Rekrutteringsfirma

Aarhus Universitet søger en institutleder til Institut for Husdyrvidenskab, Faculty of Technical Sciences

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Technical Sciences


Faculty of Technical Sciences ønsker gennem uddannelse, forskning og samarbejde med det omkringliggende samfund at arbejde for den grønne omstilling samt at bidrage til at løse store samfundsudfordringer via teknologiudvikling og innovation. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor og tager medansvar for samfundsudviklingen. De primære aktiviteter dækker forskning og myndighedsbetjening inden for ingeniørvidenskab, agroøkologi, fødevarer, husdyrvidenskab, biologi, natur og miljø. Fakultetet har cirka 1.400 ansatte, 4.100 studerende og en samlet årlig omsætning på 1,5 mia. kr.

Institut for Husdyrvidenskab


Institut for Husdyrvidenskab beskæftiger sig med grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for ernæring, sundhed og velfærd i forbindelse med husdyrproduktion, hobbydyr og humane problemstillinger. Instituttet har omkring 200 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er videnskabeligt personale, og den anden halvdel tekniske administrativt personale herunder personale til vores betydelige og nyrenoverede laboratorier samt en stor medarbejdergruppe til varetagelse af forskningsaktiviteter og pasning af forsøgsdyr til de omfattende dyreforsøgsfaciliteter.

Instituttets vision er at være nationalt og internationalt anerkendt for sine bidrag til løsningen af fremtidige udfordringer inden for bæredygtig husdyrproduktion samt relateret forskning til gavn for human ernæring og sundhed.

Institut for Husdyrvidenskab er involveret i såvel bachelor-, kandidat- samt efter- og videreuddannelse på Aarhus Universitet. Herudover driver instituttet forskeruddannelsesprogrammet Animal Science, som har omkring 30 studerende og et optag på omkring 15 studerende årligt, samt faglige undervisningsforløb for gymnasieelever og -klasser med baggrund i instituttets forskning.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening i relation til husdyrenes ernæring, sundhed og velfærd er ligeledes en del af instituttets fokusområder. Instituttet bidrager her til en lang række af indsatsområder, der hører under DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug). Myndighedsbetjeningen udføres bl.a. inden for husdyrproduktion, dyrevelfærd, nye teknologier, miljø- og klimaaspekter, fødevarekvalitet og planteproduktion.

Institut for Husdyrvidenskab lægger i samarbejde med DCA op til samarbejde med erhvervslivet, så teoretisk og praktisk viden kan understøtte hinanden. Dette samarbejde kan foregå på mange måder fra køb af ydelser til fælles udviklings- og innovationsprojekter til studenterprojekter.

Du kan læse mere om instituttet på www.anis.au.dk.

Vi tilbyder et spændende ansvarsområde


Du repræsenterer instituttet udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor og dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Du har fokus på og sikre, at medarbejderne kan levere forskning, undervisning og rådgivning af høj kvalitet og med stor sammenhængskraft.

Du påtager dig ansvaret for udarbejdelse og formidling af strategi- og handlingsplaner for instituttets forskningsindsats med særligt fokus på, at instituttet bidrager aktivt til interdisciplinær forskning på tværs af traditionelle fagskel både inden for instituttet og sammen med fakultetets øvrige institutter.

Som institutleder sikrer du, at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed for betjening og rådgivning af offentlige myndigheder, erhverv og virksomheder samt tager ansvar for, at varetagelsen af myndighedsbetjening lever op til AU’s kvalitetsledelsessystem.

Du sætter dit visionære præg på at samskabe fremtidens universitet gennem videreudvikling af instituttets profil som et attraktivt, inspirerende og bæredygtigt forsknings-, arbejds- og studiemiljø. Hermed bidrager du til, at der nationalt og internationalt tiltrækkes de allerbedste medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere.

Du formår at holde fokus på strategisk ledelse, økonomisk ansvarlighed og god personaleledelse og er i stor grad frigjort for administrative opgaver, der varetages af en professionel og specialiseret administrativ supportfunktion.

Du vil referere til dekanen og indgå i fakultetsledelsen, som sammen har det overordnede ansvar for Institut for Husdyrvidenskab.

Institutledelsen består ud over dig af tre forskningssektionsledere, lederen af forsøgsfaciliteterne samt instituttets sekretariatsleder. Institutledelsen er i tæt samspil om den daglige, den økonomiske og den strategiske ledelse af instituttet.

Din ledelsesstil og personlighed kendetegnes ved


  • Motiverende og samlende leder, der forstår at lede en kompleks organisation med mange interessenter samt begå sig med politisk tæft
  • Ledelsesmæssig legitimitet som bidrager til organisatorisk sammenhængskraft mellem de faglige miljøer
  • Visionær og strategisk med blik for samfundets fremtidige behov for forskning, rådgivning og uddannelse
  • Synergiskabende og stærk brobygger på tværs af fagligheder og i tæt samspil med omverdenen herunder det politiske system
  • Personlig autoritet og integritet
  • Dygtig til at skabe godt samarbejdsmiljø samt styrke samarbejdet på tværs af organisationen
  • Klar og troværdig kommunikation (på både dansk og engelsk) med respekt og ordentlighed i relation til andre
  • Loyal ledelseskollega og holdspiller, der er bevidst om sit personlige ansvar og beslutningskraft

Din erfaring og faglige kompetencer


  • Solid erfaring med forskning og myndighedsbetjening – helst inden for væsentlige dele af instituttets fagområder og gerne inden for universitetssektoren og akademiske miljøer
  • Flere års ledelseserfaring
  • Stærkt nationalt og internationalt netværk inden for forskningsområdet
  • Evner at arbejde med strategisk ledelse via fundraising, rekruttering og profilering af instituttet
  • Indsigt i nationale og internationale tendenser på instituttets fagområder
  • AU har aktivt fokus på ligestilling og diversitet og forventer således, at ansøgere også har interesse for at arbejde med denne del af kulturen, og har konstruktive bud på arbejdet med at tiltrække og udvikle talenter fra underrepræsenterede grupper

Ansættelsesprocedure


Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Dekan Eskild Holm Nielsen på tlf. 21 22 95 11 eller mail [email protected] eller Senior Recruitment Consultant Erik Bernskov på tlf. 41 21 13 29 eller mail [email protected].

Send gerne dine tanker og idéer vedrørende instituttets udvikling i de nærmeste år i din ansøgning sammen med dit CV og publikationsliste.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 (1. runde) og evt. i uge 12 (2. runde). Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, må påregne deltagelse i en lederprofiltest efter 1. samtalerunde.

Ifølge universitetsloven og universitetets vedtægt skal ansættelsesproceduren sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Der er derfor nedsat et rådgivningsudvalg, som på dette grundlag rådgiver dekanen om hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale. Rådgivningsudvalget består af videnskabelige medarbejdere, teknisk/administrative medarbejdere samt studerende.

Ansøgningsfrist d. 14. februar 2021
Forventet tiltrædelse d. 1. juni 2021

Formalia


Ansættelse er på overenskomstvilkår og sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC, herunder cirkulære om institutledere og dekaner ved universiteterne.

Ansættelsen er tidsbegrænset og sker i henhold til principperne i cirkulære om åremålsansættelse i staten.
Åremålsperioden er for en periode på 3-6 år, som udgangspunkt 6 år, med mulighed for forlængelse i op til 3 år.

Der kan indgås aftale om videnskabelig tilbagegangsstilling.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingen. Ingen har fortrinsret, og alle ansøgere vurderes i henhold til stillingens kravprofil.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Midtjylland
  • Søndag den 14. februar 2021

Lignende jobs

  • Head Chef, fuldtid, Scandic Regina

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Head Chef på Scandic Regina. Vi ved, at du ta’r ansvar, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • Herning
    Få mere info
  • Join our team sorting packages in Taulov

    Job Description:As a future employee in Taulov, you will become part of a workplace with a great atmosphere and a fast pace. Your primary tasks will consist of sorting packages from the conveyor be..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Køkkenmontør

    [xxxxx] Bygningsservice A/SVores ydelser er i høj efterspørgsel, og vi søger derfor dygtige og selvstændige køkkenmontører til fast arbejde i Midtjylland. Hvis du brænder for montage og kan..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Are You Our Next Foundry Worker?

    Do you want to try your hand at the craft of casting?Are you ready to contribute your hard work to a company that invests in you with a strong training program and opportunities for long-term devel..
    • Øvrige
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. december 2024 295
27. december 2024 288
26. december 2024 293
25. december 2024 294
24. december 2024 298
23. december 2024 295
22. december 2024 296
21. december 2024 299
20. december 2024 296
19. december 2024 290
18. december 2024 279
17. december 2024 277
16. december 2024 268
15. december 2024 272
14. december 2024 282
13. december 2024 289
12. december 2024 280
11. december 2024 274
10. december 2024 271
9. december 2024 267
8. december 2024 274
7. december 2024 276
6. december 2024 279
5. december 2024 275
4. december 2024 280
3. december 2024 281
2. december 2024 268
1. december 2024 267
30. november 2024 271
29. november 2024 277
28. november 2024 280