Genopslag: Leder til Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter, 1.marts 2022

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse

Vi fandt desværre ikke det rigtige match ved første opslag af stillingen. Vi leder derfor videre. Vi håber, du har fået øje på vores stillingsopslag og har lyst til at blive vores nye leder. Vil du gerne vide lidt mere om os, kan du møde os her:Kom til Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter og vær med til at løfte Center for Sundhed og Seniorlivs kerneopgave: At understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet.

Brænder du for ledelse i "fronten" - dér, hvor politik og strategi omsættes til virkelighed af ledere og medarbejdere i mødet med borgerne? Hviler du i din grundfaglighed med et stærkt klinisk blik som fundament for faglig ledelse? Er du en erfaren personaleleder? - og kan du koble faglig indsigt og personaleledelse til at skabe og håndtere de nødvendige forandringsprocesser, der gør, at vi kommer i mål med vores kerneopgave? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi er:
  • En tværfaglig personalegruppe (Teamleder med souscheffunktion, læge, sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere), der er fagligt ambitiøse på vores fags og borgeres vegne – og vi gør gerne den ekstra indsats, der skal til for at vi lykkes sammen
  • Uddannelsessted for sygeplejestuderende, SOSU-assistentelever, SOSU-hjælperelever og har et tæt samarbejde med Jobcenteret om at få ufaglærte i uddannelse og beskæftigelse
  • Inklusiv dig, er vi tre lederkolleger og en områdeleder, der samarbejder om at løfte den samlede opgave inden for området: Sundhed, Træning, Aktivitet og Rehabilitering
  • Ca. 20 lederkolleger på centerniveau, der samarbejder om at skabe bedre borgerforløb på tværs af vores forskellige organisatoriske enheder
  • Geografisk at finde i Farum Midtpunkt i nabofællesskab med genoptræningscenter, plejehjem og botilbud
  • Kendetegnet ved at ville hinanden, som de mennesker vi er, at sætte pris på forskellighed og ved, at vi har en uformel omgangstone med let til smil.


Som leder vil du få adgang til en afvekslende opgaveportefølje med både bredde og dybde, og hvor forskellige opgavers fylde vil variere over tid. Det er afgørende, at du trives i en politisk ledet organisation, hvor du skal kunne organisere og indpasse nye tiltag med allerede igangværende indsatser. Ligesom det er afgørende, at du mestrer et mangfoldigt tværgående samarbejde både internt i Center for Sundhed og Seniorliv, tværkommunalt og –sektorielt.

Dit overordnede ansvar er at:
  • Sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen inden for de givne rammer
  • Styre og prioritere ressourcer inden for den udmeldte budgetramme
  • Stå i spidsen for Rehabiliteringscenterets lokale MED-udvalg og sikre inddragelse af medarbejderne
  • Sikre synlig personaleledelse, hvor du som leder er tæt på daglig og faglig praksis
  • Sikre faglig ledelse, hvor du bidrager strategisk og operationelt til drift og udvikling af særligt den pleje- og sygeplejefaglige opgavevaretagelse i takt med udviklingen i og af det nære sundhedsvæsen
  • Sikre tværorganisatorisk afsæt og tværfagligt samarbejde i den samlede opgaveløsning.


Aktuelle opgaver, der venter på dig:
  • Lære os og vores organisation at kende
  • Fortsat opfølgning på medarbejder- og trivselsundersøgelsen 2020
  • Implementering af nye opgaveporteføljer som led i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og gældende og kommende sundhedsaftaler, f.eks. iv-behandling
  • Styrke koordineringen og sammenhængskraften i opgaveløsningen for borgere med midlertidigt ophold på Rehabiliteringscentret
  • Ressourcestyring inden for økonomi, kapacitet og kompetencer
  • Sikre patientsikkerhed, klinisk lederskab og faglig dokumentation.


Vi lægger vægt på, at du:
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund og solid erfaring inden for det sygeplejefaglige felt
  • Har lederuddannelse på minimum diplomniveau eller er indstillet på at skulle i gang med en sådan, som led i din ansættelse
  • Har ledelseserfaring inden for faglig ledelse og personaleledelse, gerne fra hospitalsregi
  • Kender den kommunale sektor og lovgivning inden for kommunal sygepleje og for ophold på midlertidige døgnpladser
  • Mestre, og reelt er interesseret i at arbejde med dit område i samarbejde med øvrige områder
  • Har flair for at kommunikere og samarbejde med mange forskellige interessenter og samarbejdspartnere
  • Kan kommunikere klart og tydeligt omkring igangværende og kommende indsatser, så det skaber mening omkring kerneopgaven
  • Kan lede egne medarbejdere og samtidig have forståelse for ledelsesopgaven, når medarbejdere fra andre enheder løser opgave omkring borgerne på de midlertidige døgnpladser
  • Har stærke kommunikative kompetencer i kontakten med borgere og pårørende
  • Evner at skabe ro i en pulserende og travl hverdag.


Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2022

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte områdeleder Anette Helt Hansen, [email protected] eller mobil 7216 4333. (frem til den 22. december 2021 og 3.-7. januar 2022)

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er: Lørdag den 8. januar 2022

Samtaler er planlagt til: Fredag den 14. januar 2022

Eventuel 2. samtale bliver onsdag den 19. januar 2022, eftermiddag

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2b5f3394)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Værløse
  • Lørdag den 08. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Værløse over tid

Dato Alle jobs som øvrige
4. oktober 2024 4
3. oktober 2024 4
2. oktober 2024 3
1. oktober 2024 3
30. september 2024 3
29. september 2024 3
28. september 2024 3
27. september 2024 3
26. september 2024 3
25. september 2024 4
24. september 2024 4
23. september 2024 4
22. september 2024 4
21. september 2024 4
20. september 2024 4
19. september 2024 5
18. september 2024 5
17. september 2024 5
16. september 2024 4
15. september 2024 4
14. september 2024 4
13. september 2024 4
12. september 2024 3
11. september 2024 3
10. september 2024 3
9. september 2024 3
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 4