lignende jobs
-
Senior Associates og Managers til Transaction Advi...
Fri kontaktSenior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.- Øvrige
- København
-
Konsulent til DI's AI for Alle indsats
Fri kontaktDansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.- Øvrige
- København V
-
Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...
Fri kontaktVil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.- Øvrige
- Frederiksberg
Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kastrup
Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kastrup over tid
Dato | Alle jobs som øvrige |
---|---|
23. december 2024 | 27 |
22. december 2024 | 24 |
21. december 2024 | 24 |
20. december 2024 | 24 |
19. december 2024 | 24 |
18. december 2024 | 24 |
17. december 2024 | 24 |
16. december 2024 | 25 |
15. december 2024 | 24 |
14. december 2024 | 24 |
13. december 2024 | 25 |
12. december 2024 | 23 |
11. december 2024 | 22 |
10. december 2024 | 19 |
9. december 2024 | 19 |
8. december 2024 | 16 |
7. december 2024 | 15 |
6. december 2024 | 16 |
5. december 2024 | 16 |
4. december 2024 | 16 |
3. december 2024 | 17 |
2. december 2024 | 17 |
1. december 2024 | 16 |
30. november 2024 | 16 |
29. november 2024 | 16 |
28. november 2024 | 18 |
27. november 2024 | 17 |
26. november 2024 | 18 |
25. november 2024 | 17 |
24. november 2024 | 18 |
23. november 2024 | 18 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Konsulent (jurist) til
enes Bedste Praksis-team
Studentermedhjælper til It-fagsystemer i
sstyrelsens it-afdeling
Se alle populære søgninger