Enhedschef søges til Hjemrejsestyrelsens opsøgende enhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Udlændinge- og Integrationsministeriets nye styrelse – Hjemrejsestyrelsen – søger en enhedschef, der vil være med til at styrke Hjemrejsestyrelsens hjemrejsearbejde for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Om stillingen
Hjemrejsestyrelsens hovedfokus er at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, rejser hjem. Styrelsen varetager i den forbindelse en række opgaver relateret til vilkårene for afviste asylansøgere og andre udlændinge, der skal udrejse af Danmark, herunder motivationsfremmende foranstaltninger og kontrollen med disse. Opgaverne, der tidligere har været delt mellem flere ministerier, myndigheder og private aktører, inkluderer vejledning af udlændinge om mulighederne for frivillig hjemrejse, udrejsekontrol og motivationsafklaring samt understøttelse af det praktiske hjemrejse- og udsendelsesarbejde.

Hjemrejsestyrelsens opsøgende enhed har pt. 18 medarbejdere, der har arbejdssted på enten Udrejsecenter Kærhovedgård, Udrejsecenter Avnstrup eller Udrejsecenter Sjælsmark. Formålet med Hjemrejsestyrelsens opsøgende enhed er, at udlændinge hurtigst muligt og kontinuerligt skal vejledes og rådgives om deres handlemuligheder, herunder i forhold til støtte til frivillig hjemrejse og konsekvenser ved manglende medvirken til hjemrejse.

Du vil som enhedschef bl.a. være ansvarlig for at:

  • varetage det daglige ledelsesansvar for medarbejderne i den opsøgende enhed, herunder løbende have fokus på medarbejdernes udvikling
  • sætte retning, følge op og prioritere enhedens opgaver
  • skabe rammerne for og sikre, at enheden leverer resultater af høj faglighed
  • understøtte det daglige samarbejde med andre aktører på centrene, herunder med Kriminalforsorgen og politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård, og samarbejdet i øvrigt med andre relevante myndigheder og organisationer

Vi lægger stor vægt på videndeling og samarbejde på tværs af faggrænser, og det er derfor vigtigt, at du er klar til at møde både faglige udfordringer, foranderlige arbejdsopgaver og en bred daglig interaktion med styrelsens øvrige medarbejdere.

Det er vigtigt for Udlændinge- og Integrationsministeriet, at vores chefer kan rokere mellem forskellige stillinger, hvorfor man som ansøger også skal kunne se sig i andre chefstillinger i koncernen.

Hjemrejsestyrelsen varetager også sekretariatsbetjeningen af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, der behandler klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration som 1. instans. Endvidere er Nationalt ID-center, der er et uafhængigt kompetencecenter med ekspertise inden for identitetsspørgsmål og ægthedsvurderinger af ID-dokumenter, tilknyttet styrelsen. I Hjemrejsestyrelsen har vi et professionelt, men uhøjtideligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold. Kontorerne har dygtige og engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. som jurist eller inden for samfundsvidenskab, og du må meget gerne have erfaring fra en statslig styrelse eller en politisk styret organisation.

Du er initiativrig og opsøgende og god til at opbygge relationer, har sans for godt samarbejde, internt såvel som eksternt, og du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø – også når det går stærkt, og fristerne er korte.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med offentlig forvaltning
  • har analytisk sans og god evne til at føre politiske beslutninger ud i praksis
  • er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører under politisk og mediemæssig bevågenhed
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • fungerer godt med at arbejde udviklingsorienteret og navigere i ukendt terræn

Derudover er det en klar fordel, hvis du har erfaringer med ledelse af mindre teams eller have interesse for ledelsesopgaven. Erfaring med udlændingeområdet vil ligeledes være en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Der er mulighed for at forhandle tillæg, som matcher dine kvalifikationer.

Du vil få arbejdssted på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, 7430 Ikast.

Du må forvente jævnlig rejseaktivitet bl.a. til Center Avnstrup i Hvalsø og Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte:

  • Fungerende vicedirektør Louise Vinther Torrendrup på telefonnummer 30 65 77 10 eller på e-mail [email protected]
  • Direktør Claes Nilas på telefonnummer 30 65 76 66 eller på e-mail [email protected]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Politisk konsulent til offentligt-privat samarbejd...

    Fri kontakt
    Er du en initiativrig og passioneret konsulent, der brænder for at fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører? Vil du være med til at styrke danske virksomheder og bidrage til innovative og bæredygtige løsninger? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling hos DI! Om jobbet.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0