Energiplanlægger til tværgående innovation

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vores ambitioner om at skabe bæredygtige byer stiller store krav til vores evne til at udvikle nye innovative og bæredygtige løsninger, som samtidig skaber værdi for vores over en million kunder og det samfund, som vi er en del af. For at styrke innovationsindsatsen i virksomheden, har vi et tværgående innovationsteam, som du bliver en del af.

Du bliver en del af sektionen Varmeproduktion og -forbrug i Planlægningsafdelingen for Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme hvor vi i alt er 30 engagerede medarbejdere. Dit arbejde i det tværgående innovationsteam vil således tage afsæt i disse tre forretningsområder.

Foruden at blive en del af innovationsteamet på tværs af HOFOR, vil du også arbejde med innovationsprojekter som en del af sektionens og afdelingens øvrige opgaver. Det omfatter indpasning af nye teknologier i energisystemet, samspil med forbrugerne samt udvikling af nye kundeprodukter, varmelager, CCS mv. Et fokusområde i sektionen er at sikre varmeforsyning af høj kvalitet og til den rigtige pris til vores fjernvarmekunder – også på lang sigt.

For at sikre, at vi målretter innovationsindsatsen, vil du stå i spidsen for at udvikle fremtidsbilleder og scenarier samt innovationsstrategien for fremtidens energisystem og varmeforsyning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Udvikle og sammensætte fremtidsbilleder og innovationsstrategi
  • Bidrage til analyser og kortlægning af udfordringer som kræver innovation
  • Yde effektiv projektledelse der bidrager til at sikre gennemførelse af værdiskabende innovationsprojekter
  • Understøtte innovationsaktiviteter inden for forretningsområderne Fjernvarme, Bygas og Kraftvarme
  • Udvikle og styrke samarbejdet med eksterne parter
  • Bidrage til at drive udviklingsaktiviteter på tværs af koncernen

Erfaring med grøn omstilling af energisystemet samt innovation

Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund fx som ingeniør eller energi-/miljøplanlægger (TekSam) og gerne mindst fem års erfaring.

Du har indgående viden om energisektoren og den igangværende omstilling til vedvarende energi. Du har erfaring inden for indpasning af nye teknologier i energisystemet, innovations- og udviklingsprojekter samt strategi.

Du er grundig, ansvarsbevidst og sætter pris på det gode samarbejde. Du er i stand til, at arbejde selvstændigt samt følge de projekter og opgaver, du har ansvaret for, til dørs. Du har desuden erfaring med projektledelse, således at du kan varetage projektledelsen af såvel interne som eksterne projekter i HOFOR.

Du formår at skabe gode relationer til mange forskellige kolleger, og kan kommunikere svære problemstillinger til andre faggrupper. Da koncernsproget i HOFOR er dansk, skal du beherske dansk i skrift og tale.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling og bygas. Derudover rejser vi vindmøller. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million kunder i København og omegnskommunerne.

Byerne vokser og det er HOFORs vision, at denne udvikling skal være bæredygtig, så man kan bo i byerne både nu og om 100 år.

Vores ambitiøse vision udmønter sig i både investerings- og koncernprojekter. Derfor er dit arbejde en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer på HOFOR.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Thomas E. Pedersen på telefon 2795 4406.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51.

Forventet ansættelse pr. 1. februar 2021.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S
  • Fredag den 04. december 2020

Lignende jobs

  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København S over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. februar 2025 62
5. februar 2025 61
4. februar 2025 62
3. februar 2025 56
2. februar 2025 63
1. februar 2025 64
31. januar 2025 67
30. januar 2025 70
29. januar 2025 65
28. januar 2025 66
27. januar 2025 64
26. januar 2025 66
25. januar 2025 66
24. januar 2025 66
23. januar 2025 66
22. januar 2025 64
21. januar 2025 64
20. januar 2025 64
19. januar 2025 67
18. januar 2025 68
17. januar 2025 67
16. januar 2025 66
15. januar 2025 67
14. januar 2025 66
13. januar 2025 65
12. januar 2025 69
11. januar 2025 69
10. januar 2025 68
9. januar 2025 63
8. januar 2025 60
7. januar 2025 63