Analytiker, Analyseenheden, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Analytiker til Analyseenheden på Sjællands Universitetshospital

Er du talstærk og analytisk begavet, kan du omsætte data til nye indsigter, og tænder du på at gennemføre analyseprojekter, der er af afgørende betydning for et universitetshospital med 4.800 ansatte og et årligt budget på over 3 mia. kr., så skal du søge stillingen.

Sjællands Universitetshospital (SUH) er Danmarks yngste universitetshospital og centralt i Region Sjællands sygehusplan. Hospitalet er i en rivende udvikling og har de sidste fem år fået mange nye specialfunktioner, opbygget forskningsområdet, og det nye hospital i Køge begynder at tage form.

Om Analyseenheden

Analyseenheden er en del af Staben på Sjællands Universitetshospital. Enheden arbejder for at sikre, at SUH fortsat er blandt de bedste gennem data, analyser, forskning, uddannelse og innovation.

Stillingen er placeret i enhedens analyseteam, hvor du sammen med 6 dygtige kollegaer skal arbejde med at udvikle sygehuset gennem analyser og brug af data. Du skal tænde på at blive god til at arbejde med sygehusdata, drive forandringsprojekter og blive motiveret af at bruge din faglighed til at skabe nye indsigter, som gør en reel forskel for sygehuset og patienterne.

I analyseenheden gennemfører vi både mindre og større analyser af hospitalets mange aktiviteter, herunder patienter, behandlinger, kapacitets- og produktivitetsanalyser mm. Alt sammen med henblik på at komme med konkrete anbefalinger til Sygehusledelsen, så vi kan opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på sygehuset.

Vi arbejder også med udvikling af BI-rapporter, opstilling af dataoverblik, udvikling af beslutningsstøtte værktøjer mv. så alle beslutningstagere på sygehuset har adgang til de rette data, når de skal træffe gode beslutninger.

Du skal således finde det spændende:

  • At arbejde analytisk og finde løsninger på komplekse problemer som gør en forskel for patienterne.

  • At arbejde med data og med kvantitative metoder

  • At arbejde projektbaseret og bringe dine kompetencer i spil i mange forskellige typer af projekter

  • At samarbejde i en stor og kompleks offentlig organisation herunder indgå i tæt dialog med de kliniske afdelinger

  • At gøre data relevant for klinikere og beslutningstagere og evne at skabe koblingen mellem ”regnearket” og den kliniske virkelighed.


Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive fastlagt under hensyntagen til dine interesser og kompetencer.

Om dig

Vi søger en kollega med en relevant uddannelsesbaggrund, der allerede har godt kendskab til databehandling fx i Excel og SAS, og et ønske om at anvende disse redskaber til at gøre en forskel på regionens største sygehus.

Vi forventer, at du:

  • Har et højt fagligt niveau og behersker den kvantitative værktøjskasse

  • Du skal formå at nedbryde komplekse problemstillinger i dets bestanddele og gribe dem analytisk an

  • Du er samarbejdsorienteret og formår at skabe gode faglige relationer

  • Er kreativ og kan omsætte data til relevante indsigter for beslutningstagere

  • Er selvstændig og serviceorienteret

  • Har interesse for sundhedsområdet


Du kan både være nyuddannet med en relevant baggrund og viljen til at lære, eller en mere erfaren profil med relevant erhvervserfaring.

Hvad vi kan tilbyde dig

Du bliver en del af en central enhed på en stor arbejdsplads, der samarbejder for at udvikle bedre løsninger. Du får et spændende og meningsfuldt job med ansvar, sparring og højt til loftet. Du får indflydelse og bliver inddraget i spændende opgaver. Du får dygtige og engagerede kolleger. Vi sætter stor pris på at sparre om opgaverne og holde fast i en dagligdag, hvor der er plads til at dele andet end historier fra arbejdspladsen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte analysechef Mads Grønnegaard-Kieler på tlf. 61 41 73 03 eller [email protected] for at høre nærmere om stillingen.

Ansøgning

Din ansøgning skal være os i hænde senest torsdag d. 15/4. Vi forventer at holde samtaler i uge 16 og 17.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Køge
  • Torsdag den 15. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Køge over tid

Dato Alle jobs som øvrige
7. september 2024 37
6. september 2024 35
5. september 2024 26
4. september 2024 26
3. september 2024 26
2. september 2024 25
1. september 2024 28
31. august 2024 30
30. august 2024 30
29. august 2024 30
28. august 2024 26
27. august 2024 26
26. august 2024 25
25. august 2024 29
24. august 2024 29
23. august 2024 28
22. august 2024 28
21. august 2024 29
20. august 2024 31
19. august 2024 31
18. august 2024 30
17. august 2024 31
16. august 2024 32
15. august 2024 32
14. august 2024 32
13. august 2024 34
12. august 2024 34
11. august 2024 37
10. august 2024 36
9. august 2024 37
8. august 2024 38