IT-projektleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

IT-projektleder til Rigsarkivet Har du mod på at styre it-projekter sikkert i havn? Har du indsigt i IT udviklingsprocesser og IT-drift? Arbejder du struktureret og sikrer, at opgaverne når i mål? Lyder det som dig? Så læs med her.

Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse. Vi indsamler, bevarer og formidler næsten 1000 års dokumentation om samfundet både i digital og analog form. I Europa er vi blandt de førende arkiver inden for digital samfundsdokumentation. Den plads vil vi bevare og sætter nu endnu mere fokus på at bringe vores fælles digitale hukommelse i spil.

I Rigsarkivet har vi store ambitioner. Vores nye strategi sætter fokus på at få Rigsarkivets meget store datamængder til at skabe endnu mere værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det skal ske i tæt dialog og samarbejde med vores brugere, således at Rigsarkivet i endnu højere grad bliver en del af den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Om os i IT-enheden Vi søger en projektleder til at lede IT-enhedens tekniske udviklingsprojekter og koordineringsopgaver. Vi står bl.a. i den kommende tid over for at skulle etablere helt nye udviklings-, test- og produktionsmiljøer til at understøtte forretningsprojekter og en helt ny målarkitektur. Du vil selvstændigt skulle lede og drive disse projekter med støtte fra de faglige kompetencer i hele enheden.

Vi er en lille enhed på 16 medarbejdere, der varetager udviklings- og driftsopgaver for hele Rigsarkivet. Vi bidrager med IT-understøttelsen af alle opgaver inden for Rigsarkivets værdikæde fra indsamling af danskernes data, over arkivmæssig opbevaring af både digitale og fysiske arkivalier, til udstilling af data. Som team spænder vi derfor bredt. Vi har vores eget lille udviklingsteam med otte IT-udviklere, en teamleder, en product manager, en arkitekt, en systemporteføljemanager, en IT-koordinator, en full stack webudvikler, en udviklingskonsulent og forhåbentligt også snart en IT-projektleder.

Dine opgaver Opgaverne for dig som projektleder spænder bredt. Du vil både fungere som projektleder på egne projekter og som Rigsarkivets koordinator på projekter hos Statens IT, der er vores driftsleverandør.

Du vil blandt andet arbejde med at

  • Drive projekt med at etablere udviklings-, test- og produktionsmiljø til intern udvikling
  • Drive tekniske projekter som udløber af vores roadmap for etablering af en ny målarkitektur - det kan fx være transformation af systemer og servere, migreringer og andet
  • Drive tekniske opgaver og projekter i forlængelse af vores review for systemporteføljen som fx opgraderinger med videre
  • Drive andre tekniske projekter som fx automatiseringsprojekter, e-signatur og lignende
  • Koordinere projekter og opgaver der drives hos Statens IT
  • Drive implementering af retningslinjer for it- og informationssikkerhed i IT-afdelingen


Hvem er du? Du har formentligt en lang videregående uddannelse, men din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig for os. Det væsentlige for os er, at du har en god teknisk forståelse for IT systemer og IT udvikling og kan lide at drive opgaverne fremad. Du er god til at tænke sammenhænge mellem strategi, forretning, IT og forretningsprocesser. Du har erfaring som IT-projektleder eller har siddet som nøgleperson i IT-projekter og har et ønske om selv at blive projektleder. Du kan lide både at lede opgaverne, men tager også gerne selv fra på opgaverne i projektarbejdet.

Som person vægter vi, at du

  • kan lide at skabe fremdrift
  • arbejder struktureret, metodisk og planlægger dine opgaver
  • er en god kommunikator, der kan oversætte de tekniske aspekter i IT til forretningsgevinster
  • har masser af gå-på-mod og er god til at tænke i løsninger tilpasset organisationen


Vi tilbyder I IT-enheden vægter vi en god social omgangstone, hvor sparring, humor og teamwork er en stor del af dagligdagen. Din faglige udvikling sikrer vi gennem samarbejde og videndeling med dygtige kollegaer samt deltagelse på relevant videreuddannelse/konferencer.

Vi tilbyder spændende opgaver i en organisation med ambitioner og højt til loftet. Vi har en 37 timers arbejdsuge med fleksible komme-gå-tider, så privat- og arbejdsliv hænger sammen, fast løn og attraktiv pension. Hos Rigsarkivet værdsætter vi, at vores medarbejdere er hele mennesker med overskud til et aktivt liv uden for kontoret, mange har børn og ved, hvilken fordel fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage kan have.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Arbejdsstedet er Rigsarkivet, København. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest.

Ansøgning Send os en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på siden.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. marts 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos IT-chef Sanne Klietsch på tlf. 4171 7317 eller Product Manager Christian Stig Hermansen på tlf. 4171 7371.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.sa.dk

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning i personalet som muligt, hvorfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigsarkivet er en moderne organisation, der sikrer sine medarbejdere en attraktiv arbejdsplads med god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København K
  • Fredag den 05. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København K over tid

Dato Alle jobs som projektledere
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0