Royal Run søger projektmedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Royal Run søger projektmedarbejder, der kan få endnu flere til at motionere


Royal Run er en af Danmarks helt store events, men det er mere og andet end et motionsløb. Det er fællesskabets fest: Uformelt, i kondisko og for alle!

Vi er i fuld gang med planlægningen af Royal Run 2023 og vil gerne have endnu flere til at motionere før, under og efter eventen. Kan du få dét til at ske i fællesskab med vores samarbejdspartnere? Er du struktureret, knivskarp på at følge op på mål og deadlines, og vil du være med til at få aktiveringen af Royal Run sikkert over målstregen i 2023? Så er du måske vores nye projektmedarbejder.

Om Royal Run
Royal Run arrangeres af Bevæg Dig For Livet, visionen som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI står bag, i samarbejde med Dansk Atletik. TV2 er mediepartner og Nordea-fonden, Trygfonden samt Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

Royal Runs sekretariat er placeret hos DIF i Brøndby, og projektteamet arbejder tæt sammen med lokale arrangører, kommuner og øvrige interessenter om at levere en succesfuld event på tværs af deltagere, tilskuere og tv-seere.

Om jobbet
Royal Run appellerer bredt til befolkningen, og hvert eneste år er det lykkedes os at få endnu flere i gang med at motionere - både før, under og efter eventen. I 2023 ønsker vi at styrke indsatsen yderligere. Vores ambition er at facilitere og fastholde et højere aktivitetsniveau hos vores deltagere.

Royal Runs aktivering tager afsæt i både organiserede og selvorganiserede aktiviteter i primært værtsbyerne. Der vil derfor være et stort samspil med lokale foreninger og værtsbykommuner, og du skal derfor kunne lide at arbejde i krydsfeltet mellem frivillige og lønnede folk.

Vi skal bruge en fleksibel projektmedarbejder, som kan lande i projektet med god fart på, da vi allerede er langt i planlægningen af Royal Run 2023 og står over for en travl periode.

Overordnet set skal du være med til at sikre, at vi kommer i mål med armene over hovedet og har fået endnu flere danskere til at bevæge sig i forbindelse med Royal Run 2023. Aktiveringsindsatsen løses i samarbejde med Bevæg Dig For Livet Løb og Gang og Dansk Atletik.

Derudover skal du sikre, at succeserne fra aktiveringsindsatsen i 2023 kan leve videre efterfølgende.

Blandt dine konkrete arbejdsopgaver er:

  • Koordinering af aktiveringsindsatserne med værtsbyer, visionskommuner og øvrige interessenter.
  • Sikre at tidsplaner overholdes.
  • Opfølgning på mål og succeskriterier ift. samarbejdspartnere.
  • Kommunikation og information på tværs af interessenter.
  • Løbende og generelle ad hoc-opgaver i teamet.

Din profil
Vi leder efter en projektmedarbejder, der har erfaring med projektkoordinering eller projektledelse. Du skal trives med at være knudepunkt, holde styr på alle enderne og sikre den bedst mulige oplevelse for alle involverede. Du efterlader ikke noget til tilfældighederne og har et stærkt fokus på at sikre en smidig afvikling af aktiveringsindsatserne. Du fungerer godt med at jonglere mange opgaver på samme tid i tæt samarbejde med både team og øvrige interessenter.

Vi forventer, at:

  • Du har erfaring med projektkoordinering.
  • Du har erfaring med kommunesamarbejder.
  • Du er systematisk, grundig og følger dine opgaver til dørs.
  • Du er god til at koordinere med mange forskellige typer af interessenter.
  • Du kommunikerer tydeligt og præcist og er god til at skabe relationer.
  • Du bevarer overblikket i pressede situationer og kan eksekvere, når det går stærkt.
  • Du arbejder selvstændigt og henter energi i samarbejdet med andre.

Om vores arbejdsplads
Vi tilbyder en sjov og tempofyldt arbejdsplads med fleksible arbejdstider. Du kommer til at arbejde i et eventteam, der har mange faglige kompetencer, god energi, høje ambitioner og let til smil. Vi er en del af en afdeling med i alt 34 kollegaer, som udover Royal Run, Skole OL og DM-ugen også tæller HR og kommunikation.

Du får bl.a. mulighed for at benytte træningsfaciliteterne i Idrættens Hus, tilmelde dig massageordning og hygge dig med kollegaer fra hele Idrættens Hus, når vi holder fredagsbar.

Stillingen er på fuld tid, og vi kalkulerer med, at din første arbejdsdag bliver mandag den 2. januar 2023. Der er i første omgang tale om en tidsbegrænset ansættelse på et år.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og cv til os hurtigst muligt og senest mandag den 21. november kl. 12.00. Vi holder samtaler den 24. og 25. november.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Mads Bang Aaen, [email protected] / tlf. 28 97 78 42 eller chef for DIF Kommunikation, HR & Events, Britt Spangsberg, på [email protected]



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Brøndby
  • Mandag den 21. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som projektledere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5