Sundhedsstyrelsen søger erfarne kollegaer til vores demensrejsehold til at facilitere læringsprocesser på demensområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du arbejde med at udvikle den kommunale ældrepleje gennem praksisnære rådgivnings– og læringsindsatser? Vi søger erfarne kollegaer forskellige steder i landet til undervisning og facilitering af læringsprocesser på demensområdet.

Om Enheden for Ældre og Demens
Enheden for Ældre og Demens arbejder med at skabe viden om og bidrage til at udvikle og styrke sociale og sundhedsfaglige indsatser på ældreområdet. Vi har til opgave på nationalt niveau at understøtte kommunernes arbejde med forebyggelse, rehabilitering og pleje af ældre borgere og mennesker med demens i både hjemmepleje og plejebolig. Centrale områder lige nu er fx værdighed, sund aldring og opfølgning på Demenshandlingsplan 2025 samt forebyggelse af udadreagerende adfærd i ældreplejen. Vi har et tæt samarbejde med Social-, Bolig og Ældreministeriet samt en række andre aktører som fx KL, patientforeninger, kommuner og faglige selskaber og miljøer.

Enheden består aktuelt af en enhedschef, to sektionsleder, ca. 35 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og to sekretærer. Vi arbejder i hverdagen sammen på forskellige arbejdsområder og i projektgrupper, også på tværs af Sundhedsstyrelsen, og vores opgaver omfatter både faglig rådgivning, projekt- og udviklingsopgaver. Vi gennemfører også Demensrejseholdsforløb og andre praksisnære læringsaktiviteter på demensområdet.

Vores læringsindsatser bygger på en personcentreret tilgang til omsorg og en praksisnær tilgang til læring og udvikling, inspireret af aktionslæring og en systemisk-narrativ tilgang. Indsatserne tager afsæt i metodiske og læringsmæssige erfaringer og resultater fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Indsatserne tager udgangspunkt i den enkelte organisation og de konkrete problematikker, der gør sig gældende på stedet.

Din hverdag hos os
Sundhedsstyrelsen har fået til opgave at arbejde videre med at styrke indsatsen til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder i ældreplejen samt bidrage til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin gennem forskellige initiativer samt tilbyde yderligere Demensrejseholdsforløb til kommuner. Vi søger derfor rejseholdskonsulenter til facilitering af fx praksisnære rådgivnings- og læringsaktiviteter, herunder demensrejseholdsforløb, undervisning og procesfacilitering samt implementeringsstøtte på demensområdet.

Arbejdsopgaverne vil have både demensfaglig, formidlings- og administrativ karakter og vil bestå primært af:

  • Gennemføre forskellige undervisning- og læringsforløb bl.a. Demensrejseholdsforløb
  • Gennemføre procesfacilitering og rådgivning og implementeringsstøtte til både ledere, medarbejdere m.fl.
  • Deltage i tilrettelæggelse af procesarbejde ud fra en praksisnær tilgang til læring og personcentrerede omsorgsprincipper, Sundhedsstyrelsens anbefalinger og inspiration til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen samt Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer på demensområdet, Demenshåndbøger mv.
  • Administration og koordinering af indsatsforløb i samarbejde med kommuner.

Du vil blive tilknyttet en række kortere eller længere forløb på plejeenheder i hele landet. På en typisk arbejdsdag vil du køre ud til en specifik opgave på en plejeenhed fra din egen bopæl. Muligvis skal du først møde lidt op ad dagen og derfor starter med forberedelse eller andet kontorarbejde. Der vil være enkelte dage, hvor du kun har kontorarbejde (forberedelse, planlægning og administration), som du kan varetage hjemmefra eller fra Sundhedsstyrelsens lokation på Islands Brygge. Her vil du typisk have enkelte møder med kolleger på enten Islands Brygge eller online. Cirka en dag om måneden samles du med de andre konsulenter til heldagsmøde i Sundhedsstyrelsen, hvor vi sammen planlægger, udvikler og sparer om de forskellige forløb.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer du har en relevant uddannelse på enten professionsbachelor- eller kandidatniveau inden for sundhedsområdet fx sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende, eller du har anden relevant uddannelse fx psykolog eller lignende. Din grunduddannelse må gerne være suppleret med en relevant diplom- eller masteruddannelse inden for fx procesfacilitering, coaching eller demensområdet. Det er en forudsætning, at du har betydelig praktisk erfaring fra ældreområdet, gerne demensområdet, samt erfaring med undervisning og facilitering af læringsprocesser. Du kan også have erfaring som leder på ældreområdet.

Vi forventer, at du har stærke kompetencer i mundtlig formidling samt solide relationelle kompetencer og samarbejdsevner. Du står stærkt i forskellige konsulentpositioner og kan skifte imellem dem afhængig af kontekst og situation. Du har en struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsningen.

Derudover forventer vi, at du har:

  • viden om og indgående kendskab til demensområdet og de kulturer, der knytter sig til området, samt et godt kendskab til ældreområdets organisering og udfordringer
  • indgående viden om og erfaringer med håndtering af adfærdsmæssige og psykiske symptomer, herunder medicinhåndtering evt. fra rolle som sygeplejerske eller demenskoordinator
  • indgående erfaring med konsulentarbejde og/eller undervisning af medarbejdere og ledere på forskellige niveauer i ældreplejen, gerne med udgangspunkt i aktionslæring eller transfer, samt kompetencer til procesfacilitering og læring i grupper, gerne ud fra en systemisk-narrativ tilgang
  • erfaring med ledelsessparring, implementeringsprocesser og organisatoriske udviklingsprocesser i praksis. Herunder erfaring med at arbejde strategisk og målrettet med forandringsprocesser i praksis
  • erfaring med planlægning af og samarbejde omkring længere undervisnings-, udviklings- og læringsforløb.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan bidrage til udvikle og skabe forandringer i praksis. Du vil blive en del af et hold af Demensrejseholdskonsulenter, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for procesfacilitering, undervisning og organisatoriske udviklings- og læringsprocesser. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor fokus på kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial støtte og sparring. Arbejdsmiljøet er præget af en uhøjtidelig omgangsform med plads til et godt grin. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Om ansættelsen
Afhængig af din uddannelsesmæssig baggrund bliver du ansat som

  • sygeplejerske efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 samt gældende organisationsaftale for sygeplejersker i staten

eller som

  • fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Den endelige indplacering efter den gældende overenskomst er afhængig af din erfaring og kvalifikationer.

Stillingerne er som udgangspunkt på deltid, men der mulighed for at aftale fuldtid. Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser i perioden 2023-2026 med start 1. august 2023. Søger du en deltidsstilling, kan du kombinere denne med en anden deltidsstilling som fx demenskoordinator, udviklingskonsulent eller lignende. Du kan også have din egen virksomhed ved siden af, eller du kan være på vej ud af arbejdsmarkedet, men ikke er helt klar til at gå på pension på fuldtid.

Arbejdsopgaverne medfører en del rejseaktivitet i hele landet, og det forventes at du kan stille egen bil til rådighed. Du skal påregne i gennemsnit ca. 2 rejsedage pr. uge, men der vil være uger med mere intens rejseaktivitet, fx op til 4 rejsedage i nogle uger. Du kan altså forvente, at der er perioder med merarbejde som afspadseres i mere stille perioder, hvor kommuner og plejeenheder generelt ikke deltager i læringsaktiviteter, fx skoleferie samt i juli, august og december måned.

I forbindelse med rejserelaterede arbejdsopgaver ydes kilometergodtgørelse efter statens regler, herunder de altid gældende regler fra Skattestyrelsen. Hvis du har bopæl i en anden landsdel kan Sundhedsstyrelsen tilbyde godtgørelse af transportudgifter til Islands Brygge til ét månedligt møde. Her indgår rejsetid desuden som registreret arbejdstid. Konkrete vilkår aftales ved ansættelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til projektleder Kirsten Groth Willesen på tlf. 9359 0169 eller sektionsleder Sara Louise Friis Rose på tlf. 9359 0176.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 11. april kl. 12. Første samtaler afholdes d. 18. og 20. april 2023. Anden samtale afholdes d. 26. april 2023. Der kan forventes, at der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København S
  • Tirsdag den 11. april 2023

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Fri kontakt
    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? Centrum Personale søger en engageret og detaljeorienteret studentermedhjælper, der brænder for at finde de bedste talenter og styrke vores synlighed gennem kreative marketinginitiativer. Om jobbet.
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København S over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 76
23. december 2024 76
22. december 2024 75
21. december 2024 75
20. december 2024 81
19. december 2024 78
18. december 2024 71
17. december 2024 71
16. december 2024 80
15. december 2024 84
14. december 2024 83
13. december 2024 82
12. december 2024 76
11. december 2024 77
10. december 2024 77
9. december 2024 76
8. december 2024 74
7. december 2024 73
6. december 2024 72
5. december 2024 75
4. december 2024 79
3. december 2024 72
2. december 2024 71
1. december 2024 75
30. november 2024 81
29. november 2024 81
28. november 2024 76
27. november 2024 78
26. november 2024 78
25. november 2024 75
24. november 2024 74