Sikkerhedskonsulent med speciale i sikringsteknik, sikkerhedsstandarder og byggeprojekter, søges til Område Sikkerhed...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du erfaring, gerne på myndighedsniveau med arbejdet omkring sikringsteknik, sikkerhedsstandarder og eventuelt byggeprojekter fra f.eks. kriminalforsorgen, Forsvaret, Politiet eller anden relevant sikringsteknisk branche – så er dette job måske lige noget for dig

Om Område Sikkerhed Øst
Område Sikkerhed Øst løser taktiske og operationelle opgaver vedrørende generel sikkerhed og efterretningsvirksomhed, teknisk og personligt sikkerhedsudstyr, organiseret kriminalitet, bandeexit, monitorering af særlige indsatte, indsatser i forhold til ekstremisme samt indsatser overfor ulovlige effekter m.m.

Om jobbet
Som en del af kriminalforsorgens sikkerhedsstrategier, er der fokus på de bygnings-, sikrings- og udrustningsmæssige rammer, der understøtter arbejdet med sikkerhed i alle vores typer af regimer og opgavetyper.
Vi søger dig, der har viden og interesse indenfor dette felt, hvor du vil blive en del af et hold, som varetager sikkerhedsopgaver for kriminalforsorgens institutioner og matrikler øst for Storebælt.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med øvrige sikkerhedskonsulenter både internt og på tværs af kriminalforsorgen. Vi har også et tæt samarbejde med alle dele af kriminalforsorgen samt stor berøringsflade med øvrige relevante myndigheder.

Vi tilbyder et tværfagligt og åbent arbejdsmiljø, hvor opgaver såvel som arbejdsdage er varierede. Du får engagerede kolleger med kompetencer inden for flere af kriminalforsorgens områder.

Arbejdsopgaverne omfatter primært:

  • Kvalificering af det generelle og specifikke sikkerhedsarbejde i det sikringstekniske spor
  • Udarbejdelse og opkvalificering af procedurer og standarder
  • Deltagelse i byggeprojekter, hvor der vil forekomme projektledelse
  • Deltagelse i sikkerhedsinspektioner og tilsyn på matriklerne i kriminalforsorgen Område Øst
  • Implementering af nye tiltag og procedurer i organisationen.

I Område Sikkerhed Øst arbejder vi med teambaserede arbejdsmetoder, hvorfor det vil være forventeligt, at du også skal beskæftige dig med andre sikkerhedsopgaver, der er relevante i forhold til dine kompetencer. Derfor vil det være at foretrække, hvis du har erfaring med generelt myndighedsarbejde inden for sikkerhed, efterretningsvirksomhed eller lignende.

Din baggrund:

  • Du har relevant uddannelse, fx eksamineret sikringsleder
  • Du har erfaringer med at arbejde analytisk, struktureret og metodisk
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og denne sikkerhedsgodkendelse skal kunne opretholdes under hele ansættelsen

Personlige egenskaber:

  • Du har stærke evner i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Du har stærke analytiske evner og en kritisk sans
  • Du er robust og er god til at forklare beslutninger
  • Du er udadvendt, holdspiller og har veludviklede samarbejdsevner, men du skal samtidig i høj grad være tryg i selvstændigt arbejde
  • Du tager initiativ og skaber fremdrift

Du skal være indstillet på en del rejseaktivitet og have fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdet. Kørekort er påkrævet, kat. B og det er en fordel, men ikke en betingelse, at du har egen bil.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation samt principperne for Ny løn.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Dit ansættelsessted vil være kriminalforsorgen.
Dit arbejdssted er Område Øst, med udgangspunkt i enten Kristineberg 4, 2100 København Ø. eller Tinggade 15, 4100 Ringsted.

Det skal bemærkes, at kontoret i løbet af 2024 vil blive flyttet til en anden lokation i Storkøbenhavn.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale sendes skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 15. januar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3-5.

Hvis du i forvejen er tjenestemand i kriminalforsorgen skal du tillige indhente og uploade en bedømmelse fra din nærmeste leder senest den 12. januar 2024.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

kriminalforsorgen Område Øst opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdesikkerhedschef Claus Oxfeldt på tlf. 5127 3030 eller enhedsleder Michael Johansen på tlf. 7255 4334.

Om kriminalforsorgens Område Øst
kriminalforsorgen Hovedstaden omfatter fire institutioner bestående af et åbent fængsel, otte arrester, tre udslusningsfængsler, Fodlænke (Intensiv Overvågning), fem KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, og Områdekontoret i København bl. a. med en klientsagsbehandlingsenhed, der rummer 8 jurister og 3 administrative medarbejdere.

kriminalforsorgen Hovedstaden har ca. 1200 ansatte.

kriminalforsorgen Sjælland omfatter fire institutioner bestående af to lukkede fængsler, et kvindefængsel, ni arrester, to KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Fodlænke (Intensiv Overvågning) og Områdekontoret i Ringsted bl.a. med en klientsagsbehandlingsenhed, der rummer 10 jurister og 4 administrative medarbejdere.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København Ø
  • Mandag den 15. januar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Internships at DI’s Office in New York City

    Fri kontakt
    Are you passionate about international business development, and do you want to promote Danish solutions in the U.S. and boost Danish companies’ export efforts in the U.S. market? DI’s office in New York City is currently looking for highly motivated and qualified interns to assist Danish companies in the U.S.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København Ø over tid

Dato Alle jobs som øvrige
9. januar 2025 42
8. januar 2025 41
7. januar 2025 42
6. januar 2025 45
5. januar 2025 49
4. januar 2025 51
3. januar 2025 54
2. januar 2025 56
1. januar 2025 57
31. december 2024 58
30. december 2024 57
29. december 2024 57
28. december 2024 57
27. december 2024 58
26. december 2024 57
25. december 2024 57
24. december 2024 57
23. december 2024 57
22. december 2024 57
21. december 2024 57
20. december 2024 57
19. december 2024 54
18. december 2024 51
17. december 2024 54
16. december 2024 52
15. december 2024 58
14. december 2024 58
13. december 2024 61
12. december 2024 57
11. december 2024 58
10. december 2024 55