Sikkerhedskonsulent - analytiker til [xxxxx] Syddanmark

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Sikkerhedskonsulent søges til Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation.

Har du lyst til at indgå i arbejdet med at sikre tryghed og sikkerhed for Kriminalforsorgens medarbejdere, sikkerheden i fængsler og arrester samt spille en rolle i den generelle kriminalitetsbekæmpelse i samfundet? Så er du måske den sikkerhedskonsulent, som Kriminalforsorgen Syddanmark søger.

Stillingerne i Område Sikkerhed
Vi søger en sikkerhedskonsulent med funktion som analytiker til sikkerhedsenheden i Kriminalforsorgen Syddanmark. Som analytiker skal du bl.a. bidrage til, at sikkerhedsarbejdet i endnu højere grad bliver proaktivt, videns- og efterretningsbaseret, og at beslutninger træffes på et fagligt velfunderet grundlag. Derudover vil du komme til at spille en central rolle i implementeringen af en række strategiske udviklingsinitiativer i blandt andet fængsler og arrester.

Om opgaverne og dig
Vi løser dagligt en lang række opgaver, som samlet set bidrager til at øge sikkerheden og trygheden for Kriminalforsorgens medarbejdere, indsatte og for samfundet generelt. Opgaverne tager i vid udstrækning udgangspunkt i fagområderne efterretning/analyse, radikalisering/voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet/bander og sikkerhedsstandarder og sikringsteknik og kan blandt andet bestå af:

  • Strategisk og taktisk efterretningsarbejde, herunder indhentning og bearbejdning af kildemateriale
  • Monitorering af konkrete indsatte og grupper af indsatte, der giver anledning til særligt sikkerhedsfokus
  • Rådgivning og sparring til områdets institutioner samt deltagelse i tværgående arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af analyser, notater og handleplaner til centrale og decentrale beslutningstagere
  • Undersøgelse af sikkerhedshændelser

Sikkerhedsarbejdet i Kriminalforsorgen er i gang med at gennemgå en rivende udvikling. Vi har brug for både akademiske og analytiske kompetencer samt specialister med mere operativt orienterede kompetencer for at løfte ambitionerne til fremtidens sikkerhedsorganisation. Du kan besidde en kombination af førnævnte kompetencer, men du kan også være mere specialiseret i den ene eller den anden retning. Måske er du akademiker, eller måske har du en baggrund i Kriminalforsorgen, politiet eller noget helt tredje.

Dit arbejdsområde vil som udgangspunkt være inden for fagområdet radikalisering/voldelig ekstremise, men det forventes, at du assisterer/samarbejder med andre fagområder efter behov.

Vi har en forhåbning om, at du kan spejle dig i en række af nedenstående kriterier:

  • har en akademisk baggrund eller har opbygget rette kvalifikationer og erfaringer på anden vis
  • har erfaring med analytisk efterretningsarbejde fra en offentlig myndighed, eller har anden relevant erfaring med at arbejde i en sikkerhedsorganisation
  • er analytisk skarp og evner at se sammenhænge, som få andre ser
  • har en solid skriftlighed og evner at kommunikere på alle niveauer og samarbejde på tværs af faggrupper
  • er engageret, nysgerrig og fleksibel og formår at skabe tillidsfulde relationer
  • kan skabe overblik, prioritere og arbejde struktureret - også under pres

Din arbejdsplads
Vi tilbyder dig et job i en organisation med meget dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsmæssig opgave. Du vil blive ansat med arbejdsområde inden for Område Sikkerhed, som er en del af Kriminalforsorgens sikkerhedsorganisation. Denne er med flerårsaftalen for 2018-2021 blevet styrket markant. Målsætningen er bl.a., at Kriminalforsorgen skal blive bedre i stand til at forudse sikkerhedsrisici og sikre en proaktiv håndtering heraf, ligesom sikkerhedsindsatsen skal fokuseres og standardiseres. Målsætningerne er forankret i en sikkerhedsstrategi, der løber til udgangen af 2021 – en strategi som du vil blive en aktiv del af at udmønte.

Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriet og består af Direktoratet for Kriminalforsorgen med fire kriminalforsorgsområder – Midt- og Nordjylland, Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland. I hvert område ligger en række institutioner, hvortil de enkelte fængsler, arrester, tilsynskontorer (KiF) og pensioner hører. I Kriminalforsorgen Syddanmark er der 6 institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Der vil eventuelt kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. For allerede ansatte tjenestemænd i Kriminalforsorgen sker ansættelsen i henhold til aftale mellem Kriminalforsorgen og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid.

Ansættelsesområdet er for allerede ansatte tjenestemænd Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. september 2021.

Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen Syddanmark, Områdekontoret i Kolding, Domhusgade 24 ,6000 Kolding.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i ugerne 20 og 21.

Tjenestemænd i Kriminalforsorgen skal tillige medsende en bedømmelse/udtalelse fra deres enhedschef. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe bedømmelsen inden stillingsopslagets udløb, skal den uploades senest den 20. maj 2021 i rekrutteringssystemet eller fremsendes pr. mail.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos områdechef for sikkerhed Anders Frederiksen, tlf. 7255 7217.

Du kan i øvrigt læse mere om os på www.Kriminalforsorgen.dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Kolding
  • Søndag den 16. maj 2021

Lignende jobs

  • Senior forretningskonsulent med transporterfaring

    Fri kontakt
    Er du en erfaren forretningskonsulent med en stærk forståelse for transportbranchen og en flair for IT-løsninger? Vil du være med til at implementere og videreudvikle et af markedets førende Transport Management Systems (TMS) for nogle af de største transportvirksomheder i Danmark?
    • Øvrige
    • Kolding
    Få mere info
  • Tønder Biogas A/S - Plant Director

    Fri kontakt
    Vil du stå i spidsen for et af Europas største biogasanlæg og være med til at sætte dit præg på den grønne udvikling, så er der her en enestående mulighed for at få direkte indflydelse. Tønder Biogas, der er ejet af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), er et flagskibsprojekt, og anlægget er pt.
    • Øvrige
    • Tønder
    Få mere info
  • Arbejdsleder, NCC Råhus – (Trekantområdet)

    Fri kontakt
    Motiveres du af at styre og lede et team? Har du erfaring med in-situ og elementbyggeri? Vil du have ansvar, indflydelse og mulighed for at præge din egen hverdag? Så er en stilling som arbejdsleder måske noget for dig. Det går godt for afdelingen, og du har nu mulighed for at være med til at præge den positive udvikling.
    • Øvrige
    • Fredericia
    Få mere info
  • Bliv en del af [xxxxx] som Assistent i Nordic Purc...

    Trives du med rutineopgaver, og motiveres du af at tage ansvar og sikre, at opgaverne følges helt til dørs? Har du samtidig lyst til at blive en del af en international virksomhed med en bred konta..
    • Øvrige
    • Brørup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kolding over tid

Dato Alle jobs som øvrige
23. november 2024 51
22. november 2024 52
21. november 2024 54
20. november 2024 55
19. november 2024 60
18. november 2024 59
17. november 2024 54
16. november 2024 55
15. november 2024 58
14. november 2024 56
13. november 2024 56
12. november 2024 55
11. november 2024 55
10. november 2024 59
9. november 2024 59
8. november 2024 60
7. november 2024 62
6. november 2024 60
5. november 2024 57
4. november 2024 58
3. november 2024 69
2. november 2024 69
1. november 2024 70
31. oktober 2024 71
30. oktober 2024 74
29. oktober 2024 71
28. oktober 2024 67
27. oktober 2024 66
26. oktober 2024 66
25. oktober 2024 64
24. oktober 2024 71