Sjældne udbudte pædagogstillinger i Bakkely 35-37 timer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Sjældne udbudte pædagogstillinger i Bakkely 35-37 timer: Teamkoordinator, Fagligt Fyrtårn og Marte Meo

Børnehuset Bakkely slår 2 spændende stillinger op i henholdsvis modtagergruppen i vuggestuen med børn i alderen 0-2 år og børnehaven 3-4 år.

For begge stillingerne gælder det, at du vil indgå i en gruppe, hvor alle kolleger har en pædagogisk uddannelse, og sammen søger at skabe et trygt miljø for børnene og deres familier.

Bakkely er et lille børnehus, som nu har 44 børn og 12 voksne. Vi ligger midt i naturen og vi mener selv, at vi skal opleves. Derfor vil vi opfordre dig til at komme og se vores hus, vores dejlige legeplads og køkkenhave. Vi vil påstå, at når du træder ind i vores Børnehus, vil du opleve vores særlige fokus på Low Arousal og glæde. I 2023 bliver vi certificeret som et børnevenligt Børnehus som del af Unicefs og Gladsaxe Børnevenlig By, fordi vi har et helt særligt fokus på børns medbestemmelse og demokratiske processer.

Hverdagen i Bakkely er fyldt med varme og smil, men vi vil ikke lyve, for vi har også travlt til tider, men vi er trygge, fordi vi har hinanden – I Bakkely bliver du del af et stærkt fællesskab af faglige stærke, veluddannede og positive kolleger, hvor smilet og det gode grin prioriteres højt. Glæde og entusiasme er for os del af grundlaget for det gode børneliv og kollegaskab.

Alle pædagoger i Bakkely har deres speciale, og der er ugentlig skemalagt forberedelse til alle ansvarsområder og netværk i området Skovbrynet, som består af 5 børnehuse. Det er vigtigt for os, at du ved, at du ikke behøver at kunne alt, når du starter i Bakkely, men det er en forudsætning, at du er stolt af vores fag og brænder for arbejdet med børnene, og ønsker at deltage aktivt i netværk, uddannelse og daglig sparring med kolleger.

Du får din egen pædagogiske mentor, som kender Bakkely rigtig godt, og som vil følge dig bl.a. med ugentlig sparring, så længe du føler, det giver dig noget.

Vi har 2 temaer om året: Om sommeren har vi fokus bondegård, og om vinteren har vi fokus på havet og dyr ved havet. Begge temaer begynder og afsluttes med en tur ”ud af huset” til henholdsvis bondegård og Zoologisk Have. På den måde får vi, som pædagogisk personale mulighed for at følge børnenes interesser og planlægge praksis efter den, samtidig med, at turene styrker børnenes bevidsthed omkring egen læring.

Vi søger


  • 1 pædagog til vores Modtagergruppen i vuggestuen med specialisering i Marte Meo
    I modtagergruppe har vi et særligt fokus på et tæt, oprigtigt og ærligt samarbejde med forældre. Det er vigtigt for os, at børnene udvikler sig i trygge relationer gennem rutiner og leg, derfor har vi prioriteret, at den nye pædagog i gruppen skal være eller ønske, at blive uddannet som Marte Meo terapeut.
  • 1 pædagog til vores Børnehave med specialisering i Teamkoordinering og Fagligt fyrtårn
    I samarbejde med vuggestuens Teamkoordinator og Fagligt Fyrtårn, som også er specialiseret i Sprog i Samspil og Læringsfacilitering, skal I være det daglige bindeled mellem vuggestue og børnehave. Begge stillingerne er defineret af hhv. lovgivning og Forvaltning, og udvikles løbende i det daglige i Bakkely mellem kollegerne og ledelse.

I Bakkely betyder det, at Teamkoordinatorerne har ansvar for,


  • at organisere middagstiden ift. pauser, forberedelse og møder i huset i mellem 12-14
  • at dagen hænger sammen ved pludseligt opstået personalefravær
  • at arbejde konstruktivt med teamets faglige udvikling og psykiske arbejdsmiljø
  • at være en anerkendende og engageret kulturbærer af teamet
  • at planlægge møder, udarbejde agendaer og referater
  • at møde forberedt til teamkoordinatorernes fælles forberedelse mandag morgen

I Bakkely betyder det, at I som Fagligt Fyrtårne har ansvar for,


  • at udvikle Bakkelys pædagogiske læringsmiljøer kontinuerligt i samarbejde med kolleger, ledelse og forældre
  • at være nysgerrig og forstyrre den pædagogiske praksis med henblik på positiv fornyelse og forandringer
  • at facilitere faglig sparring med kollegerne
  • at udarbejde og bidrage til systematisk udvikling af den faglige ramme i Bakkely
  • at sidemandsoplære nye kolleger i den faglige ramme og didaktiske værktøjer


Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje sommerhuse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Vil du sammen med os, give børnene i Bakkely mulighed for at blive ”verdens-mestre” i deres eget liv?


Så ring og aftal en rundvisning med børnehusleder Ann Lindberg på telefon 20 11 32 14 – og besøget inkluderer også en god kop kaffe og et grin, da det er noget, vi vægter i hverdagen. For vi vil så gerne vise vores børnehus frem og nørde omkring vores glæde og stolthed over at drage omsorg for de yngste, da vi er bevidst om det vigtige arbejde, vi udfører ift. barnets trivsel, robusthed og livslange læring.

Det er kun pædagoguddannede ansøgere, der behersker dansk i skrift og tale, der kommer i betragtning til stillingerne.

Ansøgningsfrist


20. november 2022 kl. 24.00
Vi indkalder løbende samtaler på vores adresse Taxvej 17, 2880 Bagsværd.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 20.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Pædagogisk konsulent

    Fri kontakt
    Hvad bliver din rolle? Du indgår i et tæt samarbejde med de to andre pædagogiske konsulenter og enhedschefen for dagtilbud. Samtidig kommer du til at samarbejde med øvrige fagkonsulenter og resten af ledelsen i centeret. Der kan også være arbejdsopgaver på tværs af centre og fagområder.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Troldebo søger en engageret uddannet pædagog til v...

    Fri kontakt
    Hvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Pædagog til børnehave gruppe

    Fri kontakt
    Pædagogstillingen i Solstrålen er ledig fra d. 1.3.25. Solstrålen er en 0-6 års institution med ca. 28 vuggestuebørn og 77 børnehavebørn. Solstrålen er et stort hus med mange muligheder for leg og aktiviteter, og vi har en dejlig stor naturpræget legeplads. 2 dage om ugen kører 2 voksne og 7 børn ud i naturen med vores bus.
    • Pædagog
    • Greve
    Få mere info
  • Vil du arbejde med Nest-pædagogik? Så er Børne-og ...

    Pædagog søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Pædagog
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
6. januar 2025 368
5. januar 2025 382
4. januar 2025 398
3. januar 2025 397
2. januar 2025 386
1. januar 2025 392
31. december 2024 391
30. december 2024 405
29. december 2024 401
28. december 2024 407
27. december 2024 390
26. december 2024 393
25. december 2024 394
24. december 2024 401
23. december 2024 402
22. december 2024 400
21. december 2024 399
20. december 2024 386
19. december 2024 359
18. december 2024 326
17. december 2024 322
16. december 2024 319
15. december 2024 336
14. december 2024 337
13. december 2024 347
12. december 2024 339
11. december 2024 338
10. december 2024 337
9. december 2024 348
8. december 2024 358
7. december 2024 360