Serviceminded driftsmedarbejder til spændende uddannelsesmiljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København N

Har du lyst til at være med til at drive en stor bygning med fokus på brugernes behov for gode undervisningsfaciliteter? Trives du i en hektisk dagligdag, hvor du tager medansvar for driftens arbejdsopgaver? Så kan Københavns Professionshøjskole (KP) tilbyde dig en udfordrende og interessant stilling.


Om jobbet
Du vil blive en del af Facility Managements driftsteam, der driver KP’s campus på Tagensvej 86 på Nørrebro i København. Dine opgaver vil hovedsageligt være med fokus på intern brugerservice, drift af undervisningslokaler samt pasning af udearealer.

Vi er organiseret i selvstyrende teams, hvor vi ofte arbejder projektorienteret. Det betyder, at der også vil forekomme arbejdsopgaver på andre uddannelsessteder på Københavns Professionshøjskole og på tværs af teams.

Tagensvej 86 er en af KP’s større lokationer på over 16.000 m2, som hver dag besøges af mere end 2.000 studerende, ansatte og gæster. Det stiller store krav til koordinationen og afviklingen af undervisningen og arrangementer, så tempoet i driftsteamet er til tider højt, og du vil opleve, at ikke to dage er ens.

Hverdagen vil typisk gå med at sikre, at de fysiske rammer i huset fungerer, opstilling og klargøring til undervisning eller arrangementer, klargøring af og akuthjælp til AV udstyr samt renhold af udearealer.

Af andre typiske opgaver kan nævnes:

  • Håndtere sager i vores ticketsystem – Topdesk
  • Løse diverse små- og rutineopgaver på bygningsområdet
  • Diverse montageopgaver
  • Tæt kontakt med vores daglige brugere ift. afvikling af undervisning og arrangementer.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelses- eller erfaringsmæssig baggrund, f.eks. håndværker, pedel eller erfaringer fra uddannelsessektoren.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har lyst og overskud til at levere service til vores mange brugere – også når der er travlt
  • har god samarbejdsånd, og at du gerne vil hjælpe med at spille dine kolleger gode
  • har mod på og lyst til at tage huset på dig
  • har lyst og evne til at tage fra og give den en skalle, når det kræves
  • har teknisk snilde og praktisk håndelag
  • har interesse, kendskab til og evne for bygningsdrift
  • kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • kan benytte IT på brugerniveau.

Om os
Driftsteamet består af fire medarbejdere og en teamkoordinator. Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job i en organisation, som giver mening
  • Gode kolleger i et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø med fokus på den enkeltes faglige og personlige kompetenceudvikling
  • En spændende og afvekslende dagligdag med stor selvstændighed i tilrettelæggelse og opgaveløsningen
  • Bred kontaktflade til undervisere, øvrige ansatte og studerende.

Om Facility Management
Facility Management har til opgave at drive, servicere og udvikle KP’s bygninger samt supportere KP’s studerende og ansatte. Vi er en afdeling, der spænder bredt fagligt over receptionist- og telefonservice, it-support, bygningsdrift og udviklingsprojekter. Tonen er uformel, der er højt til loftet og kulturen er præget af faglig stolthed. Facility Management består af i alt 110 medarbejdere fordelt på syv adresser og er en del af Ressourceområdet på KP, sammen med Studieservice, Bibliotek og IT, HR og Økonomi.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som driftsmedarbejder med start den 1. januar 2023. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Daglig arbejdstid vil være inden for tidsrummet kl. 7.00 - 17.00.

Du bliver ansat i henhold til organisationsaftalen mellem relevant faglig organisation og Skatteministeriet. Der er mulighed for at forhandle tillæg i henhold til Ny løn.  

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Anders Hansen på e-mail [email protected] eller tlf.: +45 51632774, eller afdelingsleder Svend-Erik Henmar på tlf.: +45 51632890.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 06-11-2022.

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 45 og anden samtaler i uge 46.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København N.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København N

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København N

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København N over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. december 2024 25
24. december 2024 25
23. december 2024 25
22. december 2024 25
21. december 2024 25
20. december 2024 25
19. december 2024 25
18. december 2024 24
17. december 2024 24
16. december 2024 24
15. december 2024 24
14. december 2024 24
13. december 2024 24
12. december 2024 24
11. december 2024 25
10. december 2024 25
9. december 2024 24
8. december 2024 24
7. december 2024 24
6. december 2024 24
5. december 2024 25
4. december 2024 23
3. december 2024 24
2. december 2024 24
1. december 2024 25
30. november 2024 26
29. november 2024 26
28. november 2024 27
27. november 2024 26
26. november 2024 26
25. november 2024 25