Medarbejder søges til undervisning i og supervisering af traumeindsatsen i kommunerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Kunne du tænke dig at være med til at uddanne og supervisere jobcentermedarbejdere i at identificere og reducere traumesymptomer blandt etniske minoritetsborgere, så flere kommer i beskæftigelse? Og har du viden og kompetencer inden for traumeområdet og kendskab til psykologiske metoder inden for traumebehandling, så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Lidt om alt det vi tilbyder
Du ansættes i Dansk og Beskæftigelse, der sammen med kontoret for Forebyggelse og Medborgerskab understøtter integrationsindsatsen i Danmark. Formålet med kontorets traumeindsats er, at kommunale medarbejdere styrkes i at arbejde traumareducerende, så flere borgere med traumer kan blive en del af arbejdsmarkedet. Der er pt. seks kommuner med i indsatsen, og der optages årligt nye kommuner.

Som vores nye medarbejder vil du i tæt samarbejde med dine kollegaer blive ansvarlig for at tilrettelægge og afholde undervisningsforløb for kommunale fagprofessionelle, fx socialrådgivere og jobcentermedarbejdere, yde supervision og støtte kommunerne i at implementere de nye redskaber og metoder i praksis. Derudover vil du rådgive kommunerne om, hvordan de kan samarbejde tværfagligt om etniske minoritetsborgere med traumer. Undervisningen tager afsæt i et manualbaseret, traumereducerende forløb, som er udviklet af SIRI.

Arbejdet indbefatter en del rejseaktivitet, og du skal være indforstået med at have 3-4 rejsedage om måneden i Danmark, herunder lejlighedsvis med overnatning. Du kommer til at have et tæt samarbejde med både kollegaer internt i kontoret og i styrelsen samt eksternt med kommuner, professionshøjskoler, civilsamfundsaktører og andre myndigheder.

I kontoret Dansk og Beskæftigelse får du 30 engagerede kollegaer, hvor vi sætter pris på forskellighed, både hvad angår alder, baggrund og erfaringer. Vi samarbejder på kryds og tværs med mange forskellige projekter og opgaver vedr. regeringens integrationspolitik og danskuddannelse for voksne udlændinge.

Som medarbejder i SIRI bliver du desuden en del af et inspirerende og positivt miljø, hvor der er plads til nye tanker og idéer. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på faglighed, udvikling og godt kollegaskab.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for det psykologiske felt. Du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund, hvorfra du har opbygget relevant erfaring inden for traumeområdet.

Derudover forventer vi, at du:

  • er en god formidler og har erfaring med undervisning og supervision
  • har erfaring inden for arbejdet med traumereaktioner og behandling
  • har kendskab til kommunernes arbejde med beskæftigelsesrettede indsatser
  • kan indgå i et professionelt arbejdsfælleskab og er god til at samarbejde på tværs af faggrænser
  • finder det interessant at være ansat og navigere i en politisk styret organisation

Yderligere information
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ligger i Valby. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på Ny Ellebjerg Station.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. For den rette ansøger kan der blive tale om ansættelse som specialkonsulent.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef Nina Svanborg på telefonnummer 72 14 26 77 eller e-mail [email protected] eller specialkonsulent Katrine Kanneworff på telefonnummer 72 14 24 17 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest onsdag den 2. februar 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang – Uddannelse, job og fællesskaber for alle.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Valby
  • Onsdag den 02. februar 2022

Lignende jobs

  • Senior Associates og Managers til Transaction Advi...

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i Frederiksberg C

    Fri kontakt
    Se https://www.digitaldisruptionmedia.com/jobs/piccolinepiccolo-sges-snarest
    • Øvrige
    • Frederiksberg C
    Få mere info
  • Konsulent til DI's AI for Alle indsats

    Fri kontakt
    Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Vores mission er at hjælpe danske virksomheder med at vinde både i Danmark og internationalt. Med over 950 dygtige kolleger og mange eksterne samarbejdspartnere arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for DI's medlemmer.
    • Øvrige
    • København V
    Få mere info
  • Studentermedhjælper, der brænder for at finde de b...

    Vil du kickstarte din karriere inden for rekruttering og marketing? Og vil du arbejde tæt på Metroen i hjertet af Frederiksberg? [xxxxx] søger en engageret og detaljeorienteret stud..
    • Øvrige
    • Frederiksberg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige i Valby over tid

Dato Alle jobs som øvrige
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 6
16. december 2024 7
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 6
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 8
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 9