To familiekoordinatorer til tværgående team

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Har du lyst til at prøve kræfter med en helhedsorienteret, forebyggende og tværfagligt funderet indsats for udsatte familier? Vi søger en ildsjæl med stor erfaring og et godt kendskab til den kommunale virkelighed til en spændende og nytænkende indsats

Jobbet som familiekoordinator


Du vil blive en del af et team på tre Familiekoordinatorer med socialfaglig baggrund og erfaring fra beskæftigelses- og familieområdet. Familiekoordinatorerne har myndighed på tværs af lovgivninger. Derfor sagsbehandler vi for både børn og forældre i familien. Familiekoordinatorerne står i den forbindelse også for at udarbejde og koordinere en samlet tværfaglig plan, som gør samarbejdet med Gladsaxe Kommune overskueligt for familierne.

Som Familiekoordinator er det din opgave at være familiens primære indgang til kommunen, skabe en tillidsfuld relation til familien, sikre relevant afklaring af familiens situation, udarbejde en sammenhængende familieplan i samarbejde med familien, samt sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats og en systematisk opfølgning. Det vil også være din opgave at udvikle og afprøve nye metoder og indsatser med udgangspunkt i dokumenteret viden.

Familiekoordinatorerne er som en del af Familieafdelingen i et Tidlig indsats team med forebyggelseskonsulenterne. Familieafdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 50 rådgivere fordelt i 6 forskellige teams og en ledelsesgruppe på 6. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.
I Familieafdelingen er vi også en del af et Frikommuneforsøg, der er med til at skabe rammerne for, at vi kan arbejde tæt på familierne, da vi er fritaget for nogle tunge sagsbehandlingsskridt så som § 50 undersøgelser. Vores frikommuneforsøg lægger også op til, at du som rådgiver er en aktiv del at løsningen for familierne, og at du også selv kan varetage korterevarende rådgivningsforløb (§11). Frikommuneforsøget medvirker til, at socialrådgiverne kan bruge mere tid sammen med familierne, som oplever en hurtigere og hyppigere intervention og opfølgning samt en sagsbehandling med høj grad af inddragelse.

Vi benytter dialogværktøjet Feedback Informet Treatment (FIT) for at sikre inddragelse og øget fokus på effekt, samt styrkelse af relationen mellem familiekoordinatoren og familien. Det forventes, at du vil benytte FIT i samtaler med familierne.

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af nedenstående punkter


  • Du er socialrådgiver eller socialformidler med erfaring fra enten beskæftigelses- eller -familieområdet.
  • Du brænder for at styrke en helhedsorienteret, forebyggende og tværgående indsats i et lille og tæt team.
  • Du har modet og evnen til at tænke nyt – både omkring indsatser over for familierne, men også i det interne samarbejde i kommunen.
  • Du møder familierne med åbenhed og har fokus på at skabe en tillidsfuld relation.
  • Du formår at være insisterende og stå fast for at sikre progression og resultater for familierne.
  • Du evner at gøre forældrene selvledende og skubbe dem i retning af at tage ejerskab for egen situation og udvikling.
  • Du er en stærk mødeleder – både i forhold til familier og samarbejdspartnere. Du skal være god til at mægle, få samlet nøglepersoner om bordet samt understøtte brobygning på tværs af fagligheder.
  • Du sætter en ære i at dokumentere, evaluere og er i stand til at udtrykke dig kort og præcist på skrift.
  • Det er en fordel at have et godt kendskab til og netværk i Gladsaxe Kommune, men det er ikke et krav.
  • Det er en fordel at du har kendskab til SBSYS og Facit, men det er ikke et krav.

Det kan vi tilbyde dig


  • Introforløb ud fra dine forudsætninger
  • Ugentlige sagsdrøftelser på teammøde
  • Løbende ekstern supervision
  • Grundig oplæring, introduktion, undervisning og supervision i FIT
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage

Løn- og ansættelsesforhold


Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Der gøres brug af fleksibel arbejdstid.

Vil du vide mere?


Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål er du velkommen til at kontakte lederen af familiekoordinatorerne Michael Torben Meyer på telefon 21 53 20 75 eller familiekoordinator Rie Donskov Grønbech på telefon 20 43 78 87.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist mandag den 20. februar 2023 kl. 12.

Vi forventer at afholde jobsamtaler torsdag den 23. februar.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Conference Manager, fuldtid, Scandic Spectrum

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs, målrettet og sætter scenen for en god mødekultur, så tror vi på, at du er vores nye Conference Manager på Scandic Spectrum. Vi ved, at du har overblik og er god til at kommunikere, guide og skabe rammerne for de bedste møder og konferencer.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Arbejdspladsen du ikke kan undvære

    Fri kontakt
    Arbejdspladsen du ikke kan undvære. Da vi oplever en stigende tilgang af borgere der behøver vores kvalificerede hjælp, søger vi mere personale dag og aften.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
24. december 2024 1809
23. december 2024 1817
22. december 2024 1812
21. december 2024 1797
20. december 2024 1802
19. december 2024 1701
18. december 2024 1632
17. december 2024 1601
16. december 2024 1614
15. december 2024 1645
14. december 2024 1635
13. december 2024 1673
12. december 2024 1579
11. december 2024 1586
10. december 2024 1549
9. december 2024 1536
8. december 2024 1550
7. december 2024 1564
6. december 2024 1582
5. december 2024 1569
4. december 2024 1561
3. december 2024 1546
2. december 2024 1507
1. december 2024 1568
30. november 2024 1622
29. november 2024 1645
28. november 2024 1656
27. november 2024 1631
26. november 2024 1617
25. november 2024 1614
24. november 2024 1662