Interessetilkendegivelse vedr. Ph.d.-projekt om spiseregulering og vægt hos småbørn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Statens Institut for Folkesundhed indkalder hermed til interessetilkendegivelser til et ph.d.-projekt, der undersøger spisning, emotionel regulering og vægtudvikling i de første leveår og effekten af en sundhedsplejerskeindsats til at optimere forældresensitivitet overfor småbørn i særlig risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer og overvægt.

Projektet indgår sammen med to andre ph.d-projekter i forskningsprojektet Små Børns Sundhed https://www.SDU.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed, hvis overordnede formål er at undersøge mulighederne for at påvirke udviklingen af mentale helbredsproblemer og overvægt i de første leveår. Projektet gennemføres i 16 danske kommuner i perioden 2021- 2025.

Der ønskes interessetilkendegivelse med hensyn til at udføre et ph.d.-projekt med fokus på udviklingsmønstre for kognitiv og reguleringsmæssig sårbarhed, spiseadfærd og vægt fra 9-24 måneder.

Stillingen ønskes besat med en person, der har en relevant kandidatuddannelse (cand.med., cand.scient., cand. cur., eller andet). Projektet udføres ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SDU).

Forskningsmiljø:
Den ph.d.-studerende tilknyttes Små Børns Sundheds forskergruppe, som omfatter læger, sundhedsplejersker, kandidater i folkesundhedsvidenskab, og internationale samarbejdspartnere fra Holland og England.

Små Børns Sundhed er lokaliseret på Statens Institut for Folkesundhed, SDU i København hvor projektet hører ind under forskningsgruppen Børn og unges sundhed og Center for Interventionsforskning.
Du får mulighed for at sparre med kolleger fra flere forskellige forskningsområder, herunder medicin, folkesundhedsvidenskab, epidemiologi og antropologi.
Du skal være forberedt på periodevis rejseaktivitet i forbindelse med dataindsamling og kontakt til projektdeltagere.

Indskrivning som ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet forudsætter godkendelse af projekt og kandidat af Ph.d.-skolen.

Projektbeskrivelse
Projektet indgår sammen med to andre ph.d.-projekter i forskningsprojektet Små Børns Sundhed, som i perioden 2021-2025 undersøger psykisk udvikling og vægtudvikling i en kohorte af omkring 2000 børn fra 16 danske kommuner.
Målgruppen er de mest sårbare småbørn, som identificeres ved 9-10 måneder. Vi benytter et Step-wedge cluster-randomiseret design til at undersøge effekten af en sundhedsplejerske formidlet indsats til forældrene: VIPP-PUF (VIPP:Video-based Intervention to Promote Positive Parenting og PUF: Psykisk Udvikling og Funktion.

Det overordnede formål med ph.d.-projektet er at undersøge effekten af VIPP-PUF indsatsen på spædbørns udvikling af spiseadfærd, søvnregulering og følelsesmæssig regulering i 10-14 mdr.’s alderen, samt i hvilket omfang spiseadfærd, dysregulering, forældre-oplevet stress og forældre-barn relationen ved 18 måneder har indflydelse på BMI-z scores ved 24 måneder.

Din primære opgave vil være at lede og gennemføre ph.d.-projektet. Du får mulighed for at forme projektet i samarbejde med dine vejledere. Du skal herudover bidrage til den daglige drift og udvikling af projektet. Du vil blive tilknyttet en engageret projektgruppe, hvor vi arbejder tæt sammen.

Kvalifikationer
• Relevant sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx Cand. Med.; Cand. Scient. San.Publ., Cand Cur., eller andet.
• Erfaringer med at arbejde forskningsmæssigt eller klinisk med børns udvikling og fysiske/mentale helbred er en fordel.
• Erfaringer med kvantitativ forskning og statistiske metoder er en fordel
• Flair for videnskabeligt arbejde, herunder systematisk tænkning, og gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
• Evne til både at arbejde selvstændigt og at indgå i en tværfaglig forskningsgruppe

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til:
Projektleder, professor Anne Mette Skovgaard, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, e-mail: [email protected], tlf.: 20151495

Mere information
Information om projektet: https://www.SDU.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed Ph.d.-Skolens hjemmeside: www.SDU.dk/studieinfo/phdhealth/
Statens Institut for Folkesundhed: www.SDU.dk/da/sif

Ansøgning/Interessetilkendegivelse
En ansøgning skal indeholde (som pdf.- eller docx.-filer):
• motiveret ansøgning, der redegør for din interesse og kvalifikationer som er relevante for ph.d.-projektet (uploades under punktet ’Ansøgningsformular’)
• curriculum vitae (inkl. evt. publikationsliste og forskningserfaring)
• kopi af eksamensbeviser i form af kandidateksamensbevis og karakterudskrifter (bachelor og kandidat)

NB Rubrikken Projektbeskrivelse* er en del af den faste SDU skabelon. Ved det aktuelle stillingsopslag kommer man uden om at skulle uploade en projektbeskrivelse ved at vedhæfte et tomt dokument, alternativt sine overvejelser mht. det pågældende phd projekt.

Alle filer skal være i pdf- eller word-format. Den enkelt fil må ikke overstige 10 MB. Mangelfulde ansøgninger og ansøgninger indsendt efter deadline vil ikke blive behandlet.

Frist for modtagelse: Senest søndag, 22. august 2021

Samtaler afholdes i uge 36-37 på Statens Institut for Folkesundhed, Studiestræde 6, København K.

Kandidaten vil forud sin indskrivning som ph.d.-studerende blive ansat tre måneder som videnskabelig assistent mhp at formulere ph.d.-protokollen, som efter godkendelse kan udløse indskrivning som ph.d.-studerende pr. 1. januar 2022.

Indskrivning som ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet forudsætter godkendelse af ph.d protokollen og kandidaten af Ph.d.-skolen.

Ph.d.-studerende ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet aflønnes i henhold til gældende aftale mellem Finansministeriet og AC om lønnede ph.d.-stipendiater.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 22. august 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0