Døren til BI-maskinrummet er åben – vil du med? Ambitiøs medarbejder søges til [xxxxx]s arbejde med datav...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at styrke arbejdet med data i en af landets største styrelser og være en central nøgleperson i arbejdet med at varetage og drive datavarehus, BI-løsninger og ledelsesinformation? Drømmer du samtidig om at dit arbejde bruges og understøtter Kriminalforsorgens forretning og at du dermed vil spille en vigtig rolle på et samfundsområde med konstant stor politisk bevågenhed?

Så er du måske vores nye kollega i Koncern Økonomi i Kriminalforsorgen, hvor bl.a. ansvaret for datavarehus, BI og ledelsesinformation er placeret. Stillingen rummer et stort udviklingspotentiale, giver plads til selvstændighed og er placeret i en velfungerende enhed med fagligt dygtige kollegaer, hvor vigtige og spændende opgaver venter på dig. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om Kriminalforsorgen og bemandings – og controllingenheden i Koncern Økonomi
Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og forvalter en central opgave i straffesagskæden: at fuldbyrde straf. Kriminalforsorgens koncern består af Direktoratet for Kriminalforsorgen, fire kriminalforsorgsområder i Danmark samt Kriminalforsorgen i Grønland. I hvert område ligger en række institutioner, hvor de enkelte fængsler mv. hører til. Kriminalforsorgens koncern har i alt ca. 4.400 ansatte.

Koncern Økonomi er centralt placeret i Direktoratet for Kriminalforsorgen i Center for Økonomi og Kapacitet. Kontoret er opdelt i 3 enheder, som beskæftiger sig med hhv. kapacitet, bemanding og controlling samt økonomi.

Den ledige stilling er placeret i bemandings – og controllingenheden, hvor vi har tre hovedopgaver:

  • den overordnede styring af vagtplanlægning og bemanding i Kriminalforsorgen
  • drift og udvikling af Kriminalforsorgens strategiske ledelsesinformation og controlling samt mål – og resultatplaner og tilhørende løbende afrapportering
  • drift og udvikling af Kriminalforsorgens datavarehus, BI og ledelsesinformationssystem (LIS).

Arbejdet med drift og udvikling af datavarehus, BI og LIS varetages pt. af to fastansatte interne medarbejdere samt tilknyttede eksterne udviklere. Den ledige stilling er knyttet til dette arbejde.

Vores datavarehus og BI-miljø er baseret på Oracle teknologi (database, Oracle Data Integrator til ETL-platformen samt OBIEE til frontend løsning). De væsentlige kildedata omfatter klient- samt personaledata. Kriminalforsorgen er i gang med udskiftning af to største kildesystemer, som vil blive erstattet med flere nye. Opgaverne i de kommende år vil således i høj grad blive præget af omskrivning af datavarehus samt BI-løsning i takt med at kildesystemer skiftes ud. Samtidigt er vores ambition at forbedre arbejdsgangene omkring drift, vedligeholdelse og udvikling af vores BI-løsning efter agile principper. Vi har et tæt samarbejde med vores IT afdeling som har ansvaret for drift og vedligeholdelse af den underliggende IT infrastruktur.

Arbejdet forudsætter grundighed, ansvarlighed og selvstændighed samt en udpræget sans for data og tal. Desuden skal du være drevet af en stor motivation efter at skabe resultater og overblik samt formidle dit arbejde og relevansen heraf til andre kollegaer.

Dine opgaver
Afhængigt af dine interesser og kompetencer vil dine opgaver primært omfatte:

  • overvågning og kvalitetskontrol af ETL-forløb, herunder fejlfinding og test
  • versionsstyring af ETL og BI objekter
  • driftsættelse af ændringer i samarbejde med IT-afdeling
  • konfiguration, udvikling, optimering samt skedulering af ETL-forløb

Du vil derfor få en vigtig rolle i enhedens opgave med at sikre en glidende overgang til en ny BI-løsning som følge af udskiftning af de eksisterende kildesystemer. Der vil desuden være mulighed for at medvirke i opgaver, som omfatter modellering, udvikling og vedligeholdelse af alle lag i BI-løsningen.

Hvem er du?
Din længerevarende uddannelsesmæssige baggrund vil typisk være IT-relateret, men kan også være anderledes. Vi forstiller os, at det er ideelt, hvis du har praktisk erfaring med

  • drift af et datavarehus og BI-løsninger
  • værktøjer inden for BI-området
  • SQL programmering og dataudtræk.

Det vil desuden være en fordel men ikke et krav, hvis du også har erfaring med:

  • metoder og principper for modellering af datavarehuse
  • erfaring med Oracle teknologi inden for BI- og dataintegrationsområde, herunder ODI og OBIEE.

For stillingen gælder det, at vi blandt andet lægger vægt på, at du:

  • trives med driftsopgaver generelt og har interesse i at arbejde efter agile principper
  • interesse i at bidrage til vedligeholdelse og udvikling af BI-løsninger
  • tager ansvar for dine opgaver og deres fremdrift samt for at foreslå løsninger, der kan afslutte dem
  • er naturligt god til at samarbejde og skabe relationer foruden at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret på dine opgaver
  • er fleksibel, sætter pris på et uformelt og godt socialt liv i arbejdet og er god til at samarbejde.

Nyuddannede kandidater med en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT og med praktisk erfaring inden for BI-området, vil også komme i betragtning.

Vi tilbyder
Du vil naturligvis få den relevante oplæring og introduktion til dit arbejde samt mulighed for løbende sparring med kolleager og leder. Du vil få udfordrende og varierende arbejdsopgaver, som indebærer en bred berøringsflade i organisationen, hvor ansvar og kompetence følges ad. Desuden tilbyder vi

  • Et stærkt fagligt miljø med kvalificerede og tværfagligt orienterede kollegaer og leder
  • En uformel omgangstone med et åbent og trygt arbejdsmiljø samt gode kollegaer med forskellige længerevarende uddannelser bag dem
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 07. august 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Lydtekniker, fuldtid, Scandic Falkoner

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at bryde vanetænkning, så tror vi på, at du er vores nye lydtekniker på Scandic Falkoner i København. Vi ved, at du brænder for alt det tekniske, og er professionel i lydteknik.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Bar Supervisor, full-time, Cube Bar - Scandic Webe...

    Fri kontakt
    Job Description. Can you stay calm and collected, even when the bar is full to bursting, and make sure every cocktail is served with respect for the delicious ingredients? Then we believe you could be our new Bar Supervisor at Cube Bar at Scandic Webers.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Manager Groupdesk, Scandic Group & Meeting, Denmar...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Groupdesk Manager, Scandic Group & Meeting. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. oktober 2024 2
3. oktober 2024 2
2. oktober 2024 2
1. oktober 2024 2
30. september 2024 2
29. september 2024 2
28. september 2024 2
27. september 2024 2
26. september 2024 2
25. september 2024 2
24. september 2024 2
23. september 2024 2
22. september 2024 2
21. september 2024 2
20. september 2024 2
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1