Enhedsleder til Koncern Sikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du mod på at tage ansvar for sikkerheden i Kriminalforsorgen og bidrage til at holde Danmark trygt? Kan du gå foran og lede indsatsen mod eks. radikalisering og organiseret kriminalitet? Så er du måske vores nye enhedsleder i Koncern Sikkerhed.

Dine opgaver

Som enhedsleder bliver du en del af et ledelsesteam bestående af chefen for Koncern Sikkerhed og i alt tre enhedsledere. Du vil få det daglige ansvar for driften og udviklingen af din enhed, herunder i forhold til udvikling af enhedens medarbejdere, som du vil have personaleledelse af. Du vil desuden skulle bidrage til udviklingen af Koncern Sikkerhed som helhed, ligesom du vil skulle indgå i arbejdet med fortsat at udvikle Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation på alle niveauer.

Dit primære ansvarsområde vil udover personaleledelse være at medvirke til understøttelse af Kriminalforsorgens sikkerhedsindsats bl.a. ved udvikling og implementering af nye tiltag, som skal understøtte arbejdet med sikkerhed i hele Kriminalforsorgen men også ved at sikre, at kriminalforsorgsområderne i dagligdagen kan få konstruktiv sparring og input til deres opgaveløsning. Du skal kunne sikre, at de tiltag, der arbejdes med, er fagligt relevante og effektive, ligesom du vil skulle tage styring på processerne og sikre fremdrift i arbejdet. Endelig vil du skulle tage ansvar for at sikre, at alle relevante interessenter bliver inddraget i opgaveløsningn. Du vil desuden skulle beskæftige dig med departementsbetjening af Justitsministeriet i forbindelse med bl.a. udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer over lovforslag.

I det daglige arbejde vil du således få et tæt samarbejde med de øvrige dele af Direktoratet for Kriminalforsorgen samt de fire kriminalforsorgsområder.

Den endelige fordeling af områder mellem enhedslederne vil blive drøftet i mellem enhedsledere og fagchef. Hvilke indsatsområder du præcist vil få ansvaret for, er således afhængigt af din profil og erfaring.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du må meget gerne have erfaring fra Kriminalforsorgen, en statslig styrelse eller en politisk styret organisation. Du har en oprigtig interesse for ledelsesopgaven, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelse.

Der vil ved udvælgelsen blive lagt særlig vægt på, om du:

  • kan sikre fremdrift i komplekse processer med mange interessenter og korte deadlines
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og er samarbejdsorienteret og inddragende
  • har en skarp pen; du er velskrivende og kan skære ind til benet
  • har analytisk sans og gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner samt er vant til at arbejde systematisk og struktureret
  • har indblik i og interesse for den politiske dagsorden og dermed næse for sager, der potentielt kan blive gjort til genstand for politisk eller mediemæssig interesse, og
  • kan arbejde udviklingsorienteret og navigere i ukendt terræn.

Vi tilbyder

En udfordrende lederstilling med spændende og højaktuelle arbejdsopgaver i en organisation, der er i en rivende udvikling og forandring. Arbejdsindhold, der har stor samfundsmæssig betydning, mulighed for at udnytte din faglighed og sætte dit præg samt en uformel omgangstone og et åbent og venligt arbejdsmiljø.

Hvem er vi?

Koncern Sikkerhed består i dag af ca. 20 medarbejdere og har det overordnede ansvar for at understøtte, styre og udvikle Kriminalforsorgens samlede sikkerhedsindsats. Som enhedsleder i Koncern Sikkerhed vil du derfor få berøring med og indflydelse på en lang række af Kriminalforsorgens helt centrale dagsordener.

Koncern Sikkerhed arbejder således blandt andet med efterretningsanalyse, organiseret kriminalitet, sikringsteknik, sikkerhedsstandarder samt radikalisering og voldelig ekstremisme. Koncen Sikkerhed har desuden det overordnede ansvar for f.eks. indsatser der skal medvirke til at undgå undvigelser fra fængsler og arrester, indsmugling af ulovlige effekter og narkotika og for at forebygge overfald på ansatte og indsatte.

Koncern Sikkerhed har derfor også et tæt samarbejde med Justitsministeriet og de øvrige aktører i straffesagskæden, herunder politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. december.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdspladsen er beliggende i Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Ansøgning

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 24. oktober 2022.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chef for Koncern Sikkerhed Jesper Hagen på telefon 7255 4901.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Om Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og har det overordnede ansvar for blandt andet landets fængsler, arresthuse og pensioner samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har Kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere.

Du kan læse mere om Kriminalforsorgen på www.Kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Mandag den 14. november 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København K over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0