[xxxxx] Hovedstaden, søger døgnmedarbejder til Pension Engelsborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Kriminalforsorgen Hovedstaden, søger døgnmedarbejder til Pension Engelsborg

Pensionen Engelsborg har en tidsbegrænset stilling på 1 år som døgnmedarbejder ledig snarest muligt.

Vi er en pension i Kriminalforsorgen, hvor der er plads til 24 beboere. Nogle få afsoner med deres børn og familie. Der afsoner både mænd og kvinder på pensionen og generelt er pensionen optaget af arbejdet med familien. Vi modtager afsonere fra både fængsel og fri fod.

Arbejdet på pensionen består i, at støtte og motivere beboerne til et liv uden kriminalitet.

Vi tager udgangspunkt i beboernes afsonings- og handleplan. Opgaverne er mangeartede med den enkelte beboer. Fælles for opgaverne med beboerne er, at du er ansvarlig for handleplansarbejdet, løsladelser og i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdsparter. Derudover er der forskellige aktiviteter med beboerne, hvor det er relationsarbejdet der bærer hele opgaven. En tur i supermarkedet er lige så naturligt, som en tur på Jobcenteret.

Vi prøver at få opholdet på Pensionen til at være så tæt på det levede liv og inkluderer det omkringliggende samfund. Derfor bliver træning, køreturer og kulturelle tilbud en naturlig del af arbejdet.

Vi er optaget af et systemisk perspektiv og ønsker at der i det daglige arbejde er plads til refleksion.

Udover sagsbehandlingsarbejde er der ligeledes praktiske opgaver forbundet med at arbejde på en døgninstitution. Vi sørger selv for at vores pension fungerer og ser præsentabel ud, og som døgnmedarbejder kan der være opgaver både på kontoret, i køkkenet og i haven. Beboerne har almindeligvis daglige rengøringsopgaver på pensionen.

Døgnmedarbejderne har forskellig faglig baggrund, og alle har samme sagbehandlingsopgaver i forbindelse med arbejdet med klienterne.

Som døgnmedarbejder arbejdes der i døgnvagter af enten 23/25 timers varighed, fra henholdsvis kl. 11- 10 næste dag eller fra kl. 10 – 11 næste dag.

Der er tale om ca. 6 døgnvagter per måned, fordelt jævnt over hele måneden, både hverdage, weekender og helligdage. Der er desuden møder og supervision mv.

Dine kollegaer er, udover 10 døgnmedarbejdere, en socialrådgiver, en administrativ medarbejder, en fleksmedarbejder og en leder. Der er desuden tilknyttet en familiebehandler, en psykolog og en psykiater.

Vi søger en døgnmedarbejder der bl.a.:

  • Er uddannet socialpædagog/socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse.
  • Er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt
  • Kan tilegne sig faglig viden og er indstillet på udvikling af viden og metoder i forhold til arbejdet med pensionens klienter
  • Kan arbejde selvstændigt, såvel som i gruppe
  • Forstår vigtigheden af relationsarbejde
  • Er psykisk robust og har humoristisk sans
  • Er positiv og samarbejdsvillig
  • Har kørekort

Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2020.

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskommst og principperne om Ny Løn.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.

Det er en forudsætning for ansættelse er, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Som tjenestemand skal du inden ansøgningsfristens udløb uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste leder om at få en bedømmelse, indsendelsesfrist følger ansøgningsfrist.

Bedømmelse skal således uploades senest ved ansøgningsfristens udløb den 12. oktober 2020 kl. 12.00.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte leder Bente Larsen på

tlf. 72 55 77 82

Om Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne

Institution Østsjælland, Bornholm og Færøerne er en del af Kriminalforsorgen Hovedstaden, og består ud over to pensioner også af arresterne på Bornholm og på Færøerne og af fem afdelinger Kriminalforsorgen i Frihed, som varetager tilsyn med betingede dømte og prøveløsladte.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden

Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, UngeKriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Kongens Lyngby
  • Mandag den 12. oktober 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
22. november 2024 20
21. november 2024 19
20. november 2024 20
19. november 2024 19
18. november 2024 19
17. november 2024 20
16. november 2024 21
15. november 2024 21
14. november 2024 20
13. november 2024 19
12. november 2024 20
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 20
8. november 2024 20
7. november 2024 20
6. november 2024 19
5. november 2024 19
4. november 2024 20
3. november 2024 18
2. november 2024 18
1. november 2024 21
31. oktober 2024 20
30. oktober 2024 21
29. oktober 2024 21
28. oktober 2024 25
27. oktober 2024 25
26. oktober 2024 25
25. oktober 2024 25
24. oktober 2024 27
23. oktober 2024 28