Pædagog til vuggestue i Isbjørnen (barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for relationsarbejde med vuggestuebørn?

Isbjørnen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C (VVK C), som er en 0-6-års klynge, der breder sig ud over midten af Valby. Vi søger en pædagog til et barselsvikariat i Isbjørnen på 35 timer ugentlig fra den 9. december 2019 eller hurtigst muligt.

VVK C er gerne foregangsmænd i forhold til afprøvning og implementering af nye pædagogiske metoder. Vi har flere årlige fælles temaeftermiddage i klyngen og vi har forskellige pædagogiske udvalg på tværs i klyngen. Visionen for vores klynge er:

  • VVK C vil være en sammenhængende, transparent og attraktiv klynge for børn, forældre og medarbejdere.
  • Vi vil alle løse kerneopgaven med baggrund i høj faglighed, systematik og dokumentation.

Visionen er funderet i følgende hjørnesten

  • Strategisk fokus, udvikling og prioritering.
  • En klynge med klart defineret ”spilleplade” (rammer, retning og forventninger).
  • Robust og bæredygtig drift.
  • Proaktivt eksternt samarbejde.
  • Tværorganisatorisk og fleksibelt samarbejde og netværk.
  • Ejerskab, mod, nysgerrighed og tålmodighed.
  • Trivsel, motivation og sjov.

Isbjørnen er en stor integreret institution med 280 børn fordelt på otte vuggestuegrupper og otte børnehavegrupper, men opdelt i flere små, hyggelige huse og stuer samt et stort hus til udflyttergruppen. Vuggestuen er opdelt i to afdelinger med fire stuer i Lillebjørn og fire stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op i seks grupper i Valby og to grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave Frihedslyst i Hørsholm.

Vi er et dynamisk hus med over 65 ansatte, hvilket er med til at give en nuanceret sparring og gode muligheder for personlig udvikling. Vi er således et hus med masser af liv.

Som medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads!
Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Der gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både på individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus. Vi bruger meget tid på dokumentation og planlægning af de forskellige forløb og læreplanstemaer samt evaluering af praksis via vores SMITTE-model. Vi sikrer plads og tid til dokumentation og planlægning med en struktureret mødepraksis og ved at alle medarbejder har forberedelsestid.

I Isbjørnen har vi beskrevet kerneopgaven således: "vi vil understøtte, at børnene har et godt børneliv, hvor de føler sig som en del af et fællesskab, og bliver så selvhjulpne som muligt".

Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige, er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet, en høj arbejdsmoral og en lav fraværsprocent.

Vikariatet er i vores vuggestueafdeling Mosestykket, hvor der er fire grupper med 12 børn på hver stue og tre voksne. Du skal forvente en arbejdstid i tidsrummet fra kl. 06.45-17.00.

Vi forventer, at du

  • brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år
  • vægter den anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer højt
  • brænder for udeliv, sprogarbejde, motorik og bevægelse eller andet
  • er mødestabil
  • er faglig stærk, ekstrovert og god til at kommunikere med andre
  • sætter pris på en struktureret hverdag og har styr på dine ting
  • har en høj arbejdsmoral og kan arbejde sammen med mange gode og forskellige kollegaer
  • besidder et stort forandringsmod og er med på de mange forandringer, hverdagen bringer

I Isbjørnen arbejder vi med det stærke teamsamarbejde. Dette viser sig ved, at stuerne har et særligt tæt samarbejde med deres nabostue. Vi laver bl.a. aktivitetsskemaer og ugeplanlægning sammen i teamet. Derudover er man samlet i teamet i ydertimerne. Vi samarbejder også på tværs af huset, både i forhold til aktiviteter og i forhold til fordeling af ressourcer. Det er derfor afgørende, at den enkelte medarbejder formår at se sig selv som en vigtig del af hele huset.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Sørensen på 2029 7085, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 28. oktober 2019.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 45.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • København NV
  • Mandag den 28. oktober 2019

Lignende jobs

  • Livsglad Pædagog søges til lille og hjertevarm vug...

    Velfunderet pædagog med eller uden erfaring søges pr. 1.1 eller snarest derefter, til vores skønne vuggestue med 44 børn fordelt på 4 stuer der brænder for arbejdet med børn 0-3 år. Vi arbejder med..
    • Pædagog
    • København SV
    Få mere info
  • Pædagog

    Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for de sødeste børn i Dragør? Så har du chancen for at blive en del af et fagligt og nærværende børneliv sammen med en masse skønne kollegaer. .
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog

    Vi søger pædagoger, som kan inspirere, udvikle gode læringsmiljøer samt være med til at videreudvikle pædagogikken. Tænker du, at det er lige dig, så er det måske dig, der skal være vores nye kolle..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog

    Vil du gerne arbejde i vores fantastiske børnehave, hvor pædagogikke, tiden, nærværet og smilene er i overflod, så læs mere her.Uddannet pædagogVores børnehave er funktionsinddelt, hvilket vil si..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i København NV over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 3
17. november 2024 3
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 5
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 7