SSA (aften og nat) til Egegården Plejeboliger, afd. B

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Egegården plejeboliger, afd. B, søger social- og sundhedsassistent, der brænder for at arbejde med livskvalitet (aften og nat)
Er du SSA og kan se dig selv i et job, hvor der efterspørges høj faglighed i forhold til at samarbejde med beboere, som har mange forskellige diagnoser og sundhedsfaglige udfordringer? Og begejstres du af at skabe livskvalitet for beboerne i hverdagen med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, så er jobbet hér helt sikkert noget for dig.

Vi fejrer livet – også en helt almindelig onsdag formiddag


Vores aktivitetskalender er fyldt med livsbekræftende tiltag, der styrker fællesskabet og ikke mindst livskvaliteten for beboerne. Vi laver gymnastik, spiller banko, læser eventyr, går ture i den friske luft, synger, danser og laver mad i fællesskab, og så sørger vi for, at beboerne kommer på skønhedssalon. Vi fejrer livet hér – også på en helt almindelig dag. Vi tager også på mange ture.

”Der er ikke mange steder, man danser eller synger på en onsdag formiddag med beboerne. Vi er gode til at gribe og fejre nuet,” fortæller en af stedets assistenter.

”Ja, vi kan jo ikke have det ene uden det andet, så vi er her både for beboerne, når øjeblikket er rigtigt godt og rigtigt svært. Og de fleste beboere har ikke altid mange øjeblikke tilbage, så hvert øjeblik er vigtigt,” tilføjer en anden assistent.

Vi tilbyder dig


Aftenvagt eller nattevagt, gerne kombineret med dagvagter. Vagtkombination 5-2 eller 7-7 efter ønske. Den ugentlige arbejdstid er på 28-35 timer. Du skal påregne at arbejde hver 2. weekend. Tiltrædelse snarest muligt.

Et omfattende intro- og mentorforløb. Vi sørger for, at du får den nødvendige introduktion og oplæring. Du får en mentor, du kan bruge som faglig og kollegial sparringspartner.

Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Du kan bl.a. deltage i vores åbne undervisning, hvor du får den sidste nye viden inden for forskellige faglige områder, fx demens/personcentreret omsorg, palliation, sårpleje, nænsom nødværge mv. Vores plejehjemslæge underviser også i relevante emner. Som fastansat vil du ogaå blive tilbudt kursus i at arbejde personcentreret.

En mangfoldig arbejdsplads. Hos os arbejder du sammen med mange forskellige fagligheder samt mange forskellige nationaliteter og kulturer. I afd. B værdsætter vi det sociale samvær i personalegruppen og arrangerer løbende fælles aktiviteter i fritiden.

Et introforløb og individuel kompetenceudvikling
Fra første dag får du oplæring og en mentor som faglig og kollegial sparringspartner. Du får også tilknyttet en kontaktsygeplejerske, der er ansvarlig for din sygeplejefaglige introduktion og udvikling. Som nyansat gennemfører du også et e-learningforløb i demens inden for de første tre måneder.

Derudover tibyder vi faglig relevant undervisning, som vores plejehjemslæge står for og åben undervisning, hvor du får den sidste nye viden inden for områder som eksempelvis demens, palliation, sårpleje, forflytning mv. Og så har vi løbende fokus på udvikling af dine kompetencer.

”Som ny kan man være usikker, og det er der respekt for her. Der er plads til at stille spørgsmål og til at sætte ord på det, man gerne vil blive bedre til. Det er meget udviklende og lærerigt,” fortæller en af de ansatte.

En stor familie med fokus på faglighed og det gode arbejdsliv


Egegården plejeboliger består af mange dygtige kolleger og et stærkt fagligt fællesskab, der blandt andet arbejder med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. I det daglige samarbejder SSA’er, sygeplejersker, SSH’er, terapeuter, aktivitetsmedarbejdere, musikterapeuter, ernæringsassistenter, rengøringspersonale m.fl., og sammen nyder vi godt af mange faciliteter på arbejdspladsen.

”Det faglige niveau er i top. Og det er sammenholdet også. Det er vildt godt. Vi støtter hinanden, og vi ved, at vi er bedst, når vi samarbejder” siger en ansat.

Har du også nærvær og hjertet med på arbejde?


  • Du er nyuddannet eller erfaren SSA, og du har fokus på at give beboerne en levende hverdag med omsorg og tryghed samt aktivitet og bevægelse i centrum
  • Du ved, hvor meget en varm hånd og en gåtur kan betyde for beboernes dag, og du arbejder for at fremme selvstændighed, da beboerne er eksperter i eget liv, men du fungerer samtidig som en synlig og usynlig støtte for dem
  • Du medvirker til at skabe gennemsigtighed for og medinddrage den enkelte beboer
  • Du medvirker til at styrke samarbejdet med pårørende
  • Du er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig, og du sætter en ære i at gribe nuet og spotte de stjernestunder, som giver beboerne og dig selv livsglæde
  • Du behersker dansk i skrift og tale


”Du skal være åben og empatisk og have forståelse for, at det er mennesker af kød og blod, du har i hænderne, som hver især har en unik livshistorie. Og så skal du vide, at vi ikke er her for at helbrede men for at yde omsorg og fejre livet med beboerne i den sidste tid,” fortæller assistenten.

”Du skal være fagligt og menneskeligt nysgerrig og reflektere over det arbejde, du udfører. Og så skal du egentlig bare være positiv og have lyst til at fejre livet sammen med os og beboerne,” slutter den anden assistent. Kollegerne står klar til at tage godt i mod dig.

Hvis du synes jobbet lyder spændende, er du velkommen til at kigge forbi og hilse på os. Du kan også få mere at vide om jobbet ved at ringe til daglig leder Marianne Brandstrup Larsen på 91 16 69 73. Du kan også læse mere om assistentopgaverne hér.

Frist


Der er ansøgningsfrist 28. oktober 2022. Vi holder samtaler 31. oktober 2022.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Restaurant Manager, Restaurant Ansvar at Scandic S...

    Fri kontakt
    Job Description. If you are ambitious, goal-oriented and not afraid to clear habitual thinking off the table, then we believe that you are our new Restaurant Manager for Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. We know that you take responsibility and have peace of mind with the full overview.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic ...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Restaurant Manager til Restaurant Ansvar, Scandic Spectrum. Vi ved, at du ta’r ansvar og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, købe ind, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Conference Host, fuldtid, Scandic Sluseholmen

    Fri kontakt
    Griber du mulighederne, har overblik og er god til at guide vores gæster, så tror vi på, at du er vores nye Conference Host på Scandic Slusenholmen. Vi ved, at du brænder for at gøre en forskel og har fokus på detaljerne. Og vi ved, at du får tingene til at ske og gerne sætter overliggeren lidt højere for at skabe en succes.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. november 2024 1584
3. november 2024 1608
2. november 2024 1619
1. november 2024 1637
31. oktober 2024 1688
30. oktober 2024 1644
29. oktober 2024 1649
28. oktober 2024 1621
27. oktober 2024 1666
26. oktober 2024 1678
25. oktober 2024 1547
24. oktober 2024 1620
23. oktober 2024 1686
22. oktober 2024 1682
21. oktober 2024 1714
20. oktober 2024 1828
19. oktober 2024 1843
18. oktober 2024 1806
17. oktober 2024 1800
16. oktober 2024 1794
15. oktober 2024 1746
14. oktober 2024 1717
13. oktober 2024 1768
12. oktober 2024 1761
11. oktober 2024 1764
10. oktober 2024 1743
9. oktober 2024 1697
8. oktober 2024 1672
7. oktober 2024 1650
6. oktober 2024 1675
5. oktober 2024 1653