Projektleder til procesoptimering og digitalisering

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Lystrup

Firtal Group driver en række webshops med produkter inden for skønhed, sundhed og helsekost og er en af de 20 største e-Com-virksomheder i Danmark. Har du et digitalt mindset og brænder du for at lede forretningsprocesser, så er det dig vi leder efter! Potentialet er stadig enormt og ambitionerne er derfor høje.

Vi søger en projektleder til at analysere, effektivisere og beskrive processer samt være en del af implementeringen og forankringen i driften. Du kommer til at samarbejde med alle afdelinger i huset, så dine snitflader med ledelsen og kollegaer vil være mange. Du får end-to-end-ansvar for egne projekter omkring procesoptimering og et særligt fokus på forretningsunderstøttende digitaliseringsprojekter, f.eks. RPA-projekter. Stillingen er nyoprettet og du vil referere til den øverste ledelse, der også bliver dine primært sparringspartnere.

Dine nøgleopgaver bliver, at:

  • Facilitere brown paper sessions hvor delprocesser analyseres, kortlægges og den optimale proces beskrives.
  • Sikre implementering af den valgte proces i Firtal herunder evt. softwareudvikling/-tilpasning – samt sikre forankring af procesejerskab i samarbejde med lederen for det givne område.
  • Komme med input til nye arbejdsgange, it-systemer og processer, der kan spare tid hos dine kolleger og generelt effektivisere det daglige arbejde.
  • Lede og facilitere små og store digitale projekter på tværs af virksomheden og afdelinger i samarbejde med relevante kollegaer.
  • Løbende at koordinere og samarbejde med medarbejdere og ledere i Firtal Group og product owners hos softwareleverandører. Herunder levere kravspecifikationer til leverandører og deltage i test og evaluering af den udviklede løsning.
  • Deltage i implementeringen af opkøb og andre større projekter som direktionen ønsker at uddelegere.

Du har en god forretningsforståelse og erfaring med procesoptimering

Du har minimum 2 års erfaring med projektledelse og eksekvering af tværgående projekter samt digitalisering af forretningsprocesser og forandringsledelse. Du har en relevant længere videregående uddannelse, såsom Cand.it eller Cand.merc.

I dag sidder du formentlig i et lignende job i en international produktionsvirksomhed eller en handels- eller grossistvirksomhed, hvor du ligeledes har drevet diverse projekter og arbejdet med at styrke og effektivisere processer. Du kan f.eks. have standardiseret og optimeret processer forud for en ERP-implementering eller arbejdet som forretningskonsulent hos en softwareleverandør.

Du opsøger muligheder, udfordrer kollegerne og styrer projekter sikkert i mål, og du er en vigtig spiller i forankringen af processer i organisationen.

Som person er du selvkørende, opsøgende og nysgerrig. Af natur kan du ikke lade være med at se forbedringer og optimeringer, der kan styrke dine kollegers arbejdsgang, og du bliver motiveret af at opnå resultater sammen med dem. Du er analytisk stærk, datadrevet og evner både at fokusere på detaljen og holde overblikket. Du har gode kommunikationsevner og skaber let relationer.

Din rolle bliver afgørende for forretningens udvikling, hvor du samtidig opbygger stor viden om organisationen og skaber et stort internt netværk - også blandt ledelsen. Så der er mange muligheder for personlig, faglig og karrieremæssig udvikling i stillingen.

Hvem er vi?

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag! Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, Made4men.dk og Billigvoks.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.

Udvikling er i højsædet:

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation. Det betyder; har du idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret. Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked. I Firtal er der adgang til alle kernekompetencer, e-commerce og teknisk udvikling af platforme og it-systemer via koncernbundne selskaber, hvilket sikrer den rette kontrol og gør virksomheden i stand til at rykke hurtigt på nye muligheder

Hvad kan du forvente?

Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi arbejder professionelt sammen samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Lystrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Lystrup
  • Søndag den 04. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som projektledere i Lystrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte projektleder i Lystrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal projektledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte projektledere i Lystrup over tid

Dato Alle jobs som projektledere
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1