Timelærer til undervisning i anvendt elektronik og maritime sensorer ved Institut for M...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet søger en eller flere timelærere til undervisning i anvendt elektronik og maritime sensorsystemer på funktionsuddannelsen for Søværnets Våben- og Elektronikofficerer i perioden d. 27. april til 12. juni 2020. Har du en akademisk uddannelse indenfor naturvidenskab (f.eks. elektroingeniør) samt interesse for sømilitær teknologi og formidling, så er det dig vi søger!

Om os

Institut for Militær Teknologi udgør 10 medarbejdere på Forsvarsakademiet, FAK, som arbejder med forskning, udvikling, formidling og undervisning under overskriften militær teknologi. Vi beskæftiger os bl.a. med temaer som kunstig intelligens, robotter, cyber-operationer og teknologiforståelse i en militær kontekst. En af vores opgaver er at gennemføre undervisning til Søværnets Officersskoles funktionsuddannelse af våben- og elektronikofficerer. Våben- og Elektronikofficerer indgår som chefens rådgiver på Søværnets større skibe vedrørende skibets tekniske installationer og våbens indflydelse på løsningsmuligheder i opgaverne.

Om stillingen

Opgaven består i undervisning af studerende på Våben- og Elektronikofficersuddannelsen ved Søværnet Officersskole i ét eller flere af fire fag:
• Anvendt elektronik (oscillatorer, radiosendere, HF-forstærkere), 60 lektioner.
• Sensorteknologi (SONAR, RADAR og optiske), 74 lektioner.
• Mikrobølgeteknik og antenner, 68 lektioner.
• Digital signalbehandling, 30 lektioner.

De fire fag udgør en del af funktionsuddannelsens første modul, Basis Teknologi og Analyse som er forudsætningsskabende for at forstå Søværnets våben-, elektronik- og sensormateriel.

Vores studerende har alle en civil bachelor relateret til elektronik og IT, og undervisningen er således et supplement og en sømilitær specialisering på kvalifikationsrammens niveau 6. Fagplaner, lærebøger og øvrigt undervisningsmateriale er udarbejdet og afprøvet, men du vil som underviser selv kunne påvirke både indhold, metode og planlægning.

I samarbejde med kollegaer og elever skal du sikre, at fagplanernes læringsmål opnås, og du skal gennemføre slutkontrol i fagene samt bidrage til evaluering af de studerende.

Undervisningen gennemføres for relativt små hold (3 til 5 studerende) og er i indeværende år planlagt i perioden d. 27. april til den 12. juni på Svanemøllen Kaserne i København.

Om dig

Du har en naturvidenskabelig uddannelse, der relaterer sig til undervisningsfeltet og har gerne et bredt kendskab til grundlæggende og anvendt elektronik. Du har lyst til at undervise og lære fra dig, og er i stand til at favne et bredt fagområde samt uddrage og videreformidle det relevante.

Det er ønskeligt, at du har undervisningserfaring og kendskab til Forsvarets og Søværnets organisation og materiel, men det er ikke afgørende. Du må meget gerne have interesse i at holde dig ajour med den nyeste teknologiske udvikling og forskning inden for fagområdet samt på det pædagogiske og uddannelsesteknologiske område.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker jf. bestemmelse om timelønnet undervisning og vederlæggelse af censorvirksomhed under Forsvarsministeriets område. FPSBST 463-34.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajnløjtnant Thomas R. Ackermann, Institut for Militær Teknologi på telefon 7281 7388/mobil +45 4131 6960 eller på [email protected]

Ansøgningsfristen er 8. marts 2020, vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Søndag den 08. marts 2020

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Internship at DI’s Office in India – Autumn 2025

    Fri kontakt
    Do you want to support Danish companies with hands-on business development activities, and boost Danish companies’ engagement in India? DI’s offices in India is currently looking for highly motivated interns to assist Danish companies in India for 1-2 semesters.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
13. januar 2025 43
12. januar 2025 44
11. januar 2025 44
10. januar 2025 42
9. januar 2025 42
8. januar 2025 41
7. januar 2025 42
6. januar 2025 45
5. januar 2025 49
4. januar 2025 51
3. januar 2025 54
2. januar 2025 56
1. januar 2025 57
31. december 2024 58
30. december 2024 57
29. december 2024 57
28. december 2024 57
27. december 2024 58
26. december 2024 57
25. december 2024 57
24. december 2024 57
23. december 2024 57
22. december 2024 57
21. december 2024 57
20. december 2024 57
19. december 2024 54
18. december 2024 51
17. december 2024 54
16. december 2024 52
15. december 2024 58
14. december 2024 58