Fuldmægtig til udvikling af tech-politik

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du optaget af de muligheder og udfordringer, som teknologiudviklingen skaber for vores samfund, vores demokrati og vores offentlige samtale? Vil du være med til at udvikle politiske løsninger på Kulturministeriets område, som kan være med til at sikre, at tech-giganterne tager et større ansvar for det samfund, de opererer i? Har du sans for at gå systematisk til værks og levere resultater af høj faglig kvalitet? Så er dit næste job hos os.

Om jobbet
Vi søger en dygtig, ambitiøs og kreativ fuldmægtig til Kulturministeriets nyoprettede Tech-gigant kontor, som har til opgave at levere analysekraft, ideer, indsigt og muskler til politikudvikling på tech-området.

Kontoret har til opgave at:

  • Udvikle gennemtænkte politiske løsninger, som kan bidrage til at sikre større demokratisk kontrol med teknologiudviklingen og tech-giganternes indflydelse på vores samfund, vores demokrati og vores offentlige samtale.
  • Arbejde tæt sammen med Kulturministeriets andre fagkontorer og andre myndigheder, bl.a. i regi af regeringens tværministerielle tech-gigant taskforce, samt være i dialog med en bred kreds af andre interessenter inkl. tech-virksomheder, brancheorganisationer, forskere, medier og civilsamfund.

Du vil få selvstændigt ansvar for at udvikle og drive egne ansvarsområder inden for tech-området, levere grundige analyser af tech-relaterede problemstillinger og gennemarbejdede beslutnings- og policy-oplæg. Herudover vil du tage del i den løbende minister- og ledelsesbetjening på tech-området. Sidst, men ikke mindst, forventer vi, at du med gejst og engagement vil tage del i opbygningen af tech-kontoret, både fagligt og socialt.

Om dig
Vi vil gerne skabe et team, hvor vi med forskellige kompetencer supplerer hinanden. Mange forskellige profiler kan derfor være relevante for stillingen, og du kan med fordel have erfaring fra centraladministrationen eller andre politisk ledede organisationer, enten fra tidligere ansættelser eller som studentermedhjælper.

Du kan enten have et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt fx jura, økonomi, statskundskab eller forvaltning eller et mere teknologisk udgangspunkt fx naturvidenskab eller IT. Det vigtigste er, at du har en stærk interesse for tech og for samfundsmæssige problemstillinger og politiske processer. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års relevant erhvervserfaring.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse og stor interesse for tech-området
  • Er grundig, systematisk og analytisk og kan tænke nyt
  • Har solid dømmekraft og gode kommunikative evner
  • Tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til fælles løsninger
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsklima
  • Er fleksibel og villig til at påtage dig forskelligartede opgaver

Vi tilbyder
Kulturministeriet er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi ønsker at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du vil hurtigt få stort selvstændigt ansvar og gode muligheder for at udvikle dig. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt.

Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på – ofte med kort frist – at levere løsninger, der står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.

Du vil få gode og ambitiøse kolleger. Vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne.

Du vil blive indplaceret som fuldmægtig med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2022.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte chef for Techgigant-kontoret Andreas F. Geertsen på telefon 61 97 91 68 eller på mail [email protected]. Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Fie Bagge Mogensen på telefon 41 39 38 90 eller på mail [email protected].

Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 10. november 2021.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 46 og 47. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Onsdag den 10. november 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...

    Fri kontakt
    Job Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2