Proces- og talstærke medarbejdere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Proces- og talstærke medarbejdere til Indenrigs- og Boligministeriet

Vækker krydsfeltet mellem politik og økonomi også din faglige motivation? Er du både skarp til tal og dygtig til at styre processer? Så er det måske dig, vi er på udkig efter til Indenrigs- og Boligministeriets Kontor for Økonomi, Styring og Tilsyn. Om du er nyuddannet eller garvet, er ikke afgørende, så længe du har masser af gejst og lyst til at skabe resultater sammen med os.

I Indenrigs- og Boligministeriets Kontor for Økonomi, Styring og Tilsyn koordinerer vi finanslovprocessen på ministerområdet og bidrager til ministerens politiske forslag og dagsordener med økonomiske beregninger. Vores opgaver dækker bredt: Fra at koordinere og udvikle nye politiske tiltag til konsekvensberegninger af politiske initiativer. Vi sørger for, at finansierings- og bevillingsteknik hænger sammen i relation til finansloven, og endelig understøtter vi samarbejdet og forhandlinger med Folketinget og KL. Har du de rette kompetencer, har vi opgaverne, der matcher dig.

Dig
Du har en relevant akademisk uddannelse. Det kan være, du er cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.adm. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring med økonomi, processtyring og politisk betjening.

Det er vigtigt for os, at du:

  • Interesserer dig for offentlig økonomi, og du har lyst til at være en del af et politisk system og de politiske processer.
  • Er dygtig til at styre processer.
  • Er skarp til tal. Du har blik for detaljen og ser hurtigt, når noget ikke stemmer.
  • Formulerer dig skarpt og præcist selv ved komplekse problemstillinger.
  • Skaber en god og respektfuld dialog. Det er afgørende for dit tætte samarbejde med resten af departementet, vores institutioner og andre ministerier, herunder særligt vores løbende samarbejde med Finansministeriet og KL.

Hvis du har erfaring med at arbejde i et økonomikontor, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Stillingen
Vi er et nyoprettet ministerium med en spændende dagsorden foran os med ansvar for et af regeringens store politiske projekter.

Dine opgaver vil kunne tilpasses din profil – men de kunne omfatte:

  • Udfærdigelse af ministeriets finanslovbidrag med en årlig bevilling på over 200 mia. kr.
  • Minister- og departementsbetjening om økonomiske problemstillinger.
  • Økonomiske og analytiske vurderinger og konsekvensberegninger af lovforslag og politiske forslag på ministeriets fagområder.
  • Forhandlinger af økonomiske konsekvenser med ministeriets samarbejdsparter, herunder KL.
  • Svar på spørgsmål med økonomisk fokus fra ministeren, Folketinget og interessenter.

Du bliver en del af Kontoret for Økonomi, Styring og Tilsyn. Vi har et godt socialt sammenhold, og vi går efter en holdspiller. Vi leverer godt humør og gåpåmod, også i de pressede situationer, og vi bestræber os på en god balance mellem fritid og arbejdsliv. Kontoret er en del af afdelingen Organisation, hvor vi løfter i flok, supplerer hinanden og håndterer de store opgaver sammen.

Departementet
Indenrigs- og Boligministeriet er et nyt ministerium med ca. 150 medarbejdere, der er etableret den 21. januar 2021. Vi arbejder med kommunernes og regionernes styrelse og økonomi, tilsynet med kommuner og regioner, valg og folkeafstemninger, boliger og bygningsreglement, parallelsamfundslovgivning, planloven og indsatsen i landdistrikter. I denne tid er det især arbejdet med at skabe bedre sammenhæng mellem land og by, der står højt på dagsordenen i ministeriet.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat efter AC-overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Indenrigs- og Boligministeriets departement, Stormgade 2-6, 1470 København K.

Vi har brug for dig snarest.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte souschef Filip Brodthagen på tlf. 72 28 24 35 eller på mail [email protected].

Søg
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.im.dk.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 8. august 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 32 og 33.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0