To pædagoger til Valby Vuggestue

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Genopslag

Er du vild med vuggestuebørn, og prioriterer du tid til at skabe den gode relation – så er det lige dig, vi leder efter!

Vi søger med lys og lygte efter to nye kollegaer, der brænder for relationsarbejdet med vuggestuebørn. Vi har to ledige stillinger på 34-37 timer om ugen og ønsker at besætte dem hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på de rette. Det er et krav, at du har en professionsbachelor i pædagogik.

Valby Vuggestue er en gammel institution med masser af historie og traditioner, som vi værdsætter og ynder at videreføre. Som eksempel kan nævnes vores årlige fælles skovtur i Søndermarken. Her mødes alle børn, forældre, medarbejdere og leder i Søndermarken og har en hyggelig formiddag med fællessang, leg og madpakker. Derudover kan nævnes bedsteforældredag, julefest, mm.

Valby Vuggestue er normeret til 96 skønne børn, fordelt på otte stuer. Vi bor i en ældre, stor villa i to plan. Vi har en dejlig, stor legeplads med høje træer, små bakker og god mulighed for fysisk udfoldelse. Vores legeplads gennemgik en omfattende renovering i slutningen af 2018, og vi kan nu prale af at have alt fra egen bålhytte, insekt- og fuglehoteller og trampoliner til smukke gamle frugttræer.

I Valby Vuggestue vil vi gerne tale om dét, der er svært. Vi arbejder derfor med professionel, faglig feedback, og vi har i den forbindelse lavet nogle klare aftaler for, hvordan vi henvender os til hinanden, hvis der fx er noget, vi undrer os over.

I Valby Vuggestue arbejder vi med det stærke teamsamarbejde. Dette viser sig ved, at stuerne har et særligt tæt samarbejde med deres nabostue, vi laver bl.a. aktivitetsskemaer og ugeplanlægning sammen i teamet. Derudover er teamet samlet i ydertimerne samt i middagsstunden. Vi samarbejder også på tværs af huset, både i forhold til aktiviteter og i forhold til fordeling af ressourcer, og det er derfor afgørende, at den enkelte medarbejder ser sig selv som en vigtig del af hele huset.

Udover ovenstående, så starter vi i efteråret 2019 på implementeringen af den nye styrkede læreplan. Vi har i denne forbindelse fokus på, at læreplanen ikke kun skal være flotte ord på et stykke papir – ordene skal afspejle virkeligheden og de skal kunne ses i praksis,når man træder ind i vores hus.

Vores klyngeinstitutioner er gerne foregangsmænd ift. afprøvning og implementering af nye pædagogiske metoder. I år er vi med i et praktikprojekt, der handler om at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsen og praksis samt sikre en ensartet standard af praktikforløbene i alle klyngens enheder. Vi har også et pædagogisk udvalg i klyngen.

Vi søger en ny kollega, der, ligesom os, synes, at det er:

  • med til at give energi at være sammen med vuggestuebørn
  • enormt vigtigt at grine sammen med sine kollegaer hver dag
  • skønt at synge højt, danse grimt og fjolle sammen med børnene
  • dejligt at være ude i alt slags vejr

Du skal naturligvis kunne reflektere over pædagogisk praksis, og det er ligeledes vigtigt, at du har et godt overblik og er med til at træffe beslutninger i en foranderlig hverdag.

Du skal som pædagog i Valby Vuggestue være imødekommende og udadvendt både ift. børn og forældre, men også ved at byde ind på stue-, team- og personalemøder. Derudover er det vigtigt, at du kan formulere dig skriftligt, da det er et fælles ansvar at udarbejde dagbøger, opslag, mv.

Vi ser gerne at vores nye kollegaer har vuggestue-erfaring.

I Valby Vuggestue arbejder vi ud fra tesen: trygge forældre, giver trygge børn. Derfor er det vigtigt, at du vægter det gode forældresamarbejde højt i dit pædagogiske arbejde og anerkender, at forældrene er eksperterne på deres barn.

Vi kan tilbyde:

  • en attraktiv arbejdsplads i Valby, tæt på både bus og tog
  • gode kollegaer der både vægter faglig nysgerrighed og dét at grine sammen
  • en arbejdsplads, hvor vi har et fælles fokus på at højne arbejdsmiljøet
  • en institution hvor vi gerne vil udvikle os og prøve nye tiltag af
  • et hus der prioriterer at modtage pædagogstuderende, PAU-elever, nyttejobbere, mv.
  • en institution, hvor vi ser vores forskelligheder som en styrke

Andre informationer
Valby Vuggestue har åbent fra kl. 07.00-17.00 mandag-fredag og vi forventer, at du kan arbejde indenfor dette tidsrum og derudover deltage i ca. ét aftenmøde om måneden i tidsrummet 17.00-20.00.

Valby Vuggestue er en del af Klynge VVK C (Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave klynge C), en stor 0-6 års klynge, der dækker over området ved Ålholm, henover Valby St. og helt ind i den nyopførte bydel på det gamle Grønttorv.

Der vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser samt børneattest og udvidet straffeattest.

Vi opfordrer potentielle ansøgere til at besøge institutionen. Besøg kan aftales med den pædagogiske leder Annika Vind på 2157 3793.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 21. oktober 2019
Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen udløber.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København NV
  • Mandag den 21. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København NV over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
28. december 2024 6
27. december 2024 7
26. december 2024 7
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 7
28. november 2024 7