Analyse- og processtærk AC’er med interesse for det internationale adoptionsområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Vi søger en akademisk medarbejder, gerne med erfaring fra en offentlig myndighed, som vil være med til at føre tilsyn med det internationale adoptionsområde og trives med varierende arbejdsopgaver.

I Børn 2 varetager vi en række konkrete og generelle opgaver inden for adoptionsområdet fordelt på forskellige team. I vores internationale team, som vi mangler en kollega til lige nu, fører blandt andet økonomisk og fagligt tilsyn med den adoptionsformidlende organisation, DIA, gennemfører større undersøgelser af adoptionsformidlingen og påser, at betingelserne for at gennemføre internationale adoptioner er opfyldt. Der er også internationale møde- og rejseaktiviteter, hvor vi som udgangspunkt hvert år besøger et eller flere af de lande, den formidlende organisation samarbejder med, ligesom vi har møder med andre primært europæiske adoptionsmyndigheder.

Derudover varetager vi i kontoret også en række opgaver på det nationale adoptionsområde. Vi behandler eksempelvis klager over afslag på familie- og stedbarnsadoption og sager om adoption uden samtykke. Vi administrerer og udvikler også adoptionsforberedende kurser samt en landsdækkende ordning, hvor adoptivfamilier og adopterede efter adoptionen kan få vejledning, støtte og rådgivning. Endelig yder vi også sekretariatsbistand til Adoptionsnævnet.

Adoption – både national og international - er et område, der nyder stor bevågenhed både politisk og pressemæssigt.

Dine opgaver

Du bliver en del af et stærkt fagligt team med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder historikere, jurister og andre samfundsvidenskabelige kolleger.

Opgaveporteføljen er varierende, men indeholder både konkrete driftsmæssige sager og generelle udviklingsprægede opgaver. Vi prioriterer, fordeler og definerer løbende opgavernes indhold og løsning, hvor vi gør brug af vores forskellige faglige indgangsvinker. Teamet arbejder tæt sammen om planlægning og bidrag til løsningen af opgaverne.

Du får hos os

  • viden og kompetence inden for et spændende og aktivt lovområde, der har politisk bevågenhed og mange internationale snitflader
  • mulighed for at skærpe dine færdigheder i at varetage myndighedsrollen og samtidig arbejde for at understøtte barnets rettigheder i internationale adoptioner
  • et stærkt fagligt og uformelt miljø, hvor vi hjælper hinanden og lægger vægt på at have det godt sammen - også når vi har travlt
  • ret – synes vi – fleksible vilkår med forventning om, at du lægger en ekstra indsats, når tingene spidser til.

Vi har brug for, at du har

  • sans for struktur og styring/projektledelse, så du kan få en travl og varieret hverdag med deadlines og forskelligartede opgaver til at gå op i en højere enhed
  • bevidsthed om, at djævlen ligger i detaljen men samtidig arbejder godt i helikopterperspektiv
  • lyst til at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver i et tæt, teambaseret samarbejde
  • udtalte analytiske evner, og at du kan sætte dig ind i større mængder materiale og identificere de væsentligste oplysninger og evt. problemer
  • gode formidlingsevner - særligt skriftligt.

Det er en fordel, hvis du har sagsbehandlererfaring fra en offentlig myndighed. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med undersøgelses- og analysearbejde.

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, der passer til vores opgaver, men det er ikke afgørende hvilken. Du skal have politisk forståelse og kunne navigere inden for de rammer og vilkår, der gælder for en offentlig organisation. Vi samarbejder med både danske og udenlandske aktører, så du skal trives med udadrettede aktiviteter. En del af vores tilsynsopgaver er ikke præcist definerede, så du skal være i stand til at afgrænse og designe løsninger, der er relevante i den konkrete situation.

Vil du vide mere?

Du kan også læse om Ankestyrelsen som arbejdsplads og vores opgaver på Karriere i Ankestyrelsen — Ankestyrelsen (ast.dk).

Du er også velkommen til at kontakte ankechef Hanne Østergaard på tlf. 61 89 73 30, souschef Karin Rønnow Søndergaard på tlf. 61 89 73 16 eller teamleder Karina Haahr-Pedersen på tlf. 61 89 71 72.

Det praktiske

Er du interesseret, så send os din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest torsdag den 23. januar 2023. Vi forventer at holde samtaler den 1.-3. februar.

Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. april 2023.

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i Børn 2 vil dit tjenestested være på Teglholmsgade 3 i København.

Dit ansættelsesområde vil være Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.

Du skal søge via linket her på siden.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge vores stillinger.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København SV
  • Mandag den 23. januar 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i København SV over tid

Dato Alle jobs som øvrige
30. januar 2025 28
29. januar 2025 31
28. januar 2025 31
27. januar 2025 30
26. januar 2025 30
25. januar 2025 30
24. januar 2025 31
23. januar 2025 30
22. januar 2025 28
21. januar 2025 26
20. januar 2025 29
19. januar 2025 27
18. januar 2025 27
17. januar 2025 27
16. januar 2025 26
15. januar 2025 25
14. januar 2025 24
13. januar 2025 23
12. januar 2025 23
11. januar 2025 23
10. januar 2025 24
9. januar 2025 23
8. januar 2025 22
7. januar 2025 19
6. januar 2025 22
5. januar 2025 23
4. januar 2025 23
3. januar 2025 25
2. januar 2025 25
1. januar 2025 25
31. december 2024 26