Utility Tekniker til daghold

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Vil du have en varieret hverdag med god mulighed for faglig udvikling og masser af ansvar? Og har du lyst til at yde teknisk support på utilities, som direkte eller indirekte indgår i fremstillingsprocessen af verdensklasse produkter til livskritiske operationer?

Hos Ferrosan Medical Devices leder vi efter en dygtig tekniker til et team, som består af en bred vifte af specialister, der er fantastiske til at trække på hinandens viden.

Velkommen til Technical Support & Utility

Hos Ferrosan udvikler og producerer vi produkter, der anvendes til at stoppe blødninger ved operationer. Vores produkter sælges i mere end 100 lande, men vi har samlet de fleste af vores funktioner i Søborg, også produktion, så vores medarbejdere altid har let adgang til hinanden og vores produkter.

Mere specifikt bliver du en del af vores Technical Support & Utility team, der består af 20 dedikerede og specialiserede teknikere og ingeniører. Vi er overordnet ansvarlige for vores systemer til forebyggende vedligehold og kalibrering, og vi varetager generelt teknisk support på udstyr, anlæg og projekter, som indgår i den daglige drift. Vores utility pakke består af udstyr som PW/WFI vandanlæg, dampgeneratorer, fyr og kedler, ventilation, kølemaskiner og trykluft.

Endvidere skal fremtidens forsyninger løbende leve op til compliance krav for både GMP, ISO 13485 og andre standarder inden for Utility og renrum.

Varieret hverdag med både mekaniske og eltekniske opgaver
Din nye hverdag byder på mangeartede supportopgaver, når du får ansvar for teknisk support, herunder analyse af fejl og årsager samt kalibrering. Vores utility pakke er relativt kompleks, og du vil arbejde med både mekaniske og elektriske opgaver, herunder support, forebyggelse, justeringer og reparationer.

Specifikt vil du:

  • få det tekniske ansvar for en eller flere utility pakker, hvilket inkluderer koordinering af forebyggende vedligehold og kalibrering, men ligeledes også den tekniske fejlsøgning i tilfælde af udfordringer.
  • arbejde med en række af PC-værktøjer, herunder PLC, Siemens S7, Win CC og HMI-paneler (hvis du ikke har kendskab til disse, så bliver du oplært)
  • blive en del af dagholdet, der møder 6.30/7.00-14.30/15.00 med rådighedsvagt hver 4. uge

”Hos Ferrosan tror vi fuldt og fast på, at hver enkelt medarbejder reelt gør en forskel. Samtidig bliver du en del af et team med stor erfaring og specialistviden – og det giver dig alle muligheder for faglig udvikling og ansvar på områder, der interesserer dig,” siger Jacob Harre, som er manager i Technical Support & Utility.

Du er teknisk uddannet og trives i en supportrolle
Din tilgang til dit arbejde bærer præg af kvalitet, struktur og ordentlighed, og du lægger en god portion selvstændighed og positivitet for dagen. Samtidig kan du godt lide at suge ny, faglig viden til dig, og du bliver motiveret af at kunne være problemløser på områder, hvor der ikke nødvendigvis er en nedskrevet tilgang.

Du er diplomatisk anlagt og kan begå dig blandt forskellige typer mennesker, hvor du ofte skal lytte til deres udfordringer og være med til at løse dem – du trives altså i en servicerolle, hvor du ved, at dit arbejde får andres hverdag til at fungere gnidningsfrit.

Derudover forestiller vi os, at du:
• har en relevant teknisk uddannelse, fx som industrielektriker, automatiktekniker eller flymekaniker.
• har allround teknisk erfaring, både mekanisk og elektrisk.
• kender til og trives med at arbejde med lean-værktøjer, specifikt systematisk problemløsning (A3) og 5S.
• har kedelpassercertifikat, eller har mod på at erhverve det, når du starter hos os.
• taler og skriver dansk flydende og engelsk godt.

Vil du vide mere og søge stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte manager, Technical Support & Utility, Jacob Harre på tlf. 5213 2910.

Send ansøgning med CV via link snarest muligt og inden den 10. januar 2022 – der vil løbende blive afholdt samtaler.

I Ferrosan Medical Devices udvikler og producerer vi produkter, der anvendes til at stoppe blødninger ved operationer. Og vi er gode til det. Faktisk så gode, at vores produkter er bredt anerkendt som blandt de bedste i verden. Det får os dog ikke til at læne os tilbage og nyde succesen. Vi vil videre, og du kan komme med. Hos os får du mulighed for at opleve, hvordan dine ideer fungerer i den virkelige verden – fordi vi i Søborg har samlet alle funktioner under samme tag, fra R&D til produktion. Du vil hurtigt finde ud af, at du er kommet til et sted, hvor du bliver mødt med ægte interesse for, hvem du er som menneske. Mangler du hjælp, kan du være sikker på at finde den. Har du en god idé, kan du være lige så sikker på, at der bliver lyttet. Hos os er der hverken nulfejlskultur eller skjulte agendaer. Vi er ca. 240 gode kolleger. Skal du være den næste, så glæder vi os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Søborg

Lignende jobs

  • Breakfast Host, deltid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du smilende, imødekommende, får ting til at ske og spreder god energi, så tror vi på, at du er vores nye Breakfast Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at byde vores gæster velkommen til morgenmaden med et smil og bidrager til en god start på dagen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Spectrum. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Copenhagen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Copenhagen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • HR-administrator til kursus og uddannelse

    Fri kontakt
    HR-administrator til kursus og uddannelse i København. Du er grundig til fingerspidserne og har et stort planlægningsgen. Du holder af at være i kontakt med og koordinere med mange forskellige mennesker på alle niveauer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Søborg over tid

Dato Alle jobs som øvrige
6. februar 2025 59
5. februar 2025 57
4. februar 2025 55
3. februar 2025 58
2. februar 2025 60
1. februar 2025 60
31. januar 2025 62
30. januar 2025 59
29. januar 2025 61
28. januar 2025 60
27. januar 2025 61
26. januar 2025 65
25. januar 2025 66
24. januar 2025 66
23. januar 2025 63
22. januar 2025 63
21. januar 2025 63
20. januar 2025 66
19. januar 2025 67
18. januar 2025 67
17. januar 2025 66
16. januar 2025 65
15. januar 2025 64
14. januar 2025 64
13. januar 2025 60
12. januar 2025 59
11. januar 2025 60
10. januar 2025 60
9. januar 2025 58
8. januar 2025 58
7. januar 2025 57