Erfaren konstruktionsingeniør søges til Secondary Structures team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du en erfaren konstruktionsingeniør? Motiveres du af at få ansvar og har du lyst til at arbejde på konstruktioner til havvindmølleparker verden over? Så mangler vi dig og dine kompetencer i vores Secondary Structures-team i København.

Bliv en del af en spændende udvikling
Branchen for vedvarende energi oplever en betydelig vækst, og i de kommende år forventer vi en stigning i projekter. Derfor søger vi en erfaren konstruktionsingeniør til at styrke vores team inden for sekundære konstruktioner. Vi beskæftiger os med design af sekundære stålkonstruktioner til offshore havvindmøllefundamenter over hele verden. Teamet er forholdsvist ungt bestående af i alt 3 medarbejdere – og snart dig.

Dit arbejdsområde vil omfatte design af sekundære konstruktioner til havvindmøllefundamenter samt substations, der hører til både de traditionelle vindparker med elproduktion og de nyskabende koncepter til brintproducerende vindparker. Desuden vil du deltage i alle faser af projekterne, lige fra de indledende tilbud til konceptstudier, FEED, detaljeret design samt opfølgning under fabrikationen og installationen.

Din leder vil være Jacob Dejgaard Paulisen, som har 11 års erfaring i ISC. Jacob er også kendt for sin forkærlighed for en god kop te og sætter pris på at der hele tiden kommer nye og udfordrende opgaver ind.

Arbejdet er projektorienteret, og derfor vil du blive tilknyttet projektgrupper af varierende størrelse. For eksempel, i et substation-projekt er der typisk 10-15 kollegaer involveret. Hvor vi på mindre projekter ser at du kan styrer det i tæt samarbejde med en tegner og en junior ingeniør. Vi har en hjælpsom kultur, så du vil aldrig stå alene, og der vil altid være kolleger, du kan drøfte opgaver med.

Som virksomhed besidder vi mange års erfaring inden for sekundære konstruktioner til havvindmøllefundamenter. Vi er nu i gang med at fokusere vores indsats i en specialiseret gruppe. Derfor drømmer vi om kandidat som kan sparre med Jacob om den faglige, sociale og kommercielle udvikling.

Dine arbejdsopgaver
Dit hovedfokus vil være stålberegninger til offshore vindmøllefundamenters sekundære strukturer, herunder FE-beregninger, udformning og eftervisning af samlingsdetaljer samt beregningsrapporter. Det er vigtigt at du som erfaren ingeniør kan være en faglig sparringspartner for mindre erfarne kollegaer.

Vi arbejder projektorienteret, og på tværs af organisationen, så du vil opleve at blive en del af mange spændende og fagligt udfordrende projekter. Desuden sigter vi efter at tilbyde varierede og forskelligartede opgaver, der kan udvikle og udfordre dig fagligt.

Dine kvalifikationer
Du skal have solid erfaring med stålberegninger og en god statisk forståelse. Dertil skal du have erfaring og trives med projektorienteret arbejde.

For at få succes i stillingen er du som person proaktiv, nysgerrig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner, så du både kan lære og lære fra dig.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er uddannet diplom- eller civilingeniør, med speciale inden for konstruktioner
  • Har minimum 3-5 års erfaring som rådgiver
  • Er omhyggelig og har sans for detaljerne
  • Er løsningsorienteret og har potentiale til at drive projekter selv
  • Taler og skriver engelsk på et højt fagteknisk niveau.

Du kommer højt på listen, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Erfaring med sekundære strukturer til havvindmølleparker
  • Har erfaring med FE beregninger i Ansys
  • Har erfaring med FE bjælkeprogrammer som GTStrudl eller Autodesk Robot
  • Har erfaring i Tekla Structures.


Tryg arbejdsplads med højt til loftet
Udover vores høje faglighed, som vi er anerkendt for i branchen, vil vi gerne fremhæve vores uformelle omgangstone og korte beslutningsveje. Du vil opleve at der forventes noget af dig, men at vi løfter i flok. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, så der vil være rig mulighed for faglig sparring.

Hos ISC får du en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer inden for design af stålkonstruktioner. Vi stræber efter at alle har det godt, og at der bliver lyttet til den enkeltes behov og ønsker, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige og personlige kunnen.

Derudover kan du se frem til:

  • En centralt beliggende arbejdsplads på Østerbro, med tilhørende fitness faciliteter
  • Gode muligheder for faglig udvikling indenfor alle projektets faser
  • Flekstidsordning
  • Firmapensionsordning
  • Frokostordning
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Løn efter kvalifikationer.


Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed i rivende udvikling
Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og nytænkende ingeniørarbejde. Vores unikke faglige kompetencer som rådgivende ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, byggeri, industri samt infrastruktur. Med afdelinger i alle dele af landet spænder projekterne over et bredt geografisk område. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig!

Lyder det som en stilling for dig?
Så send os din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Fredag den 24. november 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. januar 2025 51
25. januar 2025 51
24. januar 2025 50
23. januar 2025 49
22. januar 2025 47
21. januar 2025 47
20. januar 2025 46
19. januar 2025 46
18. januar 2025 46
17. januar 2025 44
16. januar 2025 44
15. januar 2025 44
14. januar 2025 42
13. januar 2025 43
12. januar 2025 44
11. januar 2025 44
10. januar 2025 42
9. januar 2025 42
8. januar 2025 41
7. januar 2025 42
6. januar 2025 45
5. januar 2025 49
4. januar 2025 51
3. januar 2025 54
2. januar 2025 56
1. januar 2025 57
31. december 2024 58
30. december 2024 57
29. december 2024 57
28. december 2024 57
27. december 2024 58