Vil du være en del af ledelsesteamet i Nationalt ID-center? Er du analytisk stærk og ha...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Nationalt ID-center i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger chefkonsulent.

Lidt om alt det vi tilbyder
Nationalt ID-center er et uafhængigt kompetencecenter på ekspertniveau, hvis formål er at styrke sikkerheds- og kontrolindsatsen på udlændingeområdet. Centerets primære opgave er at yde rådgivning og bistand til danske myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af udlændinges identitet. Denne opgave varetages blandt andet gennem dokumenttekniske undersøgelser af konkrete dokumenter i centerets laboratorium og via analyser af ID-dokumenters taktiske elementer.

Kontoret har en central rolle i at sikre, at trends, erfaringer og risikovurderinger fra relevante lande bearbejdes, kvalitetssikres og gøres tilgængelige for de relevante myndigheder, ligesom en af centrets kerneopgaver er at koordinere et overordnet og tværgående myndighedssamarbejde på ID-området. Herudover har centeret et analytikerteam, som indhenter og formidler ID-relateret information samt et biometriteam, som løser opgaver inden for ansigts- og fingeraftrykssammenligning.

Derudover udbyder centeret også ID-kurser for at sikre, at relevante myndigheder har de nødvendige kompetencer på ID-området. Centeret bistår også danske diplomatiske repræsentationer med at styrke deres kapacitet på kontrol- og sikkerhedsområdet gennem både teknisk bistand og undervisning inden for ID-relaterede forhold. Endelig har centeret til opgave at vurdere og indstille til udlændinge- og integrationsministerens godkendelse, hvorvidt andre landes pas og anden rejselegitimation kan accepteres som gyldige til indrejse i Danmark.

Vores arbejde sker i tæt samarbejde med en række nationale aktører på det udlændingeretlige område, herunder Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet mv. Vi har også et tæt samarbejde inden for centerets forskellige fagområder med søsterorganisationer i en række andre lande, herunder Norge, Holland, Sverige, England og Australien.

Du vil sammen med chefen og souschefen for centeret blive en del af ledelsesteamet og være med til at sikre centerets drift og forsatte faglige udvikling. I det daglige vil du have det faglige ansvar for henholdsvis centerets biometriske team og analytiske team samt for centerets kontrol- og undervisningsaktiviteter på de danske repræsentationer.

Det biometriske team består af ansigtssammenlignings- og fingeraftrykseksperter. Teamet har til opgave at styrke og bistå udlændingemyndighedernes kontrolindsats på det biometriske område. Vores analytikere indhenter og formidler ID-relateret information i forhold til ID-dokumenter og identitetsfastlæggelse, herunder viden om ID-misbrug. Det analytiske team løser opgaven gennem både desk-studies og fact finding missioner. Centeret har også en vigtig opgave i at bistå danske diplomatiske repræsentationer med at styrke deres kapacitet på kontrol- og sikkerhedsområdet. Dette sker gennem både teknisk bistand på konkrete sagsområder og ved undervisning inden for ID-relaterede forhold.

Du vil sammen med engagerede medarbejdere og teamkoordinatorer sikre, at det faglige niveau hele tiden fastholdes og udvikles. Du skal kunne understøtte kvalitetssikringen i de enkelte opgaver og produkter, men samtidig have blik for den strategiske udvikling på området.

I ledelsesteamet arbejdes der i høj grad på tværs af fagområder mellem de teams, som du får det faglige ansvar for, og centerets øvrige fagområder inden for bl.a. dokumentteknik og undervisning af nationale myndigheders medarbejdere. Samarbejdet på tværs af de forskellige faglige discipliner sker for at sikre, at centeret kontinuerligt kan levere de kvalitativt og fagligt bedste produkter inden for alle centerets ansvarsområder. Du vil derfor blive en del af et team, hvor der er stor fokus på løbende sparring, kommunikation og vidensdeling i en hverdag med bred daglig interaktion på tværs af centerets arbejdsområder.

Du vil også skulle være med til at sikre dialogen og samarbejdet med centerets nationale og internationale samarbejdspartnere og hele tiden løbende have fokus på, at centeret understøtter de danske myndigheder i deres arbejde med at fastlægge identiteten af de udlændinge, som myndighederne kommer i kontakt med.

Du vil fungere som sparringspartner for centerets chef og souschef, og du vil skulle bidrage til centerets faglige og strategiske udvikling. Dine specifikke ansvarsområder vil efter behov løbende kunne justeres.

Den personalemæssige ledelse af alle centerets medarbejdere varetages af chefen for centeret.

Du får 28 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til det udlændingepolitiske område. Du skal have erfaring med at arbejde i centraladministrationen.

Du har erfaring med selvstændigt at koordinere det daglige arbejde i et team eller lignende. Det er ikke nødvendigt, at du har direkte erfaring med de faglige områder, som du får ansvaret for, men du skal finde det spændende at sætte dig ind i nye fagområder, ligesom du skal have blik for at indtænke nye teknologier og metoder i identitets- og kontrolarbejdet.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er grundig, detaljeorienteret og analytisk stærk
  • er god til at bringe centerets forskellige fagprofiler i spil
  • er inddragende og lyttende overfor centerets medarbejdere
  • formår at motivere og engagere den enkelte
  • har blik for, at trivsel og arbejdsglæde er forudsætninger for et godt arbejdsmiljø og dermed en god opgavevaretagelse

Du har erfaring med at opnå resultater gennem samarbejde med eksterne parter og har forståelse for, at centeret skal understøtte kontrolindsatsen hos de danske myndigheder.

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med internationalt samarbejde, og du skal selvstændigt kunne repræsentere centeret, også i udlandet.

Yderligere information
Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.200 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chef for Nationalt ID-center Jakob Dam Glynstrup på telefonnummer 22 73 48 98 eller på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 17. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0