Erfaren projektchef til at stå i spidsen for opførelse af nyt praksisakademi på NEXT Campus Nørrebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

NEXT skal opføre et nyt praksisakademi til en værdi af 250 mio. kr. på vores adresse på Nørrebro i København, og har til det formål modtaget en donation fra A.P. Møller Fonden på 125 mio. kroner. Vil du være med til at gøre en forskel for unges uddannelsesvalg, og har du erfaring som projektchef for større komplekse byggeprojekter? Så glæder vi os til at høre fra dig.


På NEXT Uddannelse København er ambitionerne høje og omskifteligheden stor. Vi er i rivende udvikling, og vi har altid fokus på at skabe de bedste rammer for god læring og trivsel på vores skoler. Vores nye praksisakademi på Nørrebro skal skabe rammerne for et stærkt fagligt miljø, repræsentere viden i bred forstand og understøtte fællesskabet mellem de unge. ”Hovedsigtet er at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, og det her er et stort skridt på vejen” udtaler Ole Heinager, administrerende direktør på NEXT. Vi vil gøre en forskel og skabe attraktive studiemiljøer med moderne værksteder, som indbyder til, at de unge kan nørde nye metoder, teknologier og ikke mindst udvikle deres fagligheder og sociale fællesskaber.


Primære arbejdsopgaver


Som projektchef vil du have ansvar for tilrettelæggelse og udførsel af det samlede byggeprojekt. Funktionen kræver et godt samarbejde, særligt med projektets styregruppe, referencegruppe mfl. samt med øvrige eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du mestrer at skabe gode samarbejdsrelationer og samtidig er i stand til at drive projektet frem mod de aftalte deadlines og resultater.


Projektchefens ansvarsområder vil bl.a. være at:


  • varetage den overordnede ledelse af projektet samt den daglige projektstyring
  • varetage funktionen som bygherre og sikre løbende dialog og tæt koordinering med relevante parter, herunder bl.a. A.P. Møller Fonden, bygherregruppe, referencegruppe og ekspertgruppe
  • sikre løbende brugerinddragelse af fx elevgrupper samt faglige pædagogiske og didaktiske perspektiver. Konkret vil du i den indledende fase af projektet lede et arkitektkonkurrenceforløb.
  • varetage projektets økonomi- og ressourcestyring, herunder løbende opfølgning og rapportering til direktionen på NEXT samt projektets styregruppe
  • sikre governance mellem projektets dele samt løbende sikre den overordnede kvalitet af projektet

Projektet ejes og forankres på NEXT, mens A.P. Møller Fonden som del af projektets styregruppe er en vigtig interessent. Du vil som projektchef referere til ressourcedirektøren på NEXT.


Vi søger en profil, som


  • har erfaring fra komplekse byggeprojekter, gerne i rollen som projektchef
  • har en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggeri og indgående kendskab til byggefaglige forhold, herunder regelgrundlaget for byggeri
  • har erfaring med at samarbejde med byggerådgivere, arkitekter mfl. og formår samtidig at udfordre disse
  • evner at kommunikere tydeligt og målrettet og samarbejde med projektets mange interne og eksterne partnere på alle niveauer og fra mange forskellige faggrupper
  • kan arbejde selvstændigt med gennemslagskraft, men samtidig er en udpræget holdspiller

Der er flere veje ind til stillingen som projektchef med ansvar for opførelsen af det nye NEXT praksisakademi. Men afgørende at du forstår vigtigheden af den pædagogiske ydelse, som NEXT skal levere i det kommende byggeprojekt.


Ansættelsesvilkår
Projektet forventes at løbe frem til udgangen af 2027. Men der er tale om en fastansættelse på NEXT, da vores forventning er, at der efterfølgende vil være andre byggeprojekter at tage hånd om.


Stillingen er på fuldtid og placeret i Valby. Du skal påregne skiftende arbejdssteder, hvoraf en del af din arbejdstid vil være på Nørrebro.


Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.


Vi håber, at du kan starte d. 1. april 2024 eller hurtigst muligt.


Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.


Vi afholder 1. ansættelsessamtale løbende. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skal du afsætte yderligere tid til gennemførsel af test samt afholdelse af testsamtale og 2. ansættelsessamtale.


Du er velkommen til at kontakte Ressourcedirektør Christian Staack Larsen på tlf. 24667898 eller mail [email protected] eller rekrutteringskonsulent Sara Lückow på tlf. 60211921 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.


Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.




Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Storkøbenhavn
  • Tirsdag den 20. februar 2024

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Assisterende Head Chef, fuldtid til a la carte Res...

    Fri kontakt
    Er du ambitiøs i køkkenet, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye assisterende Head Chef til a la carte Restaurant Mør på Scandic Kødbyen. Vi ved, at du ta’r ansvar på din vagt, har overblik over dit køkken og er god til at kommunikere, lede og dele din viden.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Administrativ support til ErhvervsCentret Greve

    Fri kontakt
    Der er tale om en blækspruttefunktion med meget varierende opgaver fra dag til dag.
    • Øvrige
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som øvrige
25. januar 2025 1640
24. januar 2025 1642
23. januar 2025 1614
22. januar 2025 1590
21. januar 2025 1568
20. januar 2025 1586
19. januar 2025 1595
18. januar 2025 1599
17. januar 2025 1589
16. januar 2025 1561
15. januar 2025 1556
14. januar 2025 1518
13. januar 2025 1510
12. januar 2025 1561
11. januar 2025 1570
10. januar 2025 1585
9. januar 2025 1544
8. januar 2025 1513
7. januar 2025 1488
6. januar 2025 1535
5. januar 2025 1660
4. januar 2025 1669
3. januar 2025 1693
2. januar 2025 1698
1. januar 2025 1712
31. december 2024 1781
30. december 2024 1795
29. december 2024 1797
28. december 2024 1797
27. december 2024 1802
26. december 2024 1797