Rådgiver til den kollektive transport i Movia

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Har du lyst til at være med til at præge morgendagens kollektive tilbud med fokus på kunden? Er du rådgiveren, der kan bidrage til tilrettelæggelsen af samspillet mellem de kollektive transportløsninger og andre mobilitetsformer, og dermed synliggøre den kollektive transports betydning for mobilitet og vækst i kommuner og regioner?

Movia søger en rådgiver, der skal bistå kommuner og regioner med at sikre, at den kollektive transport bliver en attraktiv del af den samlede service for kunderne.

Rådgiver for kommuner og regioner
I Rådgivningsområdet har vi blik for den tværgående mobilitet og samspillet mellem de forskellige transportformer, som kundernes rejse består af – både gennem tilpasning af busnettet til banenettet, omlægning af den samlede bustrafik i en kommune og i de mere langsigtede visionsprojekter for kommuners og regioners samlede trafik.

Derudover samarbejder vi med regioner og Lokaltog om lokalbanerne og indgår i en række projekter som fx Nyt Ringnet, BRT og BRT i Købstæder.

Stillingen

I stillingen som rådgiver bidrager du med udvikling og styrkelse af rådgivningen til kommuner og regioner ud fra et tværgående mobilitetsperspektiv med kunden i fokus og med blik for fysiske faciliteter, fremkommelighed og attraktive omstigningsforhold i knudepunkter i forhold til andre transportformer. Du bliver key account manager for indledningsvist en række kommuner.

Du bliver en del af et tværfagligt miljø med både interne og eksterne aktører og andre interessenter.

Du får mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af rådgivningsområdet med henblik på styrkelse af det tværgående samarbejde og den videre professionalisering af funktionen som rådgiver.

Endelig vil der indgå betjening af Movias direktion.

Dine indledende primære arbejdsopgaver

  • Rådgivning af kommuner og regioner om sammenhængende trafikale løsninger på tværs af transportformer.
  • Planlægning og udvikling af samlede trafiktilbud i samarbejde med kommuner og regioner, herunder afledte kundekonsekvenser og økonomi.
  • Bidrage til strategisk arbejde for styrkelse af tværgående samarbejder og den fortsatte udvikling af området.

Afhængig af din profil vil opgaveporteføljen kunne indeholde en række supplerende opgaver, herunder lokalbaneområdet.

Om dig

Vi forestiller os, at du gennem en længere årrække har opbygget erfaring, måske i en stilling som sagsbehandler i en teknik– og miljøforvaltning eller gennem dit arbejde med kollektiv transport i en politisk eller juridisk sammenhæng. Det væsentligste er, at du har en stor interesse for den kollektive transport dagsorden og evner at omsætte din viden og rådgiverkompetencer i jobbet som rådgiver i Movia.

Derudover forestiller vi os, at den rette kandidat:

  • Har en relevant videregående uddannelse med minimum 5-10 års erfaring
  • Har stærke projektlederkompetencer og interesse for at udvikle den kollektiv transport
  • Er kommunikativ stærk og navigerer uden problemer i samarbejder på forskellige niveauer
  • Har en analytisk forståelse og evnen til at afdække komplekse problemstillinger og finde løsninger herpå
  • Har politisk tæft og indsigt i politiske processer, herunder erfaring med betjening af udvalg o.l.

Det vil det være en fordel, hvis du har erfaring med trafikplanlægning, analyser og brugen af GIS-værktøjer.

Vi søger en kollega, der formår at bevare overblikket og humøret i pressede situationer, og som kan holde fokus på målopfyldelse, aftaler og deadlines.

Vi tilbyder en spændende hverdag med stor kontaktflade
Rådgivningsområdet er en del af Movias forretningsenhed Trafik og Planlægning. Området består pt. af 17 medarbejdere med forskellig faglig baggrund, der i samarbejde har ansvaret for rådgivning af kommuner og regioner om trafikplanlægning.

Du bliver en del af et fagligt engageret fællesskab, hvor der er stor frihed i den daglige opgavetilrettelæggelse og et stærkt kollegialt netværk at sparre med.

Vi tilbyder dig et individuelt uddannelsesforløb afhængig af din profil i forhold til trafikplanlægning i Movia-regi og det at være rådgiver for kommuner og regioner.

Moderne, nyistandsat arbejdsplads
Vi er en spændende arbejdsplads, som bor i moderne lokaler centralt placeret som nabo til Valby St. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til ledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellig baggrund. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Og så er vi en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

Trafikselskabet Movia tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. februar 2022 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rådgivningschef Christine Hammer på tlf.: 23 42 79 31

Kommer du videre i ansættelsesprocessen, gør vi opmærksom på, at alle kandidater der ansættes i Movia skal dokumentere, at de har gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Såfremt du indkaldes til 2. samtale skal du derfor medbringe dokumentation i form af kopi af pas, og eller gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Ansøgning

Om Movia

Movia transporterer årligt over 200 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, ni lokalbanestrækninger, fem forskellige flextrafik ordninger og i vores plustur-ordning. Det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab.

Vi er cirka 450 medarbejdere i Movia, og det er en af vores fornemmeste opgaver at tiltrække de rigtige

medarbejdere med de rigtige kompetencer. Det er nemlig vores medarbejdere, der gør den store forskel for manges hverdag nu og her – i fremtiden.

Søg denne stilling


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Valby
  • Tirsdag den 30. november 2021

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Valby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 6
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 8
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 9