Talstærke analytikere til analysekontor i Skattestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vi søger to talstærke analytikere. med stærke metodiske og analytiske kompetencer. Du får muligheden for at udarbejde dybdegående analyser, der understøtter Skattestyrelsens arbejde med at sikre, at danske borgere og virksomheder betaler den rette skat. Så har du lyst til at arbejde med kvantitativ dataanalyse i et engageret kontor med dygtige analytikere, kan du blive vores nye kollega.

Vær med til at sikre det danske skatteprovenu med dybdegående analyser
I Analyse af Regelefterlevelse måler vi løbende skatteydernes adfærd og regelefterlevelse for at sikre det danske skatteprovenu, der er fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Vi har til opgave at designe og gennemføre undersøgelser, der måler, hvorvidt borgere og virksomheder efterlever skattereglerne og dermed betaler den korrekte skat. Du bliver del af et kontor, som bl.a. har ansvaret for at:

  • Udarbejde analyser af regelefterlevelsen, der er databaserede og analyse- og skattefagligt kvalificerede.
  • Gennemføre effektmålinger, fx af virkningen af Skattestyrelsens kontrol- og vejledningsindsatser eller af virkningen af nye processer eller lovgivning.
  • Bidrage til at udforme analyse- og stikprøvedesign til analyseprojekter i Skattestyrelsen.
  • Forberede og analysere data til at opgøre borgere og virksomheders vilje og evne til at betale den rette skat.
  • Udstyre Skattestyrelsens ledelse med det bedst mulige beslutningsgrundlag for prioritering.

Du får en afvekslende og alsidig opgaveportefølje, som bl.a. involverer udvikling, projektstyring, dataanalyse og formidling i forbindelse med effektanalyser eller opgørelser af regelefterlevelsen. Undersøgelserne har til formål at afdække, hvor fejl i skatteydernes angivelse af skat og afgifter typisk opstår, og hvilken effekt vores indsats har. Det giver grundlag for, at Skattestyrelsen kan målrette sine aktiviteter, så de adresserer de specifikke udfordringer effektivt.

I kontoret arbejder vi med en bred palet af kvantitative metoder og tilgange, hvilket betyder, at du i høj grad vil få mulighed for at sætte dine analytiske kompetencer i spil. Du får også til opgave at formidle fund og analyseresultater – både skriftligt og mundtligt. Samtidig får du rig mulighed for at bidrage med nye initiativer og idéer til løsninger på kontorets mange opgaver.

Erfaring med kvantitativ dataanalyse
Du er uddannet cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller har en anden samfundsfaglig uddannelse, der har givet dig stærke metodiske og analytiske kompetencer. Du har erfaring med statistiske programpakker, som R, SAS eller lignende, og har arbejdet med avancerede kvantitative analyser, effektmålinger, programmering eller lignende. Vi indsamler og strukturerer oftest selv de data, der ligger til grund for kontorets analyser, du skal derfor have lyst til og mod på et job, hvor databehandling på forskellig vis er en del af arbejds- og analyseopgaven. Det er desuden en fordel, hvis du har praktisk erfaring med samfundsøkonomiske analyser fra tidligere ansættelser, men både nyuddannede og erfarne kandidater kan komme i betragtning til stillingen.

Som person er du struktureret og god til at koordinere og planlægge dine opgaver i en ofte hektisk hverdag med mange forskellige opgaver og interessenter. Desuden er det en fordel, hvis du er god til at kommunikere med kolleger, der har en anden faglighed end dig selv, da teamet samarbejder tæt med medarbejdere og ledere på tværs af Skattestyrelsen. Du skal derfor have mod på at indgå i projekter og lignende med fagpersoner fra bl.a. juridiske og skattefaglige enheder. Endelig er du god til at formidle kompliceret stof kort og præcist til den relevante modtager.

Analyse af Regelefterlevelse – dit nye kontor
Kontoret Analyse af Regelefterlevelse består p.t. af en kontorchef og 12 medarbejdere, som du får et tæt samarbejde med. Du vil hurtigt få opgaver med mulighed for at tage ansvar og få mange berøringsflader, da kontoret har et tæt og løbende samarbejde med både fagkontorer og andre analyseenheder i Skattestyrelsen, og sammen bidrager vi til at skabe en data- og analysedrevet skatteforvaltning. Vores kontor er uformelt og rummeligt, og der er god plads til at sparre med kolleger om nye idéer eller metodiske udfordringer. Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på et højt fagligt niveau og med mulighed for at udfordre og udvikle vores undersøgelser.

Vi tilbyder en mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt for at imødekomme en god balance mellem privat- og arbejdsliv.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. juni 2022. Vi forventer at indkalde til og gennemføre samtaler løbende. Forventet tiltrædelse pr. 1. august 2022 eller snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Pedersen på 72 37 76 14 eller specialkonsulent Jon Hadsund på 72 38 28 18.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S
  • Mandag den 06. juni 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København S over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. januar 2025 66
25. januar 2025 66
24. januar 2025 66
23. januar 2025 66
22. januar 2025 64
21. januar 2025 64
20. januar 2025 64
19. januar 2025 67
18. januar 2025 68
17. januar 2025 67
16. januar 2025 66
15. januar 2025 67
14. januar 2025 66
13. januar 2025 65
12. januar 2025 69
11. januar 2025 69
10. januar 2025 68
9. januar 2025 63
8. januar 2025 60
7. januar 2025 63
6. januar 2025 63
5. januar 2025 67
4. januar 2025 67
3. januar 2025 69
2. januar 2025 67
1. januar 2025 70
31. december 2024 77
30. december 2024 76
29. december 2024 75
28. december 2024 75
27. december 2024 75