Er du vores nye docent i medieinnovation?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil gerne fortsat være en vigtig aktør i debatten om mediernes udvikling og betydning gennem praksisnær, kvalificeret forskning. Medierne er mere end nogensinde til debat, og vi ønsker at bidrage til såvel debatten som den egentlige udvikling af medieformaterne. Vi søger derfor en docent i medieinnovation med erfaring og kompetencer til at udvikle vores forståelse af medier, innovation og forretningsudvikling.

Forskningen på DMJX har til formål at udvikle og formidle ny viden af betydning for højskolens uddannelser – fra professionsbachelor til diplom- og kandidatuddannelser, og desuden være til betydelig gavn for hele medie- og kommunikationsbranchen. Sammenhængen mellem forskning, uddannelse og branche sikres gennem forskningens relevans for højskolens uddannelser og ved at adressere medie- og kommunikationsbranchens udfordringer og behov for ny viden i praksisnær og anvendt forskning – forstået som eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder.

Stillingen som docent
Den nye docent i medieinnovation vil blive tilknyttet Forsknings- og Udviklingsafdelingen, men vil komme til at spille en central rolle i opbygningen af Center for Medier og Innovation, hvis formål er at bedrive forskning i mediernes teknologiske udvikling, ændrede rammevilkår og forbrugernes ændrede medieadfærd. Denne viden er nødvendig for at forstå hvilke faktorer, der påvirker mediernes vilkår, samtidig med at det udgør en forudsætning for et velfungerende moderne demokrati. Som docent får du således et vigtigt ansvar for at fastholde og udbygge vores allerede inspirerende og produktive forskningsmiljø i tæt samarbejde med forskere, adjunkter, lektorer og ledere på højskolen. Der er tale om en stilling med 40% forskningsforpligtelse, 50% undervisningsforpligtelse og 10% tid til øvrige opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil primært består af:

  • Planlægning, styring og evaluering af forsknings- og udviklingsaktiviteter med relevans for uddannelserne, institutionens praksis samt professionen
  • Udvikling af samarbejdet med medie- og kommunikationsbranchen
  • Samarbejde med relevante forskningsmiljøer både nationalt og internationalt
  • Undervisning og udvikling af undervisning inden for BA-uddannelserne Medieproduktion og Ledelse samt Kommunikationsuddannelsen samt vores efter- og videreuddannelser

Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi forventer, at du som ansøger har en stærk faglig profil og dokumenteret forskningserfaring såvel som publikationer på internationalt niveau inden for krydsfeltet mellem medier, innovation og forretningsudvikling.

Ansøgeren bør have forsknings- og publikationserfaring inden for mindst to og gerne flere af følgende felter: mediemæssig innovation, nye forretningsmodeller i medieverdenen, nye medieformater, tværmedielle dynamikker, datajournalistik, samspillet mellem sociale og traditionelle medier, nye mediers betydning for offentlighed og demokrati eller internationale medieaktørers betydning for det danske medielandskab.

Vi forventer desuden, at du som ansøger til docenturet har:

  • ph.d. eller andet tilsvarende niveau
  • forskningskompetencer på højt niveau dokumenteret ved tidligere ansættelser, publiceringer og evt. ledelse af forskningsprojekter
  • omfattende erfaring fra den akademiske verden såvel som dokumenteret erfaring fra samarbejde med private og/eller offentlige aktører inden for analyse eller udvikling af nye medier, formater og deres betydning for brugere, virksomheder og samfund
  • erfaring med at udvikle og gennemføre forskningsprojekter - gerne indenfor medier, innovation og forretningsudvikling
  • omfattende kendskab til og dokumenteret erfaring med anvendelse af kvalitative eller kvantitative metoder og er stærk analytisk. Erfaring med indsamling og analyse af big data er en ubetinget fordel.
  • omfattende undervisningserfaring og dokumenteret, kontinuerlig høj kvalitet i undervisning, illustreret ved såvel gode evalueringer samt innovative og nyskabende tilgange til undervisning samt erfaring med uddannelsesudvikling
  • lyst til forskningsformidling og inddragelse af praksis i form af kobling til branchen

Der lægges ligeledes vægt på, at du indgår i såvel nationale som internationale forskningsnetværk, og har potentiale til at trække forsknings- og udviklingsprojekter til DMJX i samarbejde med partnere inden for den akademiske verden.

Om Forskning og Udvikling på DMJX. Hvem er vi?
Forsknings- og Udviklingsafdelingen på DMJX er en central enhed, der går på tværs af organisationen, og som skaber værdi for højskolens ni BA-uddannelser, Kursus- & Videreuddannelsesområdet samt kandidat- og diplomuddannelserne.

Vi har seks forskere ansat inden for hver deres forskningsfelt samt fire ph.d.-studerende. Docenten referer til forsknings- og udviklingschefen.

Vores tilgang til forskning er anvendelses- og samarbejdsorienteret. Alle vores forskere underviser, deltager i fælles forskningsprojekter og indgår i udviklingsprojekter med eksterne aktører. Vi har høje ambitioner – ikke mindst i forhold til at gøre en forskel i de brancher, vi uddanner til.

Vi er i gang med at etablere fire forsknings- og udviklingscentre indenfor journalistik, medier, kommunikation og visuel formidling. Centrene har til formål at skabe en tydelig profilering og samling af DMJXs faglige kernekompetencer blandt såvel forskere som undervisere indenfor de respektive fagområder. Derudover skal centrene skabe en tydelig forskningsunderstøttelse af alle uddannelser på DMJX.

Center for Medier og Innovation, som den kommende docent i medieinnovation vil blive en del af, har som formål at bedrive forsknings-og udviklingsprojekter indenfor mediernes teknologiske udvikling, ændrede rammevilkår og forbrugernes ændrede medieadfærd som en måde at forstå hvilke faktorer, der påvirker mediernes vilkår, samtidig med at det udgør en forudsætning for et velfungerende moderne demokrati.

Læs mere om Forskning og Udvikling på DMJX her.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 5-årig stilling som docent med mulighed for forlængelse, som ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet vil primært være på vores campus i Emdrup (som i øvrigt i løbet af en kortere årrække flytter til Ørestaden). Der skal dog påregnes rejseaktivitet med passende mellemrum til vores campus i Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår som docent sker efter gældende overenskomst med Finansministeriet og den relevante faglige organisation og i henhold til Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole BEK nr. 1065 af 04/07/2016.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller bedømmelsesproceduren eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Forsknings- og udviklingschef Helle Kryger Aggerholm, [email protected].

Ansøgning- og bedømmelsesproces
Til brug for bedømmelsen, er det obligatorisk at vedhæfte følgende materiale:

  • Motiveret ansøgning
  • CV indeholdende publikationsliste, dokumentation for uddannelse samt oplysninger om undervisningserfaring, forskningsformidling og praksiserfaring fra relevante brancher eller innovationsprojekter.
  • Mindst 3 og højest 5 publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen.
  • Publikationerne vedhæftes den elektroniske ansøgning.

Til bedømmelse af kvalifikationerne hos ansøgere til en stilling som docent sammensætter rektor for højskolen et eksternt bedømmelsesudvalg på tre personer, der ikke er ansat eller er bestyrelsesmedlem ved højskolen. Rektor fastsætter samtidig en frist for afgivelse af udvalgets bedømmelse.

Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af det eksterne bedømmelsesudvalg. Du kan læse mere om ansættelsesproceduren i bekendtgørelse BEK nr.1227 af 23/10/2018, som blandt andet omhandler docentbedømmelse af undervisere ved professionshøjskoler.

Ansøg elektronisk via vores rekrutteringssystem senest fredag den 31. januar kl. 12.00.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. reklame, design, journalistik, foto, kommunikation og medieledelse - og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.

DMJX samarbejder med ledende uddannelsesinstitutioner over hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscenterfunktioner og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.

DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2000 indskrevne fuldtidsstuderende, knap 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, 160 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.

Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på: www.dmjx.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København NV
  • Fredag den 31. januar 2020

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Politisk konsulent til offentligt-privat samarbejd...

    Fri kontakt
    Er du en initiativrig og passioneret konsulent, der brænder for at fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører? Vil du være med til at styrke danske virksomheder og bidrage til innovative og bæredygtige løsninger? Så er det dig, vi søger til en spændende stilling hos DI! Om jobbet.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København NV over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. december 2024 4
26. december 2024 4
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 6
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 6
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 6
7. december 2024 7
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 7
30. november 2024 5
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8