Studenter til arbejdet med erhvervsudvikling og fremtidens styrkepositioner

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - København K

Er du en fagligt stærk samfundsfaglig studerende, og har du lyst til at arbejde med fremtidens erhvervspolitik? Har du lyst til at komme tæt på arbejdet i regeringens maskinrum? Har du inte­resse for dataanalyse, lettere sagsbehandling og formidling af data, analyser og politik?

Så søg job som student i Erhvervs­ministe­riets afdeling for erhvervsudvikling og erhvervsfremme.

Om jobbet

I Erhvervsministeriets afdeling for erhvervsudvikling og erhvervsfremme arbejder vi for at styrke mulighederne for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Vi arbejder bl.a. for at skabe konkurrencedygtige og innovative vækstvilkår for erhvervslivet inden for en række danske styrkepositioner – life science og biotek, grøn omstilling, velfærdsteknologi, turisme, de kreative erhverv, fødevarer og landbrug, forsvarsindustri mv.

Derudover understøtter vi, at der er de bedste mulige rammer for en regional og lokal vækstindsats gennem et velfungerende erhvervsfremmesystem, herunder via etablering af otte lokale erhvervsfyrtårne rundt omkring i landet. Vi har også fokus på forskning og innovation og samspillet mellem universiteterne og erhvervslivet.

Som student vil du indgå i det løbende arbejde med at løse afdelingens opgaver, herunder bidrage med lettere sagsbehandling. Du vil også skulle bruge en del af din tid på data- og analysearbejde i form af dataudtræk fra Danmarks Statistik, assistere med databehandling samt hjælpe med udarbejdelse af analysenotater i forbindelse med belysning af rammevilkårene i dansk erhvervsliv.

Vi arbejder både med makrotal og registerdata på virksomhedsniveau, som vi bl.a. anvender til analyser af virksomhedernes produktivitet og investeringer m.v. Vi har dertil ansvar for at udarbejde et antal årlige redegørelser, fx vedrørende life science og turisme. Derudover vil du skulle bidrage til at understøtte vores kolleger med løbende databehandling og analyser samt udarbejdelsen af en række øvrige redegørelser som Erhvervsministeriet udarbejder, fx vedrørende vækst og konkurrenceevne og erhvervsfremme.

Arbejdsopgaverne er udfordrende og alsidige. Med i bagagen får du erfaring med praktisk arbejde i centraladministrationen, anvendelse af økonomisk teori og statistisk metode, indblik i den politiske proces samt et godt springbræt til et frem­tidigt job.

Om dig

Du er godt i gang med dine studier i økonomi eller statskundskab. Du er analytisk skarp og hurtig til at komme ind til kernen af en problemstilling og formidle dette videre, så andre kan forstå det. Det er vigtigt, at du har interesse i databehandling, herunder gode evner i Excel. Der er som udgangspunkt to ledige studenterstillinger. Til den ene stilling vil det være en fordel, hvis du har erfaring med kodning i R/STATA/SAS, eller har interesse for at lære det.

Om os

Vi er et område med ca. 25 medarbejdere, der arbejder for at styrke mulighederne for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med både vores egne styrelser og andre ministerier, og i dialog med både virksomheder, organisationer, kommuner, regioner og forskere. Vi lægger vægt på at samarbejde i teams, og vi giver hinanden en hånd, når der er brug for det.

Som ansat i Erhvervsministeriet bliver du del af et bredt favnende ministerium med en stor kontaktflade til resten af centraladministrationen, erhvervslivet og interessenter over hele landet. Du vil få en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere bidrag af høj kvalitet – ofte med kort frist. Teamånden er i højsædet, og vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater. Samtidig er det helt centralt for os, at vores arbejde gør en positiv forskel for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem HK–stat og Finans­ministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 7. oktober 2022. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler vil efter planen blive afholdt i uge 41 og 43 og tiltrædelsesdatoen er 1. november eller 1. december 2022. Der vil blive brugt case i forbindelse med 2. samtalen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Carsten Kjær Joensen på telefon 91 33 72 39.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark.

På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og digitalisering af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Fredag den 07. oktober 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0