IT-projektledere med et agilt mindset til Center for IT og Medicoteknologi (CIMT)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du vores nye servant leader, der brænder for IT-projektledelse og for at skabe værdi i vores fælles sundhedsvæsen gennem dine projekter?

Det handler om liv - og den nyeste sundhedsteknologi
Hos os handler digitalisering om liv. CIMT's mission er at levere IT-løsninger til hospitalerne, som bidrager til at give borgerne den bedste behandling. Det sker i et tæt samarbejde med hospitalerne. Både i projekterne og vores agile set-up.

Som IT-projektleder i CIMT får du mulighed for at beskæftige dig med den nyeste sundhedsteknologi og lede projekter med høj teknisk kompleksitet og politisk bevågenhed.

Din opgaveportefølje vil både indeholde projekter, der løses efter traditionel vandfaldmodel samt projekter og udviklingsopgaver, der udvikles efter agile principper i SAFe rammeværket.
Hvis du endnu ikke har erfaring med agil udvikling, får du kompetencerne hos os. Det vigtigste er, at du har mod på at arbejde agilt.

I CIMT er vi i gang med en ambitiøs agil transformation af vores organisation for at sikre størst mulig værdi for patienter og hospitalspersonale i Region Hovedstaden via et agilt, brugerfokuseret mindset i vores IT-leverancer. Vi er allerede nået langt med agil udvikling på Sundhedsplatformen, der udvikles gennem fokusområder etableret i 2020, og som ledes af stærke faglige profiler fra hospitalerne.

Hvem er vi?
Du vil blive ansat i CIMT’s Center of Excellence for IT-projektledelse. Et fagligt stærkt og stimulerende miljø med kompetente, sjove og hjælpsomme kollegaer med vidt forskellige baggrunde og et bredt aldersmæssigt spænd.

Vi udveksler erfaringer, søger kontinuerligt at forbedre os, holder hinanden oppe, og spiller hinanden gode. Vi motiveres af at være i et netværk med andre, der interesserer sig for det samme, og fejrer hinandens succeser.

Fælles for os er en brændende interesse for projektledelse og projekter samt stor erfaring med at lede traditionelle vandfaldsprojekter og/eller lede agilt i rollerne som RTE og Scrum Masters.

Derfor prioriterer vi også at få delt vores viden med hinanden og drøfte vores faglige udfordringer og derved sammen løfte hinanden fagligt.

Vi har desuden fokus på at udvikle den enkelte medarbejders kompetencer - med respekt for udgangspunktet og ønsker for udviklingsretning.

Hvem er du?
Du har flere års erfaring og succes med at gennemføre IT-projekter i større komplekse organisationer, hvor du har gennemført projektforløb fra start til slut i samarbejde med styregrupper og måske også ART-ledelser.

Ligeledes har du en relevant uddannelse, og er certificeret indenfor projektledelse – eksempelvis i Prince2. Du har desuden erfaring med eller mod på at arbejde efter agile principper, og har måske også en certificering i SAFe – ellers får du det hos os.

Derudover tænker vi, at du:

  • er metodestærk med en udbygget værktøjskasse og indsigt i gængse IT-processer
  • har erfaring med gennemførsel af EU-udbud og leverandørstyring
  • kan tage lederskab og sikre succesfulde leverancer i tæt samarbejde med din styregruppe eller ART-ledelse
  • har erfaring med facilitering og gerne med coaching
  • er en stærk kommunikator i skrift og tale
  • har politisk flair og teknisk forståelse

CIMT - din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.

Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet ifm. Corona, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Se vores præsentationsvideo og bliv klogere på, hvem CIMT er, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 7, København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionschef Lena Petersen på telefon 42 47 02 08 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 12. februar 2023, og vi holder samtaler løbende og senest i uge 7. Du sender ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • København Ø
  • Søndag den 22. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som projektledere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4