Ambitiøse generalister til nyt centralt koordinerende kontor for det samlede ejendomsbeskatnings- og vurderingsområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kongens Lyngby

Kunne du tænke dig at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser, være tæt på topledelsen og være en aktiv del af de strategiske prioriteringer på ejendomsområdet? Trives du med mange forskelligartede opgaver – ofte med korte deadlines, hvor et skarpt overblik og evnen til at se showstoppere og finde løsninger er afgørende? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Vi har fået en opgave, der er svær, men vigtig
Vurderingsstyrelsen søger et antal medarbejdere til et nyoprettet kontor, som skal bidrage til at løfte styrelsens nye ansvar for det samlede ejendomsområde – fra ejendomsvurdering til -beskatning. Vi skal sammen sikre, at både det politisk brede forlig om de nye ejendomsvurderinger og det tilsvarende politisk brede boligskatteforlig kan realiseres. Ejendomsskatterne indbringer ca. 45 mia. kr. årligt, så der er meget på spil.

Vurderingsstyrelsen har siden den 1. september 2021 haft det samlede ansvar for ejendomsområdet i Skatteforvaltningen, så ansvaret for både ejendomsvurdering og -beskatning nu er samme sted. Vurderingsstyrelsen har siden oprettelsen i 2018 haft ansvaret for ejendomsvurderingerne og overtog den 1. september ansvaret for ejendomsbeskatningen fra Skattestyrelsen.

For at sikre den tværgående styring, overordnede koordinering og prioritering af de fire store programmer og de mange projekter på ejendomsområdet er der etableret en porteføljestyregruppe for Skatteforvaltningens styrelser på området med Vurderingsstyrelsen for bordenden.

Samtidig er der oprettet et nyt porteføljestyringskontor i Vurderingsstyrelsen, der bl.a. skal understøtte arbejdet i porteføljestyregruppen.

Vær med til at opbygge et nyt kontor
Hvis du har lyst til at være med ombord, når vi opbygger både det nye porteføljestyringskontor og et nyt forretningsområde, og trives du med mange forskelligartede opgaver – så kan vi tilbyde et job, hvor du kommer til at være med helt oppe i helikopteren for at sikre et helhedsblik på forretningsudviklingen. Du vil komme helt tæt på topledelsen, og du vil få mange berøringsflader ud i organisationen og koncernen med både programmer, projekter, fagkontorer og den øvrige stab. Har du en iværksætter i maven og får du energi af at arbejde med forandringsprocesser er det nu, du skal slå til. Du vil få vid mulighed for at sætte dit præg på kontoret og definere din egen rolle.

Kontorets kerneopgaver omfatter:

  • Forberede emner på og møder i porteføljestyregruppen for ejendomsområdet
  • Sikre overblik over de tværgående sammenhænge og bindinger mellem programmer og projekter på ejendomsområdet, så der skabes optimale betingelser for fremdrift i opgaveløsningen
  • Videreudvikle et porteføljeoverblik over eksisterende og nye problemstillinger, som kan målrettes både det operationelle niveau og topledelsen
  • Analysere tværgående problemstillinger på ejendomsområder og udarbejde forslag til løsninger
  • Udarbejde covers og skarpe beslutningsoplæg
  • Deltage på møder med både interne og eksterne interessenter
  • Sekretariatsbetjening af strategiske mødefora

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.oecon. eller lignende. Du har gerne nogle års praktisk erfaring med fx sekretariatsarbejde, ledelsesbetjening eller projektstyring fra en politisk styret organisation. Dygtige nyuddannede kan også komme i betragtning. Det vigtigste er, at du er en holdspiller med et stort personligt drive, og at du tager ansvar for, at dine opgaver kommer helt i mål. Du skal være god til at lytte, men ikke tilbageholdende i forhold til at komme med selvstændige bud på løsninger.

Vi kigger især efter kandidater, der kan leve op til følgende:

  • Høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Stærk analytisk og metodekapacitet, der kan anvendes i praksis
  • En skarp pen og evnen til at skære en sag til med korte, præcise og fyldestgørende beslutningsoplæg
  • Godt blik for effektiv processtyring og god inddragelse af interne og eksterne interessenter
  • Er udadvendt, trives med forandringer og har gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
  • Et stort overblik og evnen til at prioritere
  • Er serviceminded og har et godt humør

Derudover er det en fordel, men ikke afgørende, hvis du har erfaring med skattepolitik, samfundsøkonomi eller offentlige finanser.

Om os
Du kan se frem til at blive en del af et kontor under opbygning med dygtige og ambitiøse kollegaer. Du kan forvente en travl hverdag – til gengæld lover vi, at du får en stejl læringskurve med mange spændende udfordringer. Selvom vi har travlt, så hjælper vi hinanden og løfter i flok. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 12. januar 2021 kl. 12.00.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henriette Hvirring på [email protected] eller mobil 2218 4835.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til kvalifikationer samt gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Afhængig af dine kvalifikationer vil du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby.

Der vil blive afholdt samtaler løbende og vi forventer, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse vil være snarest muligt efter samtalerne og senest den 1. marts 2022.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kongens Lyngby.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Kongens Lyngby
  • Onsdag den 12. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Kongens Lyngby

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Kongens Lyngby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Kongens Lyngby over tid

Dato Alle jobs som projektledere
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 4