HR konsulent der brænder for at understøtte ledere og skabe forandringer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er du en sparringspartner, som lederne vender tilbage til igen og igen, fordi du giver værdifuld sparring, støtte og rådgivning af høj kvalitet? Har du mod og initiativkraft til at understøtte en større kulturforandring i en stor offentlig organisation, så er her det helt rigtige job for dig.

Kriminalforsorgen ønsker at øge fokus på forebyggelse af sygefraværet i vores institutioner. Vi mander derfor op i vores fire regionale HR enheder i forhold til at arbejde med ledelsesudvikling - særligt inden for sygefraværshåndtering og personaleledelse. Som vores nye kollega bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med udfordrende opgaver, der har stor betydning for ledelsen og de strategiske ambitioner, Kriminalforsorgen har på personaleområdet.

Glæd dig til en central rolle og et job med indflydelse. Du får mulighed for at udfolde dine evner bredt og være med til at skabe forandringer af vores kultur, så vi kan opnå markante, mål- og mærkbare resultater.

Din nye arbejdsplads bliver Områdekontoret i Kolding, hvor du indgår i HR-enheden og refererer til HR-chefen. Du vil derudover blive tilknyttet et tværgående hold med HR-konsulenter fra de tre andre områdekontorer, der har samme opgaveportefølje som dig.

Du vil jævnligt mødes med det tværgående hold i Direktoratet for at samarbejde og understøtte hinanden på tværs af organisationen. Du skal på den måde trives med både at have et blik for de lokale behov og samtidig et blik for de tværgående organisatoriske behov.

Vær med til at skabe et løft af et strategisk vigtigt område

I samarbejde med dine HR-kollegaer skaber du et løft af sygefraværsarbejdet i Kriminalforsorgen. Høj trivsel og lavt sygefravær er et højt prioriteret indsatsområde gennem hele ledelseskæden.

Din primære opgave bliver at understøtte initiativer, som lederne skal bevare fokus på og implementere i deres daglige ledelse. Du skal støtte lederne ved at motivere og uddanne dem til at skabe de nødvendige forandringer i dagligdagen. Forandringerne kan bestå i at fastholde fokus på den daglige personaleledelse i en travl, driftsstyret hverdag.

Du skal sætte spot på ændringer, der er nødvendige for at øge fokus på personaleledelse, så vi får mere fokus på trivsel og arbejdsglæde. En forudsætning for det er, at der bliver udarbejdet en analyse af, om de organisatoriske rammer i højere grad kan blive tilrettelagt, så lederne får større mulighed for at fokusere på personaleledelse. Målet er at øge forudsætningerne for at holde fokus på trivsel og dermed forebygge og nedbringe sygefraværet.

Drevet af resultater og samarbejde

Samarbejde og relationer er alfa og omega i denne stilling. For at opnå succes i jobbet er det vigtigt, at du udstråler en naturlig autoritet, som du evner at balancere mellem at stikke fingeren i jorden og bruge din gennemslagskraft.

Det er afgørende, at du har de rette kompetencer til at understøtte ledere på et strategisk niveau. De kompetencer kunne du have fra et job som HR-partner eller på anden måde have oparbejdet lignende erfaring.

Vi forventer, at du:

  • Har en akademisk baggrund eller tilsvarende erfaring og kvalifikationer
  • Har solid erfaring med ledelsesudvikling - gerne inden for sygefraværshåndtering og personaleledelse
  • Er drevet af at skabe resultater selv, samtidig med at du gør andre gode
  • Har mod til at udfordre – med en stærk fornemmelse for timing
  • Er idérig – men også tålmodig, når du gennemfører dine idéer
  • Er analytisk skarp med et initiativrigt og løsningsorienteret mindset

Om din hverdag

Din hverdag vil være i det område, du er tilknyttet. Fra tid til anden vil du have rejseaktivitet for at deltage i det tværgående arbejde med de andre HR-konsulenter fra de øvrige områder. I Direktoratet vil du samarbejde med Koncern HR, der er overordnet ansvarlig for at implementere vores strategiske initiativer.

Til hverdag vil du bevæge dig rundt blandt områdets institutioner, hvor du mødes med deres ledelsesgrupper. Andre dage vil du bruge i Områdekontoret, hvor du mødes med og sparrer med dine HR-kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst eller individuel kontrakt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet. Der vil være mulighed for, at du bliver ansat som specialkonsulent afhængig af dine tidligere erfaringer og kvalifikationer.

Du vil få titlen som HR konsulent.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdspladsen ligger på Domhusgade 24, 6000 Kolding.

Ansøgning

Vi forventer at holde samtaler i uge 9-10.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Områdedirektør Anne Marie Heckscher på telefon 7255 4130.

Har du spørgsmål til de tværgående opgaver kan du kontakte HR konsulent i Direktoratet for Kriminalforsorgen Rikke Bjørnager på telefon 7255 4214.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Kolding
  • Fredag den 14. februar 2020

Lignende jobs

  • Senior forretningskonsulent med transporterfaring

    Fri kontakt
    Er du en erfaren forretningskonsulent med en stærk forståelse for transportbranchen og en flair for IT-løsninger? Vil du være med til at implementere og videreudvikle et af markedets førende Transport Management Systems (TMS) for nogle af de største transportvirksomheder i Danmark?
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info
  • Arbejdsleder, NCC Råhus – (Trekantområdet)

    Fri kontakt
    Motiveres du af at styre og lede et team? Har du erfaring med in-situ og elementbyggeri? Vil du have ansvar, indflydelse og mulighed for at præge din egen hverdag? Så er en stilling som arbejdsleder måske noget for dig. Det går godt for afdelingen, og du har nu mulighed for at være med til at præge den positive udvikling.
    • Øvrige
    • Fredericia
    Få mere info
  • Bliv en del af [xxxxx] som Assistent i Nordic Purc...

    Trives du med rutineopgaver, og motiveres du af at tage ansvar og sikre, at opgaverne følges helt til dørs? Har du samtidig lyst til at blive en del af en international virksomhed med en bred konta..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info
  • Terminalmedarbejder til aftenhold

    Terminalmedarbejder til aftenhold. Vil du være med til ”at flytte verden” og sikre de bedste services til vores kunder og markedet? Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksom..
    • Øvrige
    • Fredericia
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kolding over tid

Dato Alle jobs som øvrige
27. november 2024 50
26. november 2024 51
25. november 2024 49
24. november 2024 51
23. november 2024 51
22. november 2024 52
21. november 2024 54
20. november 2024 55
19. november 2024 60
18. november 2024 59
17. november 2024 54
16. november 2024 55
15. november 2024 58
14. november 2024 56
13. november 2024 56
12. november 2024 55
11. november 2024 55
10. november 2024 59
9. november 2024 59
8. november 2024 60
7. november 2024 62
6. november 2024 60
5. november 2024 57
4. november 2024 58
3. november 2024 69
2. november 2024 69
1. november 2024 70
31. oktober 2024 71
30. oktober 2024 74
29. oktober 2024 71
28. oktober 2024 67