Specialkonsulent til kompetenceudvikling og digital læring i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for at arbejde for sygeplejerskerne og for at udvikle endnu bedre veje til dialog med vores medlemmer? Så er du måske vores nye specialkonsulent i HR-afdelingen i Dansk Sygeplejeråd.

I Dansk Sygeplejeråd søger vi lige nu en specialkonsulent, der kan drive kompetenceudvikling, digital læring og forandringsprojekter fra start til slut og være med til at sikre fremtidens fleksible arbejdsplads og at vi skaber endnu mere værdi for vores medlemmer.

Du vil blive en del af et nyoprettet team i HR-afdelingen, hvor vi arbejder dedikeret med digitalisering, udvikling og læring. I teamet har vi bl.a. stået for at understøtte organisationens virtuelle møder med medlemmerne under corona og projektlede vores nye vision og værdigrundlag - og lige nu bruger vi vores tid på alt fra at udvikle vores fremtidige fleksible arbejdsplads sammen med organisationen til at lede et projekt med implementering af et nyt HR-system og digital transformation i vores Økonomiafdeling. Vi har høje ambitioner på vegne af Dansk Sygeplejeråd, og glæder os til at få en ny kollega om bord, som vil få unik mulighed for at præge retningen for fremtidige udviklingsprojekter på kryds og tværs i organisationen.

Dine primære ansvarsområder vil være:
  • At identificere relevant kompetenceudvikling og digital læring/E-læring og bidrage til udvikling af indsatser i DSR, i samarbejde med teamet og resten af organisationen
  • At være projektleder på fremtidige kompetenceudviklingsprojekter – fra idé til implementering
  • At trække på faglighed indenfor læring, organisationsudvikling, organisationsdesign og adfærdsdesign ift. at få organisationen med for at sikre en succesfuld implementering
  • Samarbejde med eksterne leverandører
  • Analysere behov og arbejde datadrevet.


Din profil:
  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du har erfaring med komplekse organisatoriske transformationer fra nuværende eller tidligere ansættelser, gerne fra en politisk styret organisation
  • Du er en stærk projektleder og ved, hvordan man driver kompetenceudvikling og omsætter ambitioner til succesfulde konkrete indsatser
  • Du er en udpræget teamplayer, som helt naturligt sparrer med dine kolleger, videndeler og indgår i et samarbejde med mange forskellige fag- og personligheder, og du skaber let relationer på kryds og tværs af organisationen
  • Du går til dine opgaver på en struktureret og analytisk facon, og du forstår at kommunikere gennem hele processen til både brugere, samarbejdspartnere og ledelsen
  • Du tager initiativ, følger tålmodigt dine ideer til dørs og forstår at spotte en åbning og gribe chancen for et nyt initiativ, når den er der. Samtidigt trives du i en hverdag, hvor en ny politisk beslutning kan ændre din prioriteter og opgaver fra den ene time til den næste
  • Du har et bredt kendskab til kompetenceudvikling og digital læring, og du følger med i den seneste udvikling inden for feltet, fordi du ikke kan lade være.


Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at blive en del af et ambitiøst fagligt miljø, der arbejder dedikeret og engageret inden for en bred vifte af HR-aktiviteter. Vi tror på, at en løbende, direkte dialog baseret på tillid/tryghed og åbenhed skaber et godt arbejdsmiljø og resultater af høj kvalitet. Derfor har vi et uformelt miljø i et hus præget af professionalisme, kreativitet og udvikling. Der er vide rammer for selvstændighed i relation til initiativer og aktiviteter, som understøtter DSR’s mål. Du vil derfor blive en del af en organisation med højt til loftet.

HR-afdelingen er videncenter for DSR’s samlede organisation og er placeret i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Afdelingen varetager sekretariatets interne personalepolitiske og personaleadministrative funktioner samt organisatoriske udviklingstiltag. Teamet med fokus på digitalisering, udvikling og læring har eksisteret i et år, og du vil derfor have god mulighed for at få indflydelse på, hvordan vi skal arbejde fremadrettet.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV senest den 16. december 2020 kl. 9.00 via linket forneden. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Vi inviterer kandidater løbende ind til samtaler, som vil foregå virtuelt på Microsoft Teams platformen. Så send endelig din ansøgning afsted.

Der vil indgå et testforløb og case ifm. rekrutteringsprocessen.

Kontakt
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-/sekretariatschef Jacqueline Uhrskov Christoffersen på 2895 7424.

Dansk Sygeplejeråd flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 78.000 sygeplejerskers interesse. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 16. december 2020

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...

    Fri kontakt
    Job Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2
13. oktober 2024 2
12. oktober 2024 2
11. oktober 2024 2
10. oktober 2024 2